I debatten om frivillighed og folkelig forankring i udviklingsarbejdet kan man blandt andet høre, at kravene til dokumentation og andet papirarbejde efterhånden er blevet så omfattende, at de frivillige må stå af. Der skal simpelt hen professionelle økonomer og projektfolk til, for at kunne levere det som bureaukratiet forlanger. Men hos udvik-lingsorganisa-tionen Axis, der primært beskæftiger sig med uddannelse, er det et mål i sig selv, at udviklings-projekterne bliver udviklet og udført af frivillige. Og det går egentlig meget godt, mener Niels Boe, der er Axis’ daglige leder og en af NGOens stiftere for 18 år siden. Axis har for tiden syv projekter i gang og administrerer årligt 4,5 millioner kroner. Der er to ansatte – Niels Boe med 9,4 timer om ugen og en økonomiansvarlig med syv timer om ugen. Alt andet arbejde varetages af omkring 40 frivillige – herunder også de to ansatte, der bruger væsentligt mere tid på arbejdet end det de bliver lønnet for. Men der er ikke plads til ”hattedamer”, for nu at bruge et udtryk, som Socialdemokraternes udviklingsordfører Mette Gjerskov bragte på bane i et interview med U-landsnyt.dk 22. august – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-08-13/tema-om-frivillighed-8-gjerskov-uden-folkelig-fora Her sagde Mette Gjerskov blandt andet: ”Der må ikke gå hattedame i det internationale arbejde. Nu lyder det sådan lidt provokerende, men det mener jeg faktisk er ret vigtigt. Bare fordi man har en vilje og to hænder er man ikke mere kompetent end et menneske i en landsby i Afrika.” Hos Axis har den gennemsnittelige frivillige, hvis man kan tillade sig at tale om en sådan, da også mere end to hænder og en god vilje. Hun har en lang videregående uddannelse bag sig, erfaring med frivilligt socialt arbejde og en grundig oplæring fra de erfarne medlemmer af Axis. Og for projektkoordinatorerne eller tovholderne, som de kaldes internt, gælder det, at de har været gennem en ansøgnings- og udvælgelsesproces. Slår stillinger op ”Måden man bliver tovholder på er at vi slår stillingen op, ligesom hvis det var en rigtig stilling. Så sender man sin ansøgning, og vi har samtaler og udvælgelsesprocedurer”, fortæller Niels Boe. I det seneste stillingsopslag skrev Axis bl.a.: Som projektkoordinator tager du dig af den danske del af monitoreringen og evalueringen af projektet, hvilket bl.a. indebærer udarbejdelse af rapporter til CISU og løbende sparring med og kontakt til vores partner i Peru. Du planlægger udsendelse af danske medarbejdere og du vejleder og forbereder kommende praktikanter. Derudover koordinerer du baggrundsgruppemøder, hvor projektets udvikling løbende diskuteres, ligesom du har ansvar for samarbejdet med vores sekretariat. Du forventes desuden at deltage i månedlige temamøder med fokus på opkvalificering og netværksdannelse. “Udover at vi reelt mener at dette er den rigtige procedure i forbindelse med ansættelse som tovholder, så skaber det også en eller anden identitet hos den person, der bliver udvalgt,” uddyber Niels Boe og fortsætter: ”Når vi ‘ansætter’ går vi efter nogen, der er færdige med deres studier. Tidligere tog vi flere studerende ind og nogle gange oplevede vi, at de ikke var dygtige nok.” At Axis målrettet går efter frivillige, der er færdige med deres uddannelse, betyder også, at de frivillige i gennemsnit er ældre i dag end for blot fem år siden. Og med alderen kommer erfaring og ofte mere pondus. ”Opgaverne er ret omfattende. Man skal gå gennem budgetter, stykke det sammen med LFAer, med årsplaner og så videre og så videre,” forklarer Niels Boe. “Man skal holde en god kommunikation med partnerne – nogle gange om noget, som kan være følsomt, for eksempel hvis partnerne afleverer noget lidt halvdårligt arbejde, som afspejler, at der er noget galt. Hvordan tackler man det? Der skal meget pondus til ind i mellem. Nogle gange skal man kunne slå i bordet, men gøre det på en venlig måde.” Ikke for at tjene penge Lige fra begyndelsen da Axis blev stiftet i 1995 har det været hensigten, at det er frivillige, der skal køre projekterne. Det handler om solidaritetsarbejde, som han og flere af de andre stiftere også udførte før Axis kom til verden. Det skulle bygge på et frivilligt engagement, men sættes ind i en formaliseret ramme. Derfor stiftede de Axis, fortæller Niels Boe. ”Vi blev nødt til at få lidt mere faste rammer men stadig fastholde, at det her er frivilligt arbejde, et stykke socialt, politisk arbejde. Det er ikke for at tjene penge.” Der er dog behov for at have ansatte i en eller anden grad. Ansatte der skal skabe en ramme som de frivillige kan udfolde sig indenfor. Hvis ikke der er en lille kerne af folk, der bliver betalt for at lægge et bestemt antal timer, så bliver organisationen for skrøbelig, mener Niels Boe. Hvor mange timer det ideelt set bør være er han usikker på. Direkte adspurgt kommer han med et forsigtigt bud på tre ansatte med hver omkring 15 timer om ugen. Det handler om, at de frivillige skal have noget at støtte sig til og at der skal være nogen, der sikrer at papirarbejdet bliver lavet og afleveret til f.eks. CISU til tiden, så organisationen sikrer sin bæredygtighed. Et trinbræt til udviklingsbranchen ”Der dukker ind i mellem nogen op i baggrundsgrupperne som spørger ”hvornår skal jeg ud at rejse, hvornår er det min tur?”. Her er der nogle, der er gået galt i byen og det får de så at vide. Man er her for at levere et stykke arbejde og det arbejde er nødvendigt for projektet, men der er ikke nogen præmier i det her,” anfører Niels Boe. Han har ingen problemer med, at nogle af de frivillige bruger arbejdet i Axis til at opbygge et netværk eller deltager for at forbedre deres CV. Ej heller har han problemer med, at nogle måske ser det frivillige arbejde i Axis som et trinbræt ind i udviklingsbranchen: ”Men det skal ikke være den primære grund til at de kommer her. Det er der også for meget surt arbejde til. I hvert fald for meget arbejde til at de kommer nemt ind i det. Der er mange møder og meget arbejde. Så de skal komme her primært fordi det er noget de har lyst til, fordi de kan lære noget af det. Det bærende skal være, at det her er et stykke socialt, politisk arbejde.” Det sidste er en formulering han bruger flere gange i løbet af interviewet. Tæt kontakt Et af de områder hvor Axis kan levere den eftertragtede ‘added value’ er i den tætte, personlige kontakt, mener Niels Boe. Organisationens frivillige tager sig nemlig ofte tid til ekstra Skype-samtaler eller e-mail-udvekslinger, hvilket kan være tidskrævende. Men de frivillige tæller ikke timer og derfor er det muligt for dem. ”Det jeg mener gør Axis til noget andet end flere andre organisationer, er den tætte dialog som tovholderne har med partnerne, vores direkte deltagelse i den faglige træning i forbindelse med workshops vi holder i syd og den faglige sparring, der er gennem hele projektforløbet. Det betyder at vi er tættere på end andre måske er,” forklarer han. Axis om Axis Axis er en frivillig organisation, der primært består af dedikerede ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel i en række udviklingslande. Organisationen har pt. 140 medlemmer og antallet af medlemmer er støt stigende. Den overordnede ledelse af Axis varetages af en bestyrelse på 8 medlemmer, der alle er valgt på generalforsamling. Til at varetage den daglige ledelse har vi pt. to projektmedarbejdere, men ellers klares al drift, projektledelse, koomunikation og udvikling af frivillige, der har valgt at stille deres tid og ekspertise til rådighed for Axis. (Kilde: Axis website) Mere om Axis: http://www.u-landsnyt.dk/organisation/axis Axis’ hjemmeside: http://www.axisngo.dk Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
