Som debatten gennem de seneste uge her på U-landsnyt.dk har vist, er skellet mellem frivillige og professionelle til tider noget svært at få øje på. Nogle mener, at det i det hele taget er problematisk at kategorisere de folk, der yder en indsats i det danske solidaritets- og udviklingsarbejde som enten frivillige eller professionelle. For kan man ikke godt være professionel frivillig eller frivillig professionel? Hos Ingeniører uden Grænser (IUG) er der ingen tvivl. Organisationen udfører udviklings- og nødhjælps-projekter i lande, der har været ramt af naturkatastrofer eller hærget af krig. Altsammen ved hjælp af frivillig men professionel arbejdskraft, fortæller formanden Steen Frederiksen, der også er formand får den internationale sammenslutning af Ingeniører uden Grænser-organisationer. De frivillige hos IUG er en skønsom blanding af pensionerede ingeniører og unge studerede. Alle arbejder hundrede procent frivilligt og de omkring 20 frivillige, der pt. sendes ud om året, får heller ikke løn mens de er ude.
100 aktive
Foreningen, der blev grundlagt i 2001, har 850 medlemmer, hvoraf knap 250 er studerende. Målet p.t. er at nå 1.000 medlemmer i alt. Omkring 80 procent er ingeniører eller ingeniørstuderende. Dertil kommer maskinmestre og andre med viden og kompetencer indenfor det tekniske område. Ca. 100 af medlemmerne er aktive. Desuden er der to deltidsmedarbejdere i sekretariatet på Skt. Annæ Plads i det indre København – se også http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/paul-ernst-christensen-resmedlem-i-iug IUG mere end skeler til de frivilliges evner og kompetencer. Det er ikke nok at have lyst til at deltage i organisationens arbejde, men skal også have evnerne eller i hvert fald potentialet, forklarer Steen Frederiksen. Men besidder man evnerne, har man også en forpligtelse, mener han. Det argument bruger han ofte til at hverve nye frivillige. De aktive findes groft sagt i to kategorier: Pensionisterne, der har evnerne og erfaringen og de studerende, der har potentiale, friske ideer og gå-på-mod. Mellemgruppen ser vi ikke noget til, for de er på arbejdsmarkedet, hvor de har travlt, fortæller Steen Frederiksen.
Unge og gamle afsted sammen
At de frivillige falder i to meget forskellige kategorier er noget, som IUG bruger aktivt. Således sendes de unge og uerfarne altid ud sammen med en garvet, der kan lære dem op. Det giver nogle gange ekstra omkostninger, men er helt klart det værd, siger Steen Frederiksen. For IUG er det et mål i sig selv at oplære unge ingeniører for på den måde at gøre sit til at styrke den danske ressourcebase, fortæller han. For den pensionerede del af medlemmerne gælder det, at de har tid nok og faktisk ofte svært ved at sidde stille efter et langt og aktivt arbejdsliv. De har også penge nok, som Steen Frederiksen udtrykker det. Så for dem er det ingen økonomisk belastning at rejse ud i en periode uden at få noget for det.
Friske seniorer
Der findes i 2013 en million danskere, der er 65 år eller ældre. Mange pensionister opfatter ikke sig selv som ældre eller gamle. Vor tids seniorer, ældre, gamle eller hvad vi skal kalde dem, er da også mere raske end tidligere tiders og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Så samtidig med at der kommer flere og flere pensionister bliver de også mere og mere friske. Mange af dem har stadig lyst til at arbejde og udgør altså en stadig voksende ressource af hænder og hoveder. IUG er ikke den eneste solidaritets- og udviklingsorganisation, der har fundet ud at at stikke snablen ned i den enorme mængde viden og kunnen, som landets pensionister udgør. Også organisationer som Seniorer uden Grænser, Globale Seniorer og Seniorhænder til Afrika og Asien gør brug af folk, der godt nok er gået på pension men som ikke har tænkt sig at blive på sidelinjen. For de studerende, der sendes ud i verden, er guleroden, ligesom i mange andre organisationer, at de får noget på CV’et og lov at beskæftige sig med opgaver, som de nok ikke ville komme til på det private arbejdsmarked. Det er ikke lige så nemt for de studerende at rejse ud uden at få løn, som det er for de pensionerede. Studerende er ofte mere afhængige af en indkomst end de gamle, men de gør det alligevel.
Beredskab
Tanken med IUG var fra begyndelsen at oprette et beredskab, hvor ingeniører kunne rykke ud til katastrofe- eller krigsområder for at hjælpe med at genopbygge infrastruktur. Organisationen har bl.a. haft folk i Pakistan efter jordskælvet i 2005 og de voldsomme oversvømmelser i 2010 og i Haiti efter jordskælvet i 2010. Med tiden har organisationen etableret sine egne projekter, der alle er centreret om ingeniøropgaver, men som også indeholder civilsamfundskomponenter.
Overvejer løn
Som nævnt betaler IUG ikke løn til de frivillige der sendes ud, hvilket flere andre frivilligt bårne udviklingsorganisationer gør. Det handler om, at få mest ud af pengene. At optimere midlerne, som ingeniøren Steen Frederiksen udtrykker det. Organisationen har dog overvejelser om at bruge en model, der ligner Læger Uden Grænsers og betale en forholdsvis beskeden løn til folk, der bliver udsendt i længere tid for IUG, fortæller Steen Frederiksen. IUG har fire millioner kr. i omsætning om året. 70 procent af midlerne kommer fra fonde og private donorer. De resterende 30 procent stammer fra CISUs bevilling. Det er forholdsvist nyt, at IUG får penge via NGO-sammenslutningen CISU (Civilsamfund i Udvikling), fortæller Steen Frederiksen. Med vilje har de afholdt sig fra at søge midler fra CISU indtil de følte at de var professionelle nok til at kunne opfylde kravene, der følger med midlerne. IUG om IUG Ingeniører uden Grænser (IUG) bistår fattige mennesker i fattige lande. Vi skaffer rent vand, etablerer sunde sanitære faciliteter, skoler og sundhedsklinikker. Vi bistår med boliger og veje efter natur- og menneskeskabte katastrofer: jordskælv, oversvømmelser og krig. Vi redder liv ved at forebygge kolera dødsfald blandt børn og skaffe kvinderne tid til andet end at hente vand. Når katastrofen rammer, stiller Ingeniører uden Grænser ingeniørviden og faglig teknisk kunnen til rådighed midt i nødzonen og hjælper med at skaffe overblik, afdække behov og planlægge og gennemføre operationer, som får livet til at fortsætte, når menneske- eller naturskabte katastrofer har hærget! Med udgangspunkt i ingeniørmæssig og teknisk ekspertise samarbejder IUG med andre nødhjælpsorganisationer om at yde livsbevarende hjælp til mennesker i katastroferamte områder. IUG yder desuden teknisk, humanitær bistand ved projekter, som kan afhjælpe nød. Hovedkontoret er placeret i centrum af København og vi har pt lokalafdelinger i Aalborg, Århus og København. Den daglige administration forestås under ledelse af sekretariatsleder Christina Hennings. Se om Seniorer uden Grænser på http://www.seniorerudengraenser.dk Om Globale Seniorer på http://globaleseniorer.com og http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-03-13/ny-forening-internationalt-engagerede-seniorer-p-v Om Seniorhænder til Afrika og Asien (ShAA) på http://www.shaa.dk/grundlag.htm Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o… Ingeniører uden Grænser: http://iug.dk
