Politikerne og udviklingsorganisationerne har spillet fallit, når det handler om at skabe forståelse for udviklingsbistanden. Så der er brug for mere og bedre debat om den danske udviklingsbistand, Det siger Mette Gjerskov, der har taget over som statsministerpartiets nye udviklingsordfører efter Jeppe Kofod, i et interview med U-landsnyt.dk.
”Hvis ikke politikere og organisationer går sammen om at minde folk om, at vi har et ansvar for den fattige del af verden, så glemmer de det jo. Og så går det hele op i vores hjemlige trakasserier.”
”Bare for at tage et eksempel. Jeg oplever på Facebook, at folk siger ”de har snart flere rettigheder og flere penge i u-landene end en enlig mor herhjemme har”. Hallo! At man overhovedet kan finde på at lave en sammenligning mellem millioner af mennesker, der lever får under en eller to dollars om dagen, og en enlig mor herhjemme er fuldstændigt i hegnet”.
“Det tyder jo på en ufattelig ringe forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud.”
”Man kan altid diskutere, hvor meget vi skal bruge for eksempel i Afrika og herhjemme, men at mene at det er to sammenlignenlige størrelser er jo helt i hegnet,” siger hun og lever op til en formulering i hendes Twitter-profil ”Klar tale og enkelte kraftudtryk kan forekomme.”
Hvor er organisationerne?
Den ”ufattelige ringe” forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud, som Mette Gjerskov møder på Facebook, skyldes måske, at den debat om udviklingsbistanden, der rent faktisk finder sted, foregår steder, hvor de fleste danskere ikke er med.
”Hele udviklingsarbejdet er jo noget, der lever sig eget lille hemmelige liv i sine egne små hemmelige cirkler. Og det er ikke godt. Det er ikke inkluderende,” anfører hun.
“De eneste tidspunkter det kommer ud i den brede offentlighed er, når der har været en eller anden skandale et eller andet sted. Og på det område mener jeg, at vi har brug for noget selvransagelse både blandt politikerne men i høj grad også blandt organisationerne. For hvor er de henne i den daglige debat?”
At en del af organisationernes oplysningsarbejde forsvandt som konsekvens af nedskæringerne i begyndelsen af 2000-tallet er hun med på. Men hvis den folkelige forankring – befolkningens opbakning til at give udviklingsbistand – forsvinder, så forsvinder udviklingsbistanden også, mener hun.
De frivilliges rolle
Organisationernes frivillige er noget af det, der virkelig giver folkelig forankring. Og derfor er det vigtigt at holde fast i, mener hun. Og netop at skabe og fastholde folkelig forankring er der, hvor hun ser de frivilliges primære rolle. Selve udviklingsarbejdet bør nemlig varetages af professionelle, gør hun gældende:
”I mine øjne er der ikke et sekunds tvivl om at udviklingsarbejde og nødhjælpsarbejde varetages bedst af professionelle. Altså folk, der er uddannet til det, der ved hvad de laver og har en vis erfaring. Vi kan jo ikke sende folk ud til verdens brændpunkter, som simpelt hen ikke er rustet til det, som ikke er rustet til det fagligt og ikke er rustet til det mentalt.”
”De har jo ofte arbejdskraft nok i de lande, hvor vi yder udviklingsbistand. Det der er brug for er høj faglig ekspertise af forskellig slags og her er det vigtigt, at vi sender de rigtige folk afsted.”
Frivillige kan dog også have deres berettigelse i det konkrete udviklingsarbejde, mener hun. For eksempel hvis det handler om udviklingsarbejde, der er baseret på mellemfolkelig forståelse, folkelig forankring og mellemfolkelig kapacitetsopbygning.
Ingen hattedamer, tak
Frivilligt arbejde er godt, men det nytter ikke at sende hvem som helst ud for at lave udviklingsarbejde, mener Mette Gjerskov:
”Der må ikke gå hattedame i det internationale arbejde. Nu lyder det sådan lidt provokerende, men det mener jeg faktisk er ret vigtigt. Bare fordi man har en vilje og to hænder er man ikke mere kompetent end et menneske i en landsby i Afrika.”
Hun skynder sig dog at tilføje, at hun ikke mener, at der er meget hattedame over det arbejde, som de danske udviklingsorganisationer udfører i dag.
”Jeg synes faktisk at udviklingsarbejdet er højt professionaliseret. Det jeg tænker på, når jeg taler om hattedamer, er de år, hvor der var krig på Balkan. Hvor det kom så tæt på, at folk var parate til at indsamle rugbrød og køre det ned i en trailer og blokere grænserne for det professionelle nødhjælpsarbejde”.
“Det er jo gode viljer på alle måder, men det gælder om at få det kanaliseret ind i de mere professionelle områder.”
Om Mette Gjerskov
Mette Gjerskov, der er uddannet agronom, har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 2005. Før det var hun leder af Center for frivilligt socialt arbejde fra 2004 til 2005. Fra 1994 til 2005 var hun formand for Dansk Røde Kors’ lokalafdeling i Gundsø og mellem 1999 og 2004 var hun vicepræsident for Dansk Røde Kors.
