Tidligere minister og generalsekretær bliver formand for Folkemødet

jann_sjursen
Jann Sjursen.
Foto: Caritas Danmark
Laurits Holdt

Jann Sjursen, der til daglig er formand for Rådet for Socialt Udsatte og tidligere generalsekretær for CARITAS Danmark, er blevet valgt til formand for Foreningen Folkemødet.

Posten blev ledig da Michael Valentin, der var direktør i Akademikernes A-Kasse, trak sig i november 2018. Han blev fyret fra sin arbejdsplads i september 2018 på grund af en række uregelmæssigheder i driften af a-kassen.

Jann Sjursen var indtil udgangen af februar generalsekretær i den katolske hjælpeorganisation Caritas. En post han bestred i 12 år.

Jan Sjursen siger:

”Jeg glæder mig over at få mulighed for sammen med mange gode kræfter at præge arbejdet med den fortsatte udvikling af Folkemødet. Folkemødet er for mig hele Danmarks forsamlingshus – åbent for alle. Stedet hvor borgere og beslutningstagere mødes for at lytte og diskutere for på den måde at give vitaminer til vores folkestyre og demokrati, ja, vores fællesskab. Derfor må Folkemødet også meget gerne skabe rammer for at kaste blik på det fælles, sådan som det sker i år, hvor FN’s Verdensmål er i fokus.”

Udover Jann Sjursen består Foreningen Folkemødets bestyrelse af:

  • Vibe Klarup, Direktør for Hjem til Alle Alliancen og næstformand i Foreningen Folkemødet
  • Winni Grosbøll, Borgmester i Bornholms Regionskommune
  • Bruno Månsson, Advokat og indehaver af Paragraf Plus med møderet for Højesteret
  • Connie Hedegaard, Bestyrelsesformand i Concito – Danmarks grønne tænketank
  • Olav Hesseldahl, Engagementsdirektør i Ungdomsbureaet og medskaber af Ungdommens Folkemøde

Nye medlemmer af Foreningen Folkemødet
Udover valg af ny bestyrelse, blev Foreningen Folkemødets medlemskreds udvidet med tre nye medlemmer, der alle skal være med til at udvikle Folkemødet fremover.

De tre nye medlemmer er:

  • Charlotte Bach Thomassen, Formand i DGI
  • Signe Lopdrup, direktør i Roskilde Festival-gruppen
  • John Wagner, direktør i De Samvirkende Købmænd

Medlemskredsen svarer til et traditionelt ”advisory board”, hvor medlemmerne bidrager aktivt til arbejdet med at udvikle Folkemødet – blandt andet ved at stille deres viden og netværk til rådighed. Medlemskredsen består nu af i alt 15 medlemmer. Foruden de tre nye medlemmer og bestyrelsen, består medlemskredsen af:

  • Lene Frigaard, Sektionsleder på Bornholms Hospital og næstformand i Bornholms Idræts- og Kulturcenter
  • Susanne Hegelund, Partner i Hegelund & Mose
  • Esben Danielsen, Direktør i Lokale- og Anlægsfonden
  • Allan Hansen, direktør i Nordisk Film
  • Mikkel Marschall, Grundlægger samt ejer af Sol over Gudhjem og ejer af Bornholms Kildevand
  • Lisbeth Trinskjær, Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark