Sydafrika er hårdt ramt af fugleinfluenza i år. Epidemien truer landets store fjerkræindustri og den sydafrikanske befolknings fødevaresikkerhed. Millioner af høns er blev inficerede, døde og aflivet siden begyndelsen af året. Selv de mere velstillede sydafrikanere står nu frem i lokale og internationale medier og fortæller, at de har svært ved at betale for æg og kylling, når de ellers kan finde varerne på markedspladser og i supermarkeder.
Den sydafrikanske fjerkræindustri er ellers vokset støt i de seneste mange år. Produktionen af slagtehøns og æg er vokset til at være henholdsvis den største og fjerdestørste dyreindustri i landet. Langt over halvdelen af alt animalsk protein indtag i landet stammer fra høns og æg.
Men godt ser det altså ikke ud for den vigtige fødevareindustri, der allerede var hårdt ramt af stigninger i foder- og elektricitetspriser, og de mange planlagte samt de pludselige strømafbrydelser, som de seneste par års kriser har medført i landet.
Læs mere om elektricitetskrisen begyndelse i Sydafrika i artiklen Korrupt og forgældet energiselskab sender Sydafrikas økonomi på største nedtur i et årti
George Southey, der er direktør distributionsfirmaet Merlogg Foods, fortalte i et interview med den sydafrikanske radiostation 702, at 20 procent af landets æggeproduktion og 30 procent af hønseproduktionen er tabt. Ifølge Southey vil situationen blive meget værre før den bliver bedre.
Ikke én, men to slags fugleinfluenza
Usædvanligt nok er der ikke bare tale om et udbrud af den mest udbredte H5N1 virus (den specifikke udgave af H5fugleinfluenza) i Sydafrika – hvilket er det samme virus der huserer i Danmark, hvor flere hundredetusinde tamfugle er blevet aflivet de seneste par år i forsøg på at begrænse epidemien. Sydafrika er også ramt af et voldsomt udbrud af den mere sjældne H7N6 (den specifikke udgave af H7-fugleinfluenza).
Ifølge én opgørelse er 1,7 millioner høns omkommet af H5N1 fugleinfluenzaudbruddet, der begyndte i starten af året, mens mindst seks millioner er døde efter at være blevet smittet med H7N6, der første gang blev konstateret i juni i Sydafrika. Det er derfor særligt udbruddet af H7N6, der vækker bekymring, fordi der er meget mindre viden om den type influenza.
”Der ikke har været mange infektioner med H7 i resten af verden de seneste år.” fortæller Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi på Københavns Universitet og formand for den nationale ekspertgruppe for fugleinfluenza, til Globalnyt.
”Vildfugle bærer både lavpatogene og højpatogene virus (altså en kombination af virus, der sygdomsfremkaldende i både lav og høj grad, red). Begge udgaver af virus kan springe fra vildfugle til tamfugle, og de lavpatogene virus kan udvikle sig til højpatogene udgaver når de smitter tamfjerkræ. Det førte blandt andet til udbrud af H7 i Italien (i 1999, red) og det kan være det samme, der er sket i Sydafrika, selvom vi ikke ved det på nuværende tidspunkt,” forklarer professor Larsen.
”H7N6 er en højpatogen version af det virus. Det er en hel anden subtype af fugleinfluenzaer end dem, som vi har set i Danmark og resten af Europa i de seneste tre-fire år, men rent sygdomsmæssigt er det meget det samme. Det går ikke kun i lungerne, men også i de indre organer, hjernen, leveren og så videre, så tamfuglene dør meget hurtigt”.
Et stort slag for et fødevareusikkert land og region
Kylling og æg er en helt enormt vigtig kilde til protein i Sydafrika. Det anslås at sydafrikanerne gennemsnitligt spiser 38 kilo kylling om året, hvilket er næsten 14 kilo mere end den gennemsnitlige dansker spiser – der dog spiser langt mere kød fra kvæg og grise. Men i modsætning til i Danmark er der udbredt fødevareusikkerhed i Sydafrika.
Andelen af den sydafrikanske befolkning, der lever uden sikker og tilstrækkelig adgang til mad har været hastigt stigende i de seneste år. Selvom det er svært at finde eksakte tal, så fandt et studie fra 2020, at 16 procent af befolkningen stod i en fødevareusikker situation, mens et andet studie året efter fandt et tal helt oppe på 20,6 procent. Situationen er sandsynligt forværret også af krigsudbruddet i Ukraine, og arbejdsløsheden ligger nu officielt på næsten 33 procent.
Særligt i barndommen er tilstrækkeligt protein vigtigt for en sund udvikling, og effekten af krisen, der yderligt begrænser Sydafrikas fattigste og mest udsatte gruppers adgang til billig proteinkilder, kan derfor få store konsekvenser for de mange udsatte børns udvikling.
Det er ikke kun i Sydafrika, at effekten af udbruddet af H7N6 har konsekvenser. Hovedparten af fjerkræsproduktionen er gået til landets eget marked, men i 2021 blev der også eksporteret for omkring 100 millioner dollars til Mozambique, Eswatini, Namibia, Botswana, Lesotho og Nigeria.
Fødevareusikkerheden er langt højere i Sydafrikas nabolande, men indtil videre er Mozambique det hårdest ramte naboland. H7N6 har spredt sig til Mozambique, og prisen på æg allerede steget med 60 procent, selvom landets egen produktion endnu ikke er voldsomt påvirket. Ifølge WFP har 54 procent af Mozambiques befolkning ikke råd til en nærende diet og 38 procent af alle børn under fem år har fået deres vækst hæmmet.
Vil det gå helt galt?
Sydafrika har igangsat en lang række tiltag for at bremse både H5 og H7 fugleinfluenzaepidemierne. Mange besætningerne er blevet aflivet og derefter brændt, og myndighederne søger efter bedste evne at dokumentere, kontrollere og begrænse udbruddet.
Der er dog skeptikere, som mener at effekten af myndigheders indsats er begrænset. Shahn Bisschop, der ekspert i fjerkræs sundhed, siger til mediet The Conversation, at den største udfordring er, at Sydafrikas veterinære myndigheder ikke har tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe udbruddet.
En anden stor udfordring er, ifølge Bisschop, at den sydafrikanske regering ikke kompenserer avlere, der er nødt til at aflive deres besætninger. Han fortæller, at der er eksempler på at smittede besætninger er blevet flyttet eller solgt i stedet for at blive aflivet og brændt.
Det bliver også overvejet om tamfuglene i Sydafrika skal vaccineres, men professor Larsen anfører, at det at påbegynde vaccination er forbundet med mange konsekvenser.
”En ting er at vaccinere, det er dyrt nok, men hele den overvågning man skal sætte i værk, den er virkelig dyr,” forklarer han.
Tidligere udbrud af fugleinfluenza i Sydafrika er ophørt på trods af myndighedernes begrænsede effektivitet. Fugleinfluenza har tidligere været sæsonbaseret og har som anden influenza hærget i årets kolde måneder.
Men de senere år er H5N1-subtypen påvist i Europa, også i sommerperioden og det er bekymrende, da det antyder at epidemien i Sydafrika ikke nødvendigvis vil gå i sig selv denne gang.
Det vides dog ikke med sikkerhed om H7N6 også har potentialet til at fortsætte gennem årets varme måneder, selvom spredningen til det varmere Mozambique antyder, at det kan være tilfældet.
