Top-dansker takker af i Liberia med reprimande: Producer jeres varer selv!

Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

Den danske top-diplomat Ellen Margrethe Løj er langsomt ved at rydde sit skrivebord i FN-hovedkvarteret i Liberia. I næste uge forlader hun efter fire år posten som FNs særlige repræsentant og chef for den fredsbevarende styrke i landet, UNMIL, for at tiltræde som formand for bestyrelsen i NGO’en PLAN International.

Den 63-årige tidligere Danida-chef (1996-2000) og dansk FN-ambassadør i seks år anslog under sin sidste pressekonference, onsdag, i hovedstaden Monrovia en optimistisk tone på Liberias vegne.

”Da jeg ankom i januar 2008, var det klart, at Liberia var begyndt at bevæge sig væk fra en umiddelbar post-konflikt fase ind i et klima af fred og udvikling….. Der var en håbefuld ånd (”spirit”), som er blevet forstærket de seneste fire år. Landet har oplagt gjort betydningsfulde fremskridt, selv om flere udfordringer står tilbage”, sagde Løj til den forsamlede presse.

Løj havde også en reprimande til det vestafrikanske land, som fra naturens hånd har enorme landbrugs-ressourcer og et perfekt klima, der bare stort set ikke udnyttes.

”Jeg forstår ikke, hvorfor de æg, jeg spiser her i Liberia, skal importeres. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg må spise importerede tomater. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke dyrker jeres land, når I nu har så meget af det”, hed det fra Løj, der – således ansporet – meddelte, at hun vil runde en stor karriere af med at dyrke tomater i sin have i Danmark – trods det danske klima, der ikke er halvt så godt som Liberias.

Hun manede overordnet set til fremtidig besindighed og forsigtighed, hvis den skrøbelige fred i Liberia skal holde og understregede, at UNMILs rolle i landet endnu ikke er udspillet.

FN-styrken blev etableret på mandat fra FNs sikkerhedsråd i oktober 2003 i kølvandet på en 14 år lang borgerkrig, som kostede en kvart million dræbte, mere end en million fordrevne og pulveriserede landets institutioner og infrastruktur.

Styrken er siden reduceret fra 15.000 til de nuværende 8.000 mand. Den udvikling skulle gerne fortsætte, hed det fra Løj.

Hjælp til skrøbeligt demokrati

Liberias nationale institutioner vil langsomt vil få større og større ansvar i takt med, at UNMIL faser ud ”på nogle støtteområder og samtidig styrker sit arbejde med at opbygge (liberiansk) kapacitet. Og uanset hvad forsikrer jeg jer om, at FN ikke vil efterlade et vakuum, der kan true sikkerheden i Liberia”, sagde hun.

Løjs efterfølger er endnu ikke udpeget for styrken, hvis nuværende mandat løber til 30. september i år. En særlig mission fra FN vil i løbet af de kommende måneder vurdere behovet for at fortsætte UNMIL.

Besluttes det at forlænge mandatet endnu en gang, vil Løjs efterfølger få som sin største opgave at hjælpe til med at understøtte det spæde demokrati, som fik endnu et positivt ryk i den rigtige retning ved præsidentvalget i november i fjor.

Det var anden gang, Liberia holdt valg siden borgerkrigen og første gang, at liberianerne arrangerede alt selv – med støtte til at holde ro og orden fra FN.

Valget gav nobelpristageren Ellen Johnson-Sirleaf sin anden og sidste 6-årige periode som Afrikas første kvindelige præsident.

Hold næverne i lommen

Men Liberia har stadig behov for forsoning, hed det fra Løj, der også anførte, at der ”er plads til forbedringer” af menneskerettighederne i landet. Hun nævnte de mange, der sidder fængslet i Liberia uden at være blevet stillet for en dommer og var særligt ”bekymret” over de mange voldtægter mod helt unge piger – helt ned til fem år.

Løj holdt sig ikke tilbage for at kalde liberianerne temperamentsfulde. ”I har en tendens til at bruge næverne, når I er uenige”. Men hun håbede, at forbedringer i retssystemet og i politiet vil få liberianerne til at ”holde næverne i lommen”. ”Vis ansvarlighed”, lød opfordringen.

Det fremgår tillige af referaterne fra pressemødet, at Løj har større ambitioner end den kommende formandspost i PLAN International. ”Jeg siger altid til militær-kommandanten (af UNMIL-styrkerne, red.), at jeg i mit næste liv selv vil være kommandant og give ordrer til soldater. Jeg kan ikke give ordrer til civile”.