U-landsnyt.dk søger 3 nye frivillige medlemmer til redaktionen snarest

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ansøgningsfrist: Mandag d. 15. august, kl. 21

Interesserer du dig for den store globale virkelighed, som tegnes af udviklingskontinenterne Afrika, Asien og Latinamerika?

Har du tid og lyst til, på FRIVILLIG og ULØNNET basis, at være med til at udvælge, opdatere og skrive nyheder og historier på den web-baserede nyhedstjeneste, U-landsnyt.dk?

Som frivillig i U-landsnyt.dk indgår du i en redaktion af reportere, som sammen redigerer verden set fra nyhedstjenestens synsvinkel.

Du holder dig opdateret på verden, træner dine journalistiske færdigheder, møder andre, som brænder for formidling af stof om udvikling, og bliver en del af u-landsmiljøet herhjemme.

Arbejdet foregår primært hjemme-fra og består i at udvælge og redigere nyheder fra en lang række relevante danske og internationale kilder.

Vi arbejder i vagtplaner, hvor man dækker en halv eller en hel dag ad gangen. Dertil kommer dine egne journalistiske tekster og produktioner, som vi vægter højt.

VI FORVENTER

• At du tager mindst to vagter (á mindst 4 timer) på U-landsnyt.dk om måneden
• At du deltager i ét månedligt redaktionsmøde, som ligger den sidste torsdag i hver måned (undtagen juli og december)
• At du løbende holder dig opdateret på www.u-landsnyt.dk
• At du er i stand at skrive kort og koncist
• At du har nogen kendskab til en nyhedsorienteret tilgang
• At du er god til at samarbejde

ER DU INTERESSERET?

Så send en motiveret ansøgning til e-mail: [email protected]

Vi skal have din ansøgning senest d. 15. august.

Med venlig hilsen
U-landsnyt.dk
– din kilde til globale nyheder

OM OS

Foreningen U-landsnyt.dk udgiver og driver sitet af samme navn. Formålet er at tilbyde globalt-interesserede danskere et sted på nettet med aktualitets-baseret stof om Den 3. Verden, herunder især dansk og global bistand.

Foreningen værner i den forbindelse redaktionens uafhængighed. Redaktionen sker under forsæde af en redaktionsledelse.

Netsitet og det tilhørende ugentlige opsamlende nyhedsbrev blev oprettet 3. august 2003 af journalist Jesper Søe og overdraget til den nydannede almennyttige forening 30. oktober 2007.

Se også http://www.u-landsnyt.dk/node/19008