Uddannelse gør en forskel i ustabile lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det kan give gode resultater at satse på uddannelse til unge i ustabile og konfliktramte lande. På den måde kan de blive vigtige brikker i arbejdet for fred og genopbygning. Det er hovedkonklusionen i en ny udgivelse fra DIIS.

Unge, der lever i ustabile og konfliktramte lande, er udsatte og ofte marginaliserede. De udgør samtidig en stor ressource og kan blive vigtige brikker i arbejdet for fred og genopbygning, hvis de støttes på den rigtige måde.

Det skriver forskeren Birgitte Lind Petersen i et policy brief fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Særligt uddannelse kan give positive resultater, og donorer bør prioritere dette. Det kræver dog langsigtet engagement, og det kræver, at der afsættes tilstrækkelige midler.

Dette policy brief opsummerer resultater og anbefalinger fra et nyligt studie, der analyserer de bedste erfaringer inden for de tre mest anvendte former for uddannelse til unge i ustabile lande.

Udgivelsen indeholder bl.a. en række anbefalinger:

I ustabile lande skal donorer

  • Give både hurtig og langvarig støtte til uddannelse af unge. Det kræver, at adskillelsen mellem humanitære indsatser og udviklingsarbejde bliver brudt ned.
  • Sikre, at bistand gives i samarbejde med andre donorer, samt i tæt parløb med det modtagende lands regering. Det kan ske igennem Det Globale Partnerskab for Uddannelse, the New Deal, the Education Cluster samt ved brug af det Internationale Netværk for Uddannelse i Nødsituationer (INEE).
  • Yde direkte støtte til at drive uddannelse og samtidig sikre opbygningen af kapacitet i landets uddannelsessystem.
  • Støtte mellemskole, accelereret læring samt teknisk-faglig uddannelse. Uddannelsestilbuddene skal være helhedsorienterede og tage udgangspunkt i både faglige, personlige og sociale behov. Hvilken form, der virker bedst, afhænger af den enkelte kontekst.

Download ”Uddannelse er den bedste støtte til unge i ustabile lande” PDF (4 sider).