Udenrigsordfører for dansk parti taler om “knaldhytter” i Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen afviste onsdag aften i DR 2, at Danmark bør give indbyggerne på Jomfru-øerne en officiel undskyldning for slavehandlen med henvisning til, at de har det bedre end “hvis de var vokset op i en eller anden knaldhytte i Ghana”.

Espersen deltog i en debat med Enhedslisten om, hvorvidt Danmark bør give Jomfru-øerne, tidligere kendt som Dansk Vestindien, en undskyldning for slavehandlen på øerne for godt 200 år siden, skriver EB online.

“De er i den fordelagtige situation, at de er vokset op med amerikansk pas i et frit og velstående land. Alternativet var jo, at de var opvokset i Ghana i en eller anden knaldhytte” (hvorfra danskerne hentede mange slaver, red.), sagde udenrigsordføreren i Deadline-studiet.

Søren Espersen uddybede senere sin udtalelse over Ekstra Bladet:

“Det er sådan en typisk lille afrikansk hytte, som man har set i Tanzania med lidt stråtag på. Det tror jeg, ligger i begrebet”.

“Der ligger også nogle små knaldhytter på Lolland, som ikke kan sælges. Sådan nogle Låsby-Svendsen huse. Det er ikke særlig rart at bo der, så det var egentlig dét, der lå i hvad jeg sagde”.

Dansk Folkepartis borgmesterkandidat i Vejle, Holger Gorm Petersen, kom i modvind i marts, da han betegnede ikke-vestlige lande som Hulabula-land. En udtalelse han senere beklagede.

Også partiets forsvarsordfører, Marie Krarup, kom under kritik i foråret for at gøre grin med New Zealand urbefolkning, maorierne, og deres kultur.

To besiddelsers historie

De amerikanske jomfruøer hed Dansk Vestindien fra 1691 til 1917, da USA købte den strategisk beliggende øgruppe i Caribien af Danmark for 25 millioner dollar.

Danmark transporterede fra 1672 til 1803 ca. 120.000 slaver over Atlanterhavet. Slaveriet blev ophævet i Dansk Vestindien i 1848.

Danmark-Norge havde fra 1658 til 1850 besiddelser på Guldkysten, som dele af nutidens Ghana hed dengang. Der blev etableret plantager og købt guld, elfenben samt slaver, som blev sendt til de dansk-vestindiske øer.

Besiddelserne i Vestafrika blev i 1850 overdraget til briterne.

Danskerne anlagde Fort Frederiksborg, og i 1661 blev Fort Christiansborg grundlagt. Det blev siden hovedsædet for dansk kolonial tilstedeværelse i området.

Ghana opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 1957 som det første afrikanske land – bortset fra Den Sydafrikanske Union, som var styret af det hvide mindretal fra 1910 til apartheids fald i 1994.