Uenighed om stor NGO-annonce med angreb på Venstre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“At skære i forhold til dem, der har allermindst, er udansk og ikke det Venstre, vi kender”.. “Vi opfordrer Venstre til at genoverveje, hvad Danmark skal være kendt for”. Sådan hedder det bl.a i en stor dagbladsannonce lørdag fra tre fremtrædende u-landsorganisationer og det har vakt strid blandt NGOerne.

Annoncen i Morgenavisen Jyllands-Posten er indrykket samtidig med Venstres landsmøde af Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS og Folkekirkens Nødhjælp.

De tre organisationer (og de fleste andre NGOer med u-landsrettet arbejde herhjemme) er harme over Venstres finanslovsudspil for 2014, hvor partiet foreslår et historisk stort hug i u-landsmidlerne med 2,5 milliard kr. allerede næste år og andre milliarder de kommende år.

Det sker ved at nedsætte den andel af vor “nationalrigdom” (BNI), som går til u-landsarbejdet, fra 0,83 til 0,70 procent. De disse promiller beregnes af et meget stort milliardbeløb, vil selv små udsving i beregningen medføre voldsomme ændringer.

Andre organisationer, så som Red Barnet, CARE Danmark, UNICEF Danmark og Dansk Røde Kors, har valgt at stå udenfor og ikke deltage i annonceringen, skriver Berlingske Søndag.

CARE Danmarks generalsekretær, Niels Tofte, kalder overfor avisen annoncen “lidt aggressiv” og siger at CARE havde valgt en anden tilgang.

“Hvem der er dansk og udansk blander vi os ikke i”, siger Red Barnets generalsekretær, tidl.minister Mimi Jakobsen, der sagde nej til at deltage i annonceringen.

Samtidig siger adjunkt på Roskilde Universitet med indsigt i u-landsmiljøet, Lene Bull Christiansen, til Berlingske, at “dette er hjerteblod for organisationerne….og hvis det virkelig er Venstres politik, kommer alle humanitære organisationer til at lide under det”.

Politiske skel

Der er også politiske skillelinjer i u-landskabet.

Solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS fremstår traditionelt som venstrefløjens flagskib i det projektudførende u-landsvirke.

Mellemfolkeligt Samvirkes politiske linje ligger ikke langt derfra og det blev noteret, at organisationen i flere år havde en aktiv SF-politiker i spidsen.

Folkekirkens Nødhjælp har ført en linje med kant, ikke mindst i Mellemøsten, hvilket førte til, at den Israel-venlige udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, på et tidspunkt betegnede organisationen som “det Radikale Venstre i pjalter”.

Den nuv. radikale udviklingsminister var eksempelvis international chef i Nødhjælpen i årevis.

Langt flere organisationer end de tre annoncører kunne dog for nylig enes om en fælles kritisk udtalelse om og analyse af Venstres spareplaner i regi af samarbejdsorganet NGO Forum – se mere i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-09-13/ngoer-venstres-spareforslag-er-historisk-nedsk-rin