Det er kun en måneds tid siden, at Kinas præsident, Xi Jinping, endnu en gang lovpriste det nære forhold til sin russiske kollega, Vladimir Putin.
Det skete, da Kina var vært for vinter-OL, og præsident Xi den 4. februar holdt en middag til ære for Putin, der var på besøg i Beijing for at overvære åbningsceremonien – som den eneste leder fra et større land boykottede han ikke vinter-OL på grund af Kinas krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.
Efter mødet i februar udsendte Xi og Putin en meddelelse om en dybtgående alliance og en “ny æra” mellem de to lande. Begge ledere talte om, at deres bilaterale forhold ”ikke kender grænser”.
Detaljerne i aftalen er ikke offentliggjort. Men i den erklæring, der fulgte med, fremgår det, at Kina og Rusland lande vil ”modarbejde misbrug af demokratiske værdier og indblanding i suveræne staters interne anliggende under foregivelse af at beskytte demokrati og menneskerettigheder”, lyder det videre.
De opfordrer samtidig Vesten til at droppe den ”koldkrigsmentalitet”, som ifølge de to lande stadig præger Vesten og skaber fjendebilleder.
Hvad vidste Kina om Putins planer?
Middagen i Beijing fandt sted kun 20 dage inden, at Rusland sendte sine soldater og kampvogne over grænsen til nabolandet Ukraine.
I måneder havde de russiske soldater stået opmarcheret langs Ukraines grænser og havde efterhånden omringet Ukraine mod nord, øst og syd. Kun ved Ukraines grænser til Polen, Rumænien og andre lande mod vest havde Putin ikke indsat styrker.
Det nære forhold mellem Xi og Putin har fået mange iagttagere til at spørge, hvor meget Kina vidste om Putins planer i Ukraine.
Unavngivne amerikanske efterretningskilder har sagt til New York Times, at de mener, at Kina bad Putin om at vente med invasionen af Ukraine, til OL var overstået.
Det har Kina blankt afvist som ”fake news”.
Noget kunne da også tyde på, at Kina – som langt de fleste – fejlvurderede situationen og ikke mente, at Rusland ville gå ind i Ukraine, skriver Yun Sun, der er leder af Kina-afdelingen ved tænketanken Stimson Center i USA.
Hun peger blandt andet på, at Kina ikke havde forberedt en evakuering af de omkring 6000 kinesiske statsborgere i Ukraine, da de russiske kampvogne rullede ind over grænsen.
Kina troede ganske enkelt, at de omkring 150.000 soldater, som Putin havde sendt til grænsen til Ukraine, var ”bluff og pres”, skriver Yun Sun.
Sprækker i alliancen
Uanset om Kina på forhånd vidste, at Putin havde tænkt sig at invadere Ukraine eller ej, bryder Xi Jinping sig absolut ikke om det, der nu udspiller sig, skriver den tidligere amerikanske diplomat og Kina-kender Craig Singleton i magasinet Foreign Policy.
Xi ville have foretrukket, at Rusland hurtigt havde fejet Ukraines militær af banen, og at reaktionen fra Vesten havde været afdæmpet.
Der er også en særlig lære i Ukraine-konflikten for kineserne.
I den erklæring, Xi og Putin udsendte efter deres middag i Beijing, anerkender Rusland det kinesiske krav på Taiwan som en uadskillelig del af Kina, fremgår det af dokumentet.
Men Putins krig i Ukraine kan give Xi et fingerpeg om, hvad der kan ske, hvis Kina skulle forsøge at anvende en lignende taktik i Taiwan, skriver Singleton.
Fire dage efter den russiske invasion i Ukraine tog Kinas FN-ambassadør, Zhang Jun, afstand fra Putins træk i en tale i FN.
”Situationen har udviklet sig til et punkt, som Kina ikke ønsker,” sagde han.
Det er noget nær det skrappeste sprogbrug, der er kommet fra kinesisk side. Fra flere sider bliver der ytret ønske om en mere skarp reaktion – og om, at Xi bruger sin indflydelse til at få stoppet Ruslands fremfærd.
”Hvis verden bliver forbrændt, vil Kina også tabe. Derfor skal Beijing gribe ind nu og stoppe Putin, ikke kun for at forhindre endnu en ødelæggende konflikt, men for at sikre sin egen gevinst,” skriver professor Chin-Huat Wong fra det malaysiske Sunway University i en kommentar for al-Jazeera.
Han tilføjer, at Kina lige nu er den eneste vinder, der er til at få øje på i Ukraine-tragedien. Det skyldes, at Vestens fokus og dermed pres er fjernet fra Kina, vestlige sanktioner vil gøre Rusland mere afhængig af Kina – og endelig vil krigen i Ukraine og det øgede internationale samarbejde for at stoppe den få Vesten til at genoverveje sin sympati for Taiwan, mener professoren.
“Internationale udskud”
I sidste uge var Kina et af de lande, der afstod fra at stemme, da FN’s Generalforsamling i sidste uge var indkaldt til et sjældent hastemøde for at stemme om en resolution, der kritiserer Ruslands invasion af Ukraine.
Det tolkes som en kinesisk nedtoning af støtten til Rusland. I første omgang var det ventet, at Kina ville bruge sin vetoret i Sikkerhedsrådet til at afvise en resolution, der fordømmer Ruslands invasion i Ukraine. Men her afstod Kina fra at stemme. Det samme gjorde landet få dage senere i Generalforsamlingen. Her var det kun Syrien, Nordkorea, Eritrea, Hviderusland og så Rusland selv, der stemte imod resolutionen, da de 193 FN-medlemslande stemte om teksten.
”At stå i spidsen for den flok internationale udskud er meget langt fra Xis mål om at skabe ‘en ny æra af internationale relationer’,” skriver Craig Singleton i Foreign Policy.
Kinas forsøg på at træde et diskret skridt væk fra Putin, Rusland og resten af de ”internationale udskud” kommer dog en hel del for sent, og det er langt fra tilstrækkeligt, siger den ukrainske analytiker Sergiy Gerasymchuk fra den udenrigspolitiske tænketank Ukrainian Prism til New York Times.
Han mener, at Kinas regering har en så tilpas pragmatisk holdning til sagen, at den vil vente og se, hvem der vinder krigen i Ukraine – for så at forsøge at forbedre forholdet til sejrherrerne.
”Mange beslutningstagere i Kina er begyndt at opfatte relationer i sort og hvid: enten er man en kinesisk allieret eller en amerikansk allieret,” siger den ukrainske analytiker til New York Times.
”De vil stadig gerne på en måde være neutrale, men vi er blevet bitterligt skuffet.”
Den ukendte faktor er, hvordan Kina nu vil navigere i den særlige alliance med Rusland og den drejning, tingene har taget.
”Det enkle svar er, at det er der ingen der ved – ikke engang kineserne,” mener Craig Singleton.
Modvægt til Bidens alliance
På mange områder støtter Kina da også fortsat Rusland. Især er kineserne imod de alvorlige sanktioner, der har ramt Rusland fra vestlig side.
Blandt iagttagere er der en forventning om, at Kina vil komme det sanktionsramte Rusland til undsætning ved at aftage den gas, som Rusland ikke længere kan sælge til Vesten.
Da Rusland i 2014 blev lagt på is af store dele af verden, efter at russerne havde annekteret Krim-halvøen, rakte Kina ud mod Rusland og indgik en gasaftale med russerne til 300 milliarder dollar.
Forholdet mellem Kina og Rusland er kun blev tættere, efter at Joe Biden for lidt over et år siden blev taget i ed som USA’s præsident. Da der ikke var tydelige tegn på en bedring i forholdet mellem Kina og USA under Biden, valgte Xi at bevæge sig endnu tættere på Putin. Sammen udgør de to store lande en form for modvægt til Bidens ”alliance af demokratier”.
Kinas udenrigsminister, Wang Yi, har skældt ud på de vestlige lande, som han mener er mere interesserede i at bebrejde Kina for landets holdning end at støtte fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Kina holder også fast i, at Ruslands sikkerhedsbekymringer omkring en potentiel NATO-udvidelse mod øst er reelle nok.
”Ethvert lands legitime sikkerhedsbekymringer bør respekteres”, har Kina sagt ifølge New York Times.
Kina bruger stadig ikke ordet ”invasion” om Ruslands militære fremfærd i Ukraine. I stedet er Kinas ordvalg det samme som Ruslands – der er tale om en ”særlig militær operation” i Ukraine, og i øvrigt er striden et spørgsmål, som Ukraine og Rusland må løse indbyrdes, mener Kina.
Men den kinesiske regering er dog nået så langt som til at erkende, at der er en ”konflikt mellem Ukraine og Rusland”, skriver New York Times.
