Den amerikanske regering vil trække landet ud af FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og information, UNESCO. Organisationen står bl.a. for listen over verdens fælles kulturarv og har 195 lande som medlemmer.
Udtrædelsen sker 31. december 2018 oplyser det amerikanske udenrigsministerium.
Årsagen er at organisationen ifølge USA har en “anti-Israel-bias”, skriver Al-Jazeera.
Ifølge en talsperson for det amerikanske udenrigsministerium vil landet nu etablere en observatør-mission, som skal erstatte den nuværende repræsentation i UNESCO’s hovedkvarter i Paris.
Både UNESCO’s generaldirektør Irina Bokova og FN’s generalsekretær Antonio Guterres beklager den amerikanske beslutning.
USA’s problemer med UNESCO hænger tæt sammen med konflikten mellem Israel og Palæstina.
I 2011 besluttede UNESCO’s øverste forsamling at optage Palæstina som fuldgyldigt medlem, hvilket fik USA til at indstille sin betaling til organisationen. Det førte til at landet mistede sin stemmeret i organisationen i 2013.
Det kritiske syn på UNESCO er ikke blot noget, der findes i Donald Trumps regering. I 2011 var det daværende præsident Barack Obama, der indstillede USA betaling til organisationen.
Også i 1984 meldte USA sig ud af organisationen på grund af organisationens – i amerikanske øjne – politiserende adfærd og meldte sig først ind igen i 2003.
Frankrig og Rusland beklager også USA bebudede udtræden af organisationen. Og fra Rusland lyder der forsigtig støtte til USA:
“Vi deler mange andre landes bekymring for at UNESCO’s aktiviteter er blevet politiserede på det seneste,” lyder det fra en talsmand for det russiske udenrigsministerium.
Dansk reaktion
Herhjemme kalder formanden for den danske UNESCO-nationalkommission, Bo Manderup-Jensen, det overfor DR online “uheldigt og potentielt skadeligt,” at USA har valgt at trække sig.
“Det bekræfter den tendens, der har været, siden Donald Trump blev valgt: Nemlig at USA trækker sig fra det internationale samarbejde og multilaterale organisationer. Det er beklageligt,” siger den 61-årige cand.merc., der til dagligt både ejer og er direktør for firmaet EU Consult International hjemme i Præstø i Sydsjælland.
Den danske UNESCO-formand, der blev udpeget til formandsposten for et år siden af den dav. Venstre-regering (han er selv Venstremand) mener, at USA’s farvel kan stække organisationen.
“Når et stort land som USA vælger at stå på sidelinjen, så kompromitterer det i en vis udstrækning UNESCOs mulighed for at løse de opgaver og fremme de dagsordener, som organisationen arbejder med,” siger han til DR.
Ifølge Bo Manderup-Jensen er der “næsten ingen grænser for forsøgene på at politisere multilaterale organisationer”.
Den truede kulturarv
UNESCO er i en bredere offentlighed især kendt for sit arbejde med at sikre, at vigtig kulturarv ikke går tabt og har i den forbindelse oprettet en verdensarvsliste over bevaringsværdige steder i verden. Et af dem er danske Kronborg.
“Verdenskulturarv er på mange måder det mest ikoniske, når talen falder på Unesco. Et af de indsatsområder, der i øjeblikket har meget fokus, er beskyttelse af kulturarv i konfliktområder,” siger Bo Manderup-Jensen.
Eksempelvis har krigene i Irak og Syrien ført til, at parterne har ødelagt historiske ruiner, museer og templer, der er vigtige for verdens fælles kulturarv. Et fremstående eksempel er oldtidsbyen Palmyra i den syriske ørken, som Islamisk Stat skændede ved omfattende bombesprængninger.
Derudover arbejder organisationen med videnskab, med at bekæmpe analfabetisme i u-lande og sikre lige adgang til undervisning samt med bevaring og beskyttelse af umistelige dokumenter.
