Venstres “dødsliste” for 2015 punkt for punkt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sparekniven kaldes i papiret “tilpasning af udviklingsbistanden i 2015”. En af de danske NGO-er, der virkelig “tilpasses”, er International Media Support (IMS), som bl.a. bistår uafhængige medier og pressefrihed i u-landene.

IMS mister med et pennestrøg den danske del af sin kernebevilling i tre år.

Det drejer sig om et annulleret tilsagn fra i år om syv mio. kr. fra Danidas kasse både i 2016, 2017 og 2018 (= 21 mio.). Derudover får IMS nogenlunde tilsvarende beløb fra Norge og Sverige under en såkaldt nordisk rammekontrakt.

NGOen, der blev stiftet i 2001, har ca. 50 medarbejdere i domicilet på Nørregade 18 i det indre København, hvoraf langt de fleste er betalt af projektmidler – mere på http://www.mediasupport.org/about

Venstre-regeringen vil yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingssamarbejdet, mens den forrige SR-regerings niveau lå på senest 0,87 pct. af BNI. 

“I lyset af den ekstraordinære flygtningesituation, og for at sikre en gradvis tilpasning til 0,7 pct. vil regeringen dog i 2015 afsætte en tilsagnsramme på 0,73 pct. af BNI. Derved reduceres bistandsrammen med ca. 2,85 mia. kr.”, hedder det

Den andel af udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark, der kan opgøres som udviklingsbistand, var på finansloven for 2015 budgetteret med 3.476,5 mio. kr.

Regner med færre flygtninge

Der forventes et lavere forbrug af disse udgifter, som derved finansierer en del af tilpasningen (nedskæringen) af bistandsrammen.

Den andel af udviklingsbistanden, der udmøntes af Udenrigsministeriet under § 6.3. Bistand til udviklingslandene, beskæres i konsekvens heraf med 1.527 mio. kr.

Den negative budgetregulering under udviklingsbistanden på 496,4 mio. kr. udmøntes i forbindelse med tilpasningen.

Nedskæringen gennemføres ved at reducere nedenstående konkrete aktiviteter, der var opført på finansloven for 2015. 

HER “dødslisten” for 2015

Den bilaterale bistand til udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika reduceres samlet set med 650,1 mio. kr. Herunder hører:

Ghana

Der var planlagt et tilsagn på 220 mio. kr. til generel budgetstøtte som annulleres. Derudover nedjusteres midlerne til lokale projekter.

Besparelse på 223 mo.kr.

Mozambique

En planlagt brobevilling på 90 mio. kr. til budgetstøtte i Mozambique aflyses. Derudover nedjusteres midlerne til lokale projekter.

Besparelse på 94,7 mio. kr.

Kenya

Der foretages en reduktion af det samlede landeprogram, hvortil der på finansloven for 2015 var afsat 1.210 mio. kr.

Besparelse på 300 mio. kr.

Zimbabwe, Sydsudan, Uganda, Mali, Bangladesh

Reduktion af midlerne til lokale udviklingsprojekter.

Besparelse på 16,4 mio. kr.

Pakistan

Bidrag reduceres til fond for bedre levevilkår for fattige i grænseområderne til Afghanistan.

Besparelse på 16,4 mio. kr.

Se Globalnyts gennemgang af besparelserne land for land i 2016

http://globalnyt.dk/content/overblik-over-bistandshugget-land-land

Erhvervsinstrumenter (erhvervsstøtteordninger i bistanden)

Her kommer der en samlet besparelse på 285 mio. kr.

Beløbet indregner følgende tre poster:

Danida Business Partnerships

Udskydelse af et nyt erhvervsprogram til 2016.

Besparelse på 70 mio. kr.

Danida Business Finance

Reduktion af midlerne til finansiering af aktiviteter.

Besparelse på 160 mio. kr.

Social dialog

Der var afsat 75 mio. kr. til social dialog i u-landene for at fremme arbejdstagerrettigheder og forbedre rammebetingelser for økonomisk vækst.

Dette beløb reduceres med 55 mio. kr.

Det Arabiske Initiativ

Der er afsat 275 mio. kr. til Det Arabiske Initiativ i 2015. Derudover blev rammen til programmet tidligere på året opjusteret med 40 mio. kr. til særlige anti-radikaliseringsinitiativer.

Den samlede ramme nedjusteres (beskæres) med 106,3 mio. kr. så der i 2015 er afsat 208,7 mio. kr. til Det Arabiske Initiativ.

Besparelse på 106,3 mio. kr.

Forskning og oplysning (sammenlagt)

En total reduktion på 179 mio. kr. Herunder:

Forskningsvirksomhed i Danmark

Der var på finansloven afsat 135 mio. kr. til forskningsprojekter. Bevillingsrunden i 2015 udsættes til 2016.

Besparelse på 133 mio. kr.

International udviklingsforskning

Bidrag til forskningsprojekt i Øst- og Sydeuropa annulleres.

Besparelse på 4 mio. kr.

Oplysningsvirksomhed

Der foretages en nedjustering (reduktion) af aktivitetsniveauet under oplysningsarbejdet.

Besparelse på 7 mio. kr.

Kulturelt samarbejde, CKU

Reduktion i bevillingen til kulturaktiviteter i regi af Center for Kultur og Udvikling

Besparelse på 20 mio. kr.

Projekter om ytringsfrihed

Der var tidligere på året planlagt nye aktiviteter i samarbejde med UNESCO om ytringsfrihed. Disse projekter udmøntes ikke.

Besparelse på 15 mio. kr.

Administrative konsekvenser af lavere aktivitet i 2015

Dvs personalebesparelser, især i udenrigstjenesten

Giver en reduktion på 24,5 mio. kr.

Nedjustering af operationelle aktiviteter

Der reduceres i betalingerne til evaluering af projekter, rådgivningsydelser og afvikling af seminarer og konferencer

Et reduktion (også) på 24,5 mio. kr.

Miljø- og klimaindsatser

Samlet nedskæring på 162,7 mio. kr. Herunder regnes disse to poster:

Klimapuljen

Der var i 2015 afsat 475 mio. kr. til klimapuljen (plus 25 mio. kr. i administrationsbidrag så der samlet går 500 mio. kr. til klimapuljen).

Puljen reduceres med 100 mio. kr.   

Øvrige miljøbidrag

Rammen for øvrige miljøbidrag reduceres med 62 mio. kr. Fra bidraget til ozonfonden var der pga. kursdifference 0,7 mio. kr. i overskud.

Besparelse på 62,7 mio.kr.

Multilaterale, internationale og nationale organisationer

Samlede besparelser på 545,8 mio., som dækker en bred palet. Det er

FN’s fond for kriseforebyggelse og genopretning

Der var afsat 42 mio. til et toårigt bidrag. Dette bidrag annulleres.

Besparelse på 42 mio. kr.

UNODC, Terror Prevention Branch

Der var afsat 9 mio.som hjælp til uddannelse af lokale myndigheder i regi af UNODC’s Terror Prevention Branch. Bidraget annulleres.  

UNODC er FNs kontor for bekæmpelse af narkotika og kriminalitet

Besparelse på 9 mio. kr.

FN’s Fredsopbygningsfond

Der var afsat 50 mio. til et treårigt bidrag til FN’s fredsopbygningsfond. Bidraget annulleres.

Besparelse på 50 mio. kr.

IFAD, FN’s fond for landbrugsudvikling

Der var afsat 100 mio. til IFAD’s 10. genopfyldning dækkende perioden 2016-2018. Dette bidrag annulleres.

Besparelse på 100 mio. kr.

Se også Globalnyts omtale af IFADs og andres skæbne på

http://globalnyt.dk/content/venstres-sparehug-kan-ramme-over-alt-og-det-gjorde-det-saa

Verdensbankens arbejde med menneskerettigheder

Der var afsat 25 mio. til et bidrag til Verdensbankens arbejde med menneskerettigheder. Dette bidrag annulleres.

Besparelse på 25 mio. kr.

International Media Support (IMS)

Der var afsat 21 mio. til et treårigt kernebidrag til International Media Support. Dette bidrag annulleres.

Besparelse på  21 mio. kr.

FN’s kontor for narkotikaforebyggelse

Der var afsat 5 mio. til et årligt kernebidrag til FN’s kontor for bekæmpelse af narkotikamisbrug og kriminalitet (UNODC). Dette bidrag annulleres.  

Besparelse på 5 mio. kr.

Gennemskuelighed og anti-korruption (bl.a.Transparency International)

Der afsættes årligt ca. 5 mio. til mindre bidrag til organisationer der arbejder med transparens og anti-korruption.

Disse midler er i 2015 annulleret og et planlagt to-årigt kernebidrag til Transparency International indgås ikke i 2015.

Besparelse på 5 mio. kr.

Verdensbankens privatsektorvindue (IFC)

Der var afsat 25 mio. kr. til et bidrag til Verdensbankens privatsektorvindue. Dette bidrag reduceres til 20 mio. kr.

Besparelse på 5 mio. kr.

International Peace Institute

Der var planlagt et bidrag på 4 mio. til International Peace Institute. Bidraget annulleres.

Besparelse på 4 mio. kr.

Bidrag til regionale indsatser i Asien

Endnu ikke-programmerede midler til mindre projekter annulleres.

Besparelse på 4,6mio.kr.

Det globale partnerskab for uddannelse (GPE)

Der er på finansloven for 2015 afsat 400 mio. kr. til GPE. Bidraget reduceres til 275 mio.

Besparelse på 125 mio. kr.

Den internationale sammenslutning for familieplanlægning (IPPF)

I 2015 var planlagt indgået et toårigt tilsagn på 80 mio. kr. til IPPF. Bidragene omlægges til etårige bidrag.

Der afsættes et etårigt bidrag på 40 mio. kr. i 2015, mens der også i 2016 forventes bidrag for 40 mio. Derved sker der ikke en nedjustering af det årlige niveau til organisationen.

Men 80 minus 40 mio. giver en budgetmæssig besparelse på 40 mio. kr. i 2015.

Den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria

Der var afsat 165 mio. kr. til et årligt bidrag til fonden. Dette reduceres til 100 mio.

Besparelse på 65 mio. kr.

Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

En kursdifference i forbindelse med betaling af bidrag udløser en besparelse på 0,7 mio. kr.

Bidrag gennem danske civilsamfundsorganisationer – NGOerne

Mogens Jensens nye frivilligprogram

Den tidl. socialdemokratiske udviklingsminister planlagde et nyt frivilligprogram, som skulle igang her i efteråret. Der var afsat 20 mio. kr. Dette program annulleres nu.

Derudover reduceres midler til strategiske initiativer, der endnu ikke var programmerede.

Samlet besparelse på de to poster: 44,5 mio.kr.

Stabilisering og konfliktforebyggelse

Total besparelser på 42 mio. kr., Herunder:

Ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter

Der var på finanslov 2015 afsat 12 mio. til ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter. Dette bidrag annulleres.

Besparelse på 12 mio. kr.

Indsats i Centralasien

Der var tidligere på året afsat 30 mio. til indsatser i Centralasien. Disse indsatser annulleres.  

Besparelse på 30 mio. kr.

Reserver

Der er på finansloven for 2015 afsat 100 mio. kr. som en reserve med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet til at kunne reagere på pludseligt opståede uforudsete hændelser.

Denne reserve nedjusteres til 72 mio. Medfører beparelse på 28 mio. kr.

Udmøntning af budgetregulering – negativ budgetregulering

På finanslov 2015 er afsat en negativ budgetregulering, som udmøntes gennem bevillingsnedsættelser på § 6.3. Bistand til udviklingslandene.

I forbindelse med tilpasningen (indskrænkningen) af bistandsrammen finder denne udmøntning sted.  

Indebærer en reduktion på 496,4 mio. kr.

Totale indskrænkninger i den egentlige bistand (altså ikke flygtingeudgifter) udgør 1,527 milliarder kr.

Se også

http://globalnyt.dk/content/nyt-milliardhug-i-bistanden-allerede-fra-i-aar

“Tilpasningen” for 2015 kan ses i skemaform på

http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=78F621ED-7A6B-4A89-B307-591316D6FCEE