Verden rundt – om bilfrie søndage, fængslede youtubere og coronamyter

Afghanere modtager fødevarehjælp i form af olie, linser, mel, ris og salt fra WFP i Kabul. Størstedelen af befolkningen oplever mangel på mad.
Foto: Paula Bronstein /Getty Images
Forfatter billede

Afghansk iværksætter sælger hjælpepakker til nødlidende

Over et halvt år efter, at Taliban overtog magten i Afghanistan, har millioner af afghanere brug for hjælp. Landets økonomi er kollapset, centralbanken har fået milliarder af dollars indefrosset i udlandet, hjælpen kommer ikke længere frem, for donorstater er tilbageholdende med at sende den via den nye afghanske regering. Det betyder, at afghanerne ikke kan finde arbejde, og langt de fleste familier har svært ved overhovedet at skaffe mad på bordet – i en tid, hvor prisen på mad er tordnet i vejret.

Men nogle afghanere forsøger at finde løsninger. I podcasten ”Fixing Aid”, som netmediet The New Humanitarian står bag, fortæller stifteren af e-handelsplatformen Aseel, den tidligere afghanske flygtning Nasrat Khalid, hvordan han har brugt sin virksomhed til at hjælpe sine landsmænd i Afghanistan. Han har omdannet Aseel fra en salgsplatform, hvor afghanere kunne sælge deres kunsthåndværk, til en hjælpeoperation, hvor man kan sende et beløb og dermed levere pakker med mad og andre nødvendigheder til nødlidende i Afghanistan. Hør podcasten her.

I Rwanda sidder adskillige youtubere, journalister og andre kritiske stemmer fængslet, mens de venter på dom for deres ytringer. Her er det Nyanza-fængslet. Arkivfoto: Chip Somodevilla/Getty Images

Rwanda slår hårdt ned på kritiske ytringer

Myndigheder i Rwanda er i gang med en række retsopgør mod oppositionsmedlemmer, journalister, youtubere og andre, der har udtalt sig på en måde, der går imod regeringen. Det skriver Human Rights Watch (HRW).

Menneskeretsorganisationen har i de seneste to år overværet en række retssager, som ifølge HRW har været politisk motiveret og præget af, at myndighederne ikke tolererer kritik og holdninger, der ikke stemmer overens med regeringens.

HRW har talrige eksempler på mennesker, der er blevet uretfærdigt dømt og fængslet for at benytte sig af retten til at ytre deres mening. Organisationen har tidligere på måneden henvendt sig til Rwandas justitsminister, som ikke har svaret på henvendelsen.

Rwanda har ganske få oppositionspartier. Menneskeretsgrupper og uafhængige medier står svagt i landet, hvor HRW har indsamlet en række eksempler på, at opposition og kritiske stemmer bliver truet, undertrykt og fængslet.

Mange af de mennesker, der nu er fængslet og/eller afventer dom, har udbredt deres kritik via Youtube. En af dem er Dieudonné Niyonsenga – også kendt som Cyuma Hassan – der er en kendt youtuber i Rwwanda. Niyonsenga er kendt skyldig i blandt andet ”ydmygelse af nationale myndigheder”, skriver Human Rights Watch.

I DR Congo er under én procent af befolkningen vaccineret mod coronasmitte. Udbredte myter om vaccinerne er et større problem end mangel på vacciner. Foto: Guerchom Ndebo/Getty Images

DR Congo vil punktere myter om coronavacciner

Under én procent af befolkningen i Den Demokratiske Republik Congo er blevet vaccineret mod coronavirus. Det skyldes ikke kun, at vaccinerne er ulige fordelt i verden. Årsagen til den lave vaccinationsrate er i høj grad også, at der florerer en række vedholdende rygter i landet om, hvor skadelige vaccinerne er. Det skriver Health Policy Watch.

Et rygte går på, at DR Congos befolkning bliver brugt som forsøgskaniner for vaccinen. Blandt det muslimske mindretal i Kinshasa forlyder det, at der er svinegelatine i vaccinerne – og dermed har de fleste muslimer ikke lyst til at tage imod vaccinen.

Andre igen svarer i en rundspørge, at de er bange for bivirkninger, eller at de ikke mener, at de har brug for vaccinen, fordi de ikke er i risikogruppen for at blive ramt af corona.

Derfor har regeringen nu uddannet mange hundreder ”myth-busters”, der skal punktere de falske rygter. Det er blandt andet sundhedsarbejdere, religiøse ledere, lokale ledere og journalister, der har fået til opgave at gå ud i lokalområderne og oplyse folk om coronavaccinerne.

I 2015 holdt en af verdens mest forurenede storbyer, New Delhi, sin første bilfrie dag. Det Internationale Energiagentur foreslår, at verdens storbyer holder den slags dage lidt oftere. Arkivfoto: Raj K Raj/Hindustan Times via Getty Images.

Energiagentur foreslår bilfrie søndage

Ruslands invasion i Ukraine har netydet mindre olie på verdensmarkedet og stigende oliepriser.

Det Internationale Energiagentur (IEA) foreslår – blandt meget andet – en tilbagevenden til bilfrie søndage i verdens storbyer. Forslaget er kommet frem i en ny ti-punkts plan for at skære drastisk i forbruget af olie i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

Agenturet har regnet sig frem til, at verden kan spare 2,7 millioner tønder olie om dagen, hvis vi omstiller vores forbrug og adfærd. En sådan besparelse svarer til, hvad samtlige biler i Kina forbruger af brændstof.

Blandt de ti forslag fra IEA er, at farten bør sænkes med mindst 10 kilometer i timen på motorveje rundt om i verden. Alle skal arbejde hjemme op til tre dage om ugen, hvis de har mulighed for det. Og så skal der være nemmere, bedre og billigere adgang til offentlig transport, det skal være mere attraktivt at gå og cykle, delebiler skal være mere udbredt og privatbilisme skal begrænses i store byer, foreslår IEA.

Læs de ti punkter hos IEA.