De humanitære behov i verden vokser, men ressourcerne kan ikke følge med. Vi må målrette og udnytte hver eneste euro, mener EU-Kommissær for Humanitær Bistand Kristalina Georgieva.
Af Ida Zidore
– Min fornemste opgave som Kommissær er mere end bare at brødføde mennesker i verdens katastroferamte områder. Det er også at forvalte hver euro på den rigtige måde.
Ordene er EU-Kommissær for Internationalt Samarbejde, Humanitær Bistand og Kriseberedskab, Kristalina Georgievas.
Det er december 2011, hun er på officielt visit i Danmark og har lige sat sig ved kaffebordet i et af Europahusets mødelokaler. Udenfor blafrer tre blå flag med gule stjerner mod Kongens Haves baggrund.
Den bulgarske Kommissær fortæller om sit arbejde med iver. Man forstår, at det er et – noget krævende – privilegie at styre over halvdelen af verdens nødhjælpindsats de rette steder hen.
Det handler om hvordan
En politisk hovedprioritet for Kristalina Georgieva er “bedre brug af midler og større fokus på resultater”.
– Nødhjælp er meget mere effektiv, hvis man målretter den. Og det er særligt vigtigt i dag, hvor vi jo oplever et kæmpe pres fra klimaforandringer og befolkningstilvækst, siger hun og uddyber:
– Der er et stigende behov for hjælp. Men ressourcerne kan ikke følge med og derfor er det altafgørende, at vi tænker mere på, hvordan vi hjælper. Det nytter for eksempel ikke noget alene at brødføde folk, hvis vi ikke samtidig tænker på at stimulere til mere lokal produktion, siger Kommissæren.
Modsat Kommissæren for Udvikling, Andris Pielbalgs, handler Georgievas arbejde om at sikre højt beredsskab, når katastrofen rammer. Og mere kortsigtet bistand.
De kunne dø hvert sekund
Adskillige af Kommissærens arbejdstimer bliver brugt på at rejse rundt i verden og besøge humanitære projekter “on the spot”. Og rejserne gør stort indtryk.
– Et billede, der altid vil sidde fast på min hornhinde, er fra det nordlige Kenya, som jeg besøgte sidste år med en af vore delegationer. Vi havde stillet sådan en skurvogn op med en sygeplejerske. Hun skulle sørge for medicin, vaccinationer og andre fornødenheder til de katastroferamte, forklarer Georgieva.
– Jeg siger dig, kvinder kom simpelthen løbende i mod vognen med deres børn i favnen. Så hurtigt de kunne. Ved du, hvorfor de løb? De løb, fordi børnene kunne dø hvert sekund. De løb mod tiden, erindrer hun.
At nå derud
Det er vigtigt at målrette hjælpen og fokusere på resultater, mener Kristalina Georgieva.
Derfor arbejder Kommissionen og en række partnere – primært de humanitære organisationer – i øjeblikket på et nyt, politisk initiativ. Målet er at finde konkrete løsninger på, hvordan man bedst når ud til de forskellige katastrofer.
I 2010 brugte Kommissionen 1,1 milliader euro på at nå ud til 140 millioner mennesker.
– Vi tænker meget over, hvordan vi bedst når ud til folk. Vi har 6 regionale kontorer rundt omkring i verden, og når vi oplever en større krise som i Darfur, opretter vi også et lokalt kontor.
En koordineret, europæisk tilgang
Kristalina Georgieva er stærk fortaler for samlet og koordineret bistand i EU-regi. Mest af alt fordi det kan styrke medlemslandene til at gøre deres humanitære arbejde bedre.
– Vi gør meget ud af at indsamle viden om de forskellige steder, vi hjælper. Den viden giver vi videre til for eksempel jer i Danmark, så I bedre kan målrette jeres hjælp. De færreste bilaterale donorer har jo det administrative personale, der skal til, men det har EU, og det er fordelen ved samarbejdet, siger hun.
Medlemslandenes bilaterale bistand er også vigtig, mener Kristalina Georgieva. Mange europæiske borgere ønsker nemlig at vide, hvad netop deres land gør for at hjælpe. Et bilateralt program giver borgerne en følelse af, at de er tættere på hjælpen.
– Dét, jeg gerne vil se, er en koordineret tilgang. At vi sammen ser på problemerne og yder bistand på en koordineret og målrettet måde. Jeg ser Kommissionen som en platform – vi skal tjene EU’s medlemslande og forsyne dem med information, så de bedre kan målrette den humanitære indsats.
At mårette til kvinderne
Forrige år besøgte Kristalina Georgieva en landsby i Niger. De lokale kvinder og mænd havde stillet sig op i to separate køer for at afgive fingeraftryk som bevis på, at de hver havde modtaget kuponer til en værdi af 30 euro.
– Men vi havde taget en politisk beslutning om at målrette pengene. Så vi gav kun til kvinderne, fortæller Kristalina Georgieva.
Senere tog Kommissæren sig en spadseretur rundt i landsbyen for at se, hvordan pengene var blevet brugt. Og det var positivt. Kvinderne var begyndt at dyrke fødevarer i små haver og havde i det hele taget truffet virkelig kloge beslutninger, erindrer hun og slutter:
– Jeg spurgte en mand, hvad han mente om at vi havde givet pengene til kvinderne. Han svarede, at han først havde syntes, det var meget uretfærdigt og forkert, men så var han kommet i tanker om, at han jo bare ville have brugt dem på en cykel til sig selv. Og så ville hans børn jo have sultet.
FAKTA
Fulde navn: Kristalina Georgieva
Født: 1953 i Sofia, Bulgarien.
Familie: Gift og et barn.
Arbejde nu: EU-Kommissær siden 2010.
Tidligere: Har undervist i økonomi på universiteter i bl.a. Australien og England. I 1994 blev hun ansat i Verdensbanken, hvor hun bl.a. har været næstformand.
Særlig anerkendelse: EuropeanVoice kårede Kristalina Georgieva som European of the Year i 2010, især for hendes indsats efter jordskælvet i Haiti.
