Yazidier frygter for deres tilfangetagne familier hos IS

dscf1799
Irakiske yazidi-flygtninge er rykket ind i en gammel skole i det sydøstlige Tyrkiet, hvor titusinder venter på en afklaring.
Foto: Ane Nordentoft (arkiv)
Forfatter billede

Sinan er bekymret for sine familiemedlemmers skæbne, efter Frankrig har optrappet angrebene mod Islamisk Stat, fortæller hun.

Selv har hun, sammen med sin kusine, været holdt som fange af Islamisk Stat i Raqqa. De to kusiner slap kun væk, fordi det lykkedes dem at skaffe tusindvis af dollars, så de kunne købe sig til frihed.

En anden yazidi ved navn Dawd fortæller, at hans søster og deres fireårige bror er holdt til fange af Islamisk Stat. Søsteren er sexslave, og for nylig sendte den IS-kriger, som hun er blevet tvangsgift med, et billede til Dawd af den fireårige dreng i militærtøj og med noget, der ligner en raketdreven granat i hænderne.

Læs deres historie i Huffington Post

Jagt på yazidier kan være folkedrab

I weekenden meddelte kurdiske styrker, at de har opdaget massegrave, som indeholder ligene af næsten 140 mennesker. Det makabre fund blev gjort i Sinjar i Irak, og ofrene menes alle at være yazidier.

En talsmand for de kurdiske styrker siger ifølge flere medier, at de forventer at finde flere massegrave i området.

Hussein Haffoun, som er rådgiver for den regionale kurdiske regering i det nordlige Irak, siger ifølge al-Jazeera, at de mange drab på yazidi-minoriteten kan vise sig at være folkedrab i juridisk forstand.

Mindst 3.000 yazidier dræbt

Islamisk Stat har forfulgt og dræbt et stort antal yazidier og sendt titusinder på flugt til andre dele af Irak eller til Tyrkiet.

Ifølge amerikanske efterretninger har Islamisk Stat dræbt mindst 3.000 yazidier, da gruppen for et års tid siden tog kontrol med den del af det nordlige Irak, hvor yazidierne bor.