Han døde for det, han troede på

Mikael Persbrandt spiller Dag Hammarskjöld i Per Flys nye film.


Foto: Promomateriale
Sven Johannesen

24. april 2024

Der er skrevet et utal af bøger om Dag Hammarskjöld, og gader verden over er opkaldt efter den svenske FN-generalsekretær, der kort efter sin død i 1961 blev tildelt Nobels Fredspris for sit arbejde. Og nu tager en stort anlagt fiktionsfilm livtag med den store svensker.

Hammerskjöld følger den svenske topdiplomat i tiden op til, at han omkom i et flystyrt i det nuværende Zambia. Et flystyrt, som vi ikke kender de præcise omstændigheder omkring, men som filmen giver et ret præcist bud på baggrunden for. Og så fylder spekulationerne om hans undertrykte kærlighedsliv en ikke uanseelig del af filmen. 

Men det er hverken Dag Hammarskjölds mystiske død eller hans kærlighedsliv, der gør ham interessant og aktuel i dag. Det er det eksempel, han satte for FN’s arbejde, og som med al sandsynlighed kostede ham livet.

Det mener en af de danske diplomater, der har været helt oppe i FN-systemet, Michael Møller, som Globalnyt har set filmen med.

“Det er godt, at vi bliver husket på den impact, Hammarskjöld havde, og at en FN-generalsekretær kan være meget mere aktiv. Det har vi brug for i den tid, vi lever i nu, som på mange måder er lige så svær, som den var dengang i 60’erne,” siger Michael Møller, der blandt andet har været politisk direktør for en anden tidligere generalsekretær i FN, nemlig Kofi Annan.

Michael Møller mener, at Hammerskjöld, som er instrueret af danske Per Fly, er en kærkommen mulighed for at diskutere ikke bare hvilket FN, vi skal kæmpe for, men også hvordan verden kan arbejde sammen i svære tider.

“Hammarskjöld er jo en model, man kigger på. De værdier og principper, som han ledede efter, som han stod fast på, og som han udførte sit arbejde på baggrund af. Det er jo dem, som du holder højt, når du arbejder for FN og prøver at skabe fred og udvikling i verden,” siger han.

“Flere gange ser vi i filmen, at han ikke altid lytter til sine rådgiver, når han ikke mener, de har ret. Det er noget, jeg ser op til. En som arbejder ud fra sine principper, og som har verdens gode som objektiv,” siger Michael Møller.

En model at se op til

Dag Hammerskjöld var FN’s anden generalsekretær fra 1953 til sin død i 1961. Den svenske økonom og politiker blev valgt som et tåleligt kompromis for stormagterne, men det skulle snart vise sig, at han ikke var bange for at udfordre netop dem.

Blandt andet omorganiserede han kort efter sin tiltrædelse sekretariatet og indprentede alle ansatte, at deres FN-loyalitet lå over deres nationale ophav. Og han smed FBI-agenter ud, som jagtede amerikanske kommunister i FN-staben.

“Han var genert, men krævende, beskeden, men arrogant, stilfærdig, men med en formidabel evne til vrede og indignation,” skrev briten Brian Urquhart, som gennem otte år var en af Hammarskjölds tætteste medarbejdere i FN.

Michael Møller har også læst op på Dag Hammerskjöld for år tilbage. Det er nærmest pligtlæsning, hvis man lægger sin karriere i FN-systemet. Af samme grund lægger Michael Møller vægt på meget mere end Hammerskjölds sidste måneder.

Eksempelvis udmærkede Hammarskjöld sig som mægler, da han i 1955 sikrede 15 amerikaneres løsladelse fra kinesisk fangenskab. Året efter kom Suez-krisen, da Egypten nationaliserede det fransk-britiske selskab, der kontrollerede Suez-kanalen. Det kunne have udløst en fuldskalakrig, da Frankrig, Storbritannien og Israel gengældte med en militæraktion. I stedet greb FN ind og etablerede sin første militære fredsbevarende operation.

Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen

Under Hammarskjöld blev FN i det hele taget en væsentlig aktør i arbejdet med at forhindre eller stoppe krige og konflikter. 

Og så var der hele afkolonialiseringen, som Hammarskjöld var en ivrig tilhænger af, og som resulterede i flere nyligt uafhængige medlemslande fra Afrika og Asien.

“At alle de tidligere kolonilande fik deres selvstændighed er et kæmpestort nedslag i vores historie. Det var noget, der i høj grad karakteriserede 60’erne. At det skete, og at det skete relativt hurtigt, er jo en af de store succeshistorier for FN-systemet. Og det havde Hammarskjöld en stor hånd med i,” fortæller Michael Møller.

DR Congo-krisen

Med sin proaktive tilgang til afkolonialiseringen mødte Dag Hammerskjöld også stor modstand fra kolonimagter som Storbritannien og Belgien. Det var sidstnævnte, der havde en finger med i spillet i forsøget på at løsrive den mineralrige Katanga-provins fra DR Congo, da belgierne ikke ville give afkald på den lukrative minedrift i regionen. Et eksempel på den ressourceforbandelse, der også i dag plager det store afrikanske land.

Støttet af belgiske kolonister og europæiske lejesoldater skabte den selvproklamerede leder af Katanga-provinsen, Moïse Tshombe, en mindre hær, som truede med at udløse en borgerkrig. Derfor indsatte FN på Hammerskjölds ordre fredsbevarende styrker for at afskrække Tshombes soldater fra at eskalere volden.

“Katanga er Ground Zero for afkolonialiseringens succes,” siger Dag Hammerskjöld på et tidspunkt i filmen. Og det viste sig senere at blive mere rigtigt, end da ordene faldt, mener Michael Møller.

For det er på flyturen på vej til at forhandle en våbenhvile med Moïse Tshombe, at Dag Hammerskjöld omkommer.

“Det fik jo en helt særlig symbolsk rolle, fordi en generalsekretær endte med at dø for det. Men hvis Hammerskjöld ikke var blevet skudt ned, men var taget hjem for at være en del af den proces, som skete nogle måneder senere – nemlig at hans plan blev udført, lejesoldaterne forsvandt, Tshombe røg ud, og Katanga genindlemmet i DR Congo – ja, så havde det bare været endnu et af de mange kapitler i afkolonialiseringshistorien,” forklarer Michael Møller.

FN er det bedste, vi har

FN-systemet er på mange måder presset i disse år. I Sikkerhedsrådet udstilles de faste medlemmers uenighed som handlingslammelse, bedst eksemplificeret i de mange forsøg på at gennemtrumfe en våbenhvile i Gaza. Og efter at Ukraine-krigens udbrudt har mange lande påpeget Vestens hykleri.

“Vi lever nu i en tid, hvor værdier, regler og principper er fordampet lidt på alle mulige niveauer. I verden, i lande og i organisationer. Og hvor folk og lande tror, at de kan klare problemerne selv. Det er jo ret katastrofalt,” siger Michael Møller.

Med mindre vi finder på helt nye og mere effektive måder at samarbejde på, og det gælder særligt klimakrisen, så overlever vi simpelthen ikke.

“Og det er det, vi er i gang med nu. Vi er ved at bygge en ny form for international struktur. Den, vi har haft de sidste 80 år, fungerer ikke længere. Og der skal være regler, værdier og principper til, som vi alle skal være enige om. Og det var det, Hammarskjöld prøvede at indføre som generalsekretær,” siger Michael Møller.

Michael Møller mener, at Dag Hammarskjöld netop kunne have været et eksempel til efterfølgelse i Gaza og Ukraine.

“En generalsekretær er verdens moralske stemme. Og dét var Hammarskjold.”

På trods af vor tidsberettigede kritik af FN, så er institutionen stadig det eneste forum på planeten, hvor næsten alle medlemslande er enige om at samles. Det er det bord, man sætter sig omkring, når der skal tages nogle fælles beslutninger. Derfor bør særligt unge mennesker skynde sig ind og se filmen.

“De unge får leveret en rigtig syg planet, som de skal styre i fremtiden. Vi har nogle katastrofale eksistentielle kriser og problemer foran os inden for klima, sundhed, udvikling eller whatever. Det skal løses samlet. Og her er Dag Hammerskjöld en rollemodel for, hvordan man forholder sig til de her store globale problemer.”