25 år efter Tjernobyl

Forfatter billede

Af: Lone Roesgaard, Dansk Røde Kors

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor fire på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine – det daværende USSR. Resultatet var den værste katastrofe, verden nogensinde havde set på et atomkraftværk. 25 år efter har befolkningen i området stadig brug for hjælp.

Tonsvis af radioaktivt affald blev spredt med vinden og lagde sig over dele af Europa i dagene efter Tjernobylulykken tilbage i 1986. Hårdest ramt blev det sydlige Belarus, det nordvestlige Ukraine og fire regioner i Rusland.

Kiev og dens fire millioner indbyggere undslap de radioaktive stråler, fordi vinden pludselig vendte. Men for befolkningen i de ramte områder, har prisen været høj – først og fremmest i form af skjoldbruskkræft.

Røde Kors screener for kræft

Siden 1990 har vi arbejdet med at screene indbyggerne i de ramte regioner for kræft. Hvert år screenes 100.000 mennesker ved hjælp af ultralydsscanninger eller biopsier.
”50 procent af alle dem, vi screener, har en eller anden abnormitet i skjoldbrusken, der kan udvikle sig til kræft,” fortæller Nikolay Nagorni, der leder arbejdet med screeningerne.

Mange er stadig usikre på, om de er blevet ramt af Tjernobylulykken og har brug for vished. Hvert år får 200 mennesker bekræftet, at de har skjoldbruskkræft. Men bare der er det mindste tegn på skjoldbruskkræft, bliver de sendt videre til behandling i det ukrainske sundhedssystem.

I udgangspunktet har alle ret til gratis opfølgende behandlinger – operationer, hormonbehandlinger eller bare kontrol.
“Men mindst halvdelen af de, vi anbefaler yderligere behandling, kommer aldrig af sted, fordi de ikke har råd til at rejse til den nærmeste store by”, siger Nikalay Nagorni

Ofrene har mistet selvværd

Det er ikke kun de fysiske men, der plager ofrene for Tjernobyl. Det er forbundet med et vist tabu at komme fra et stråleramt område. Derfor handler en del af Røde Kors’ arbejde også om at genetablere selvværdet hos de ramte. Og den personlige kontakt med Røde Kors medarbejderne, hjælper ofrene til at føle sig værdsat.

“Folks moral lider virkelig under den stigmatisering, de udsættes for ved at bo nær et radioaktivt område,” fortæller Nikolay Nagorni og fortsætter:
”De ryger for meget, drikker for meget og bekymrer sig for meget,” fortæller han.

Alt sammen er med til at øge risikoen for kræft oven i den risiko, der i forvejen er forbundet med radioaktiviteten.

Fakta:

Tjernobylulykken i 1986 er den hidtil værste på et atomkraftværk. Ulykken har haft alvorlige konsekvenser for både mennekser og natur. Under den 10 dage lange brand på kraftværket steg gas, røg og rester af uranbrændsel mere end en kilometer op i atmosfæren. Nedfaldet lavede omfattende skader. Som en umiddelbar følge af katastrofen omkom 31 mennesker, og inden for en radius på 30 kilometer blev en stor del af dyre- og plantelivet alvorligt skadet.