4 værter for African Cup

Redaktionen

Det afrikanske fodboldforbund har udpeget i alt 4 lande som værter for slutrunderne om de afrikanske mesterskaber for 2010, 2012 og 2014, skriver Tipsbladet på sit website tirsdag.

Angola er vært for turneringen African Cup of Nations i 2010, mens Gabon og Ækvatorial Guinea deler værtskabet i 2012. Libyen får værtskabet i 2014.

Kvalifikationen til African nations Cup 2008 gik i gang denne weekend. Her skal slutrunden spilles i det danske programsamarbejdsland, Ghana.

Nigeria er udpeget som reserve, hvis nogle af arrangørerne for turneringerne i 2010, 2012 og 2014 falder fra.