Fakta om Yemen
I 2012 blev Yemens præsident Ali Abdullah Saleh afsat. Han overgav magten til sin vicepræsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi.
Det var meningen, at Hadi skulle være præsident i en overgangsperiode på to år, hvorpå der skulle afholdes valg.
I januar tog den shiamuslimske Houthi-bevægelse magten i landet og smed Hadi og hans regering på porten.
Siden har Houthi-bevægelsen taget kontrollen i store dele af landet.
En koalition med Saudi-Arabien i spidsen har i de seneste tre uger bombet Houthi-bevægelsens stillinger i Yemen.
Med en koalition af lande i ryggen har Saudi Arabien de seneste uger gennemført luftangreb over Yemen.
Formålet har været at bekæmpe oprørsgruppen Houthi-bevægelsen, som med magtovertagelsen i Yemens hovedstad har drevet den siddende præsident på flugt.
Den komplicerede situation mellem religiøse og magtpolitiske interesser i den mellemøstlige region har dog gjort det særdeles svært at finde en løsning på de borgerkrigslignende tilstande landet.
Den svære politiske situation har samtidig skabt yderligere grobund for oprør og kampe på yemenitisk grund, som udkæmpes af både interne og eksterne aktører.
Det arabiske forår spøger stadig
Yemens præsident, Abdrabbuh Mansour Hadi, blev i 2012 valgt til at overtage præsidentposten i landet.
Hans forgænger, Ali Abdullah Saleh, var kendt for sine alliancer med USA og sunnimuslimerne samt sine talrige krige mod Houthi-bevægelsen.
Salehs fald under det arabiske forår blev derfor anledning til, at Hadi gennem en national fredsproces skulle forsøge at forene det komplicerede landskab af stammer og fraktioner i landet.
Fredsprocessens forløb blev dog mødt med utilfredshed, som til sidst fik den opponerende Houthi-bevægelsen til at rykke frem mod den yemenitiske hovedstad Sanaa for at tvinge præsidenten fra magten.
Houthi-bevægelsen, som tilhører en gren af shiaislam, har siden 2004 stået bag en række oprør mod magthaverne i Yemen.
Bevægelsen har siden haft magten over store dele af det nordvestlige Yemen i et område tæt ved den saudiarabiske grænse.
Den afsatte præsident Saleh har, siden sit tab af præsidentposten i landet, valgt at være på Houthi-bevægelsens side.
Trods hans krigsførelse mod netop samme bevægelse under sin præsidenttid, kæmper han nu på samme side som shiamuslimerne, hvilket har skabt en yderligere betændt politisk situation i landet.
Saleh ønsker at generobre magten i Yemen, og udgør derfor både en trussel mod Hadi såvel som den politiske stabilitet i landet.
Kampen om det mellemøstlige herredømme
Selvom konflikten i Yemen kunne ligne et internt politisk opgør mellem shiamuslimske og sunnimuslimske interesser, er også langt større internationale interesser på spil.
Det sunnimuslimske Saudi-Arabien er trådt ind i kampen om Yemen for at forsvare landets egne interesser i den mellemøstlige region.
Det shiamuslimske Iran står her som opponent, og med støtte til Houthi-bevægelsen i Yemen har de to lande nu indledt sig på noget, der ligner en stedfortræderkrig på yemenitisk grund.
Udover religionsforskelle mellem shia- og sunnimuslimerne, skal den regionale magtkamp mellem Saudi Arabien og Iran i højeste grad tillægges økonomiske og magtpolitiske interesser.
Netop Yemen er med sin kontrol over det vigtige Bab el-Mandeb stræde tillagt en vigtig strategisk placering i forhold til oliehandel.
Vil afskære Iran handelsvej
I forvejen sidder Iran på Hormuzstrædet, som anvendes som primær handelsvej for den saudiarabiske olie.
Den samme situation ses for Kuwait og Qatars naturressourcer, som også er afhængige af det vigtige Hormuzstræde som handelsvej.
Golfstaterne frygter, at Iran vil lukke den vigtige handelsvej og dermed true disse landes økonomiske velstand.
Kampen om Yemen er derfor et forsøg fra Saudi-Arabien på at afskære Iran fra at sidde på endnu en vigtig handelsvej og dermed vinde mere magt i regionen, som landet i fremtiden kan anvende til at true de omkringliggende landes økonomiske overlevelse og indflydelse.
Den nyligt indgåede atomaftale med Iran har dog skabt et håb om, at Iran atter vil melde sig ind i den globale økonomi, og at dette vil give et skub til fredsprocessen i den mellemøstlige region.
Omvendt frygtes det, at Irans indtjening på eksempelvis olie på det globale marked kan ende med at gå til shia-muslimske oprørsgrupper som Houthi-bevægelsen.
Selvom den indgåede atomaftale er et enormt skridt på vejen, er der altså stadigvæk konflikter, som står uforløste tilbage blandt de mellemøstlige lande.
Terroristernes interesser i Yemen
Sideløbende med de regionale magtpolitiske interesser og de interne kampe i Yemen, har en anden aktør meldt sig aktivt ind i konflikten.
De sunnimuslimske terrorgrupper Islamisk Stat og Al-Qaeda deltager begge i den yemenitiske konflikt og har begge interesse i at bekæmpe den shiamuslimske Houthi-bevægelse.
De to terrorgrupper er dog ikke gået i kamp som en forenet front.
Al-Qaeda har historisk set stået stærkt i Yemen og var gennem en årrække terrornetværkets mest frygtede og aktive gren, som arbejder på at ramme Vestlige mål. Al-Qaeda har gennem en årrække deltaget i interne kampe i Yemen, både mod Houthi-bevægelsen og regeringssoldater.
Det berygtede terrornetværk har dog på det seneste fået konkurrence fra Islamisk Stat, som også er ved at etablere sig i Yemen.
Med ønsket om at indlemme Yemen i et kalifat under Islamisk Stat er målet at opsluge Al-Qaedas terrorcelle i Yemen og bekæmpe den shiamuslimske Houthi-bevægelse.
Dette er fra Islamisk Stats side hidtil blevet gjort ved blodige angreb for at markere organisationens ønske om at udrydde de shiamuslimske grupper og overtage magten i landet.
Saudiarabiske styrker har tidligere været indsat i Yemen. Her er det saudiarabiske soldater på vej til byen Jizan.
Foto: Wikimedia
