Jess Myrthu er travlt optaget i kommunikationsbureauet Jøp, Ove og Myrthu A/S, men har alligevel afsat tid til posten som bestyrelsesmedlem i SOS-Børnebyerne. Den tidligere TV-journalist, der tog springet ud i erhvervslivet med succes, ser frem til udfordringen. Han bobler af ideer og glæder sig til bestyrelsesarbejdet.
– Jeg er ikke til lange godgørende humanitære taler, men vil gerne gøre en indsats for forældreløse børn. Jeg lægger vægt på, at bidrag kommer børnene til gode. SOS-Børnebyerne forvalter de modtagne bidrag effektivt med lave omkostninger til administration, så derfor har jeg kunnet sige ja til at indtræde i bestyrelsen, siger han og fortsætter:
– Samtidig prioriterer SOS-Børnebyerne i Danmark såvel nationalt som internationalt åben og ærlig kommunikation, hvilket jeg personligt lægger meget vægt på. Jeg har mange års erfaring i erhvervslivet og dermed adgang til et stort personligt netværk, som jeg gerne vil gøre brug af til fordel for SOS-Børnebyernes langsigtede arbejde,
Jess Myrthu tiltræder i SOS-Børnebyernes bestyrelse fra på mandag (20. september). Han afløser rektor Klaus E. Jakobsen.
– Jess Myrthu er i forvejen en del af vores ”advisory board,” som består af dygtige erhvervsfolk. Han kender SOS-Børnebyernes arbejde til bunds, så han ved, at vi prioriterer, at omkostningerne holdes nede og hjælpearbejdet oppe, udtaler organisationens bestyrelsesformand Bjørn Bogason.
Udover Jess Myrthu består SOS-Børnebyernes bestyrelse af formand Bjørn Bogason, næstformand Alice Vestergaard, skuespiller Søren Pilmark, tidl. skolebibliotekar Jette Meyer, Kirsten Danielsen, overlærer Inge Lise Kieldsen Wilhjelm, Allan Agregaard, provst Marianne Christiansen og Peter Völker.
Organisationens protektor er Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte
Kilde: www.sos-borneby.dk