Red Barnet har netop offentliggjort en skræmmende rapport, der viser, at op mod 9 millioner børn i Afrika mangler deres moder på grund af aids-epidemien, skriver TV 2 Online mandag.
Nu anmoder Red Barnet om, at flere af midlerne, der gives til at bekæmpe hiv og aids i Afrika, kanaliseres direkte til de mange moderløse børn. Mange af dem går ikke i skole, fordi de må blive hjemme og passe syge eller døende forældre.
– Sygdommen frarøver børnene både barndom og forældre. Det er utroligt, at børnene fortsat ignoreres, lyder det fra Jasmine Whitbread, Red Barnet.