Angreb på Sydsudans hær

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Våbenhvilen i Sydsudan blev brudt, da Sydsudans hær blev angrebet og mindst 16 blev dræbt.

Styrker, der er loyale over for udbrydergeneralen og oprørslederen George Athor, sprængte to af hærens lastbiler i luften, oplyser en talsmand for hæren.

BBC’s Peter Martell, stationeret i Juba, siger i dag torsdag, at kampene er endnu et tegn på de udfordringer der venter, når Sydsudan skal skabe varig fred og forbedre sikkerheden.

Da general George Athor blev oprørsleder i maj sidste år – angiveligt på grund af valgsvindel – , blev han beskyldt for at være Khartoums lakaj og for at ville ødelægge forberedelserne til folkeafstemningen om selvstændighed. Sudanesiske embedsmænd afviste beskyldningerne.

George Athor indgik en våbenhvileaftale med Sydsudans hær, Sudan People’s Liberation Army (SPLA) før folkeafstemningen begyndte, og den har holdt indtil nu.

Angrebet på hærens lastbiler var en des større overraskelse, som SPLA var i færd med at transportere fødevarer til samlingssteder for Athors styrker som et led i våbenhvileaftalen, oplyser det franske nyhedsbureau AFP.

Omkring 99% af indbyggerne i det sydlige Sudan stemte for uafhængighed i sidste måneds folkeafstemning, og Sydsudan bliver verdens nyeste nation den 9. juli.