”Bøger for Afrikas Udvikling” er temaet for Zimbabwe International Book Fair (ZIBF), landets årlige bogmesse, der i år løber fra 28. til den 30. juli.
Messen afholdes traditionen tro i Harare Gardens som det førende udstillingsvindue for litteratur i Afrika syd for Sahara. Messen plejer at præsenterer Afrikas nyeste litteratur gennem et program med foredrag og repræsentanter og bøger fra mere end 100 forlag. Det er gået tilbage siden velmagtsdagene, men ZIBF håber at genvinde sin rang som kontinentets mest indflydelsesrige af sin slags.
Zimbabwe International Book Fair har siden 1980erne været kendt som et fristed for den kritiske offentlighed og opposition.