Debat om den nye bistandsstrategi: Opgør med bistanden til Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Andreas Nørlem Christensen, leder af Educat

Den danske NGO, Educat, er meget kritisk overfor den måde, dansk bistand forvaltes på.

Den kan i mange henseender sammenlignes med at bygge et hus og begynde med taget i stedet for fundamentet som det vigtigste.

Educat mener fundamentet er økonomisk vækst; vækst bidrager til øgede skatteindtægter, som udmøntes i forbedret velfærd i form af uddannelsesmuligheder, infrastruktur, sundhedssektor og ikke mindst en oplyst befolkning.

En befolkning, som er i stand til at forholde sig til samfunds-spørgsmål såsom demokrati, rettigheder og sætte spørgsmålstegn ved en regerings prioriteringer af skattekronerne.

Samtidig bidrager det til øget uafhængighed for det enkelte land og på sigt skabelsen af et attraktivt marked, som bidrager positivt til verdensøkonomien.

Et eksempel på problematikken ved at have såkaldte ”indsatsområder”, som bistanden er tilrettelagt efter i dag, er, at vi glemmer, at alt er forbundet som en del af det større system, vi er en del af, ligesom alt, hvad vi gør eller ikke gør, har indvirkning på det overordnede system.

Et eksempel, som understreger det:

Vi har arbejdet med fødevaresikkerhed og landbrugsudvikling i Afrika i mere end 40 år. De mange milliarder kroners direkte støtte til landbrugssektoren har endnu ikke løst problemet:

Vi har overset det faktum, at landbrugssektoren er en integreret del af den private sektor og for at skabe et velfungerende landbrug, fordrer det en lang række andre velfungerende virksomheder, organisationer og politiske reformer til at støtte op om landbruget.

Desuden kan alle kan ikke være landmænd og skal ikke være det. Enhver historisk udvikling peger imod større og mere effektive landbrug og færre små brug til selvforsyning.

Udviklingen imod industrielle landbrug skaber en parallel urbanisering, som gør det nødvendigt med flere jobmuligheder i byerne, jobs som er nødvendige for at lukke cirklen og skabe en bæredygtig og balanceret udvikling.

Vi erkender, at teknologi og menneskelig kapacitet og knowhow ikke er samme udfordring som tidligere i Afrika.

Derimod er lederskab og god regeringsførelse en af de mest centrale udfordringer for Afrikas videre udvikling. For at sikre en positiv udvikling indenfor landbrugssektoren, er det nødvendigt med regeringer, der levere reformer, infrastruktur, uddannelse etc.

I Danmark er vi nødt til at erkende, at vi har taget fat det forkerte sted: Bistanden har skabt en usund økonomi i økonomien, men vi har nu en mulighed for at slå en streg i sandet og gøre helt op med bistand som begreb og tilgang.

Det fortjener Afrika og det ville klæde vesten.

Løsningsforslag fra Educat

Educat vil gerne komme med følgende opfordringer:

* Stoppe alt støtte til arbejde i Afrika, som ikke har et stærkt økonomisk bæredygtigt element og som kan være undergravende for den private sektor og regeringen som leverandør af velfærdsydelser.

* I meget højere grad involvere internationale virksomheder og investeringer i arbejdet med Afrika, herunder også arbejdet og samarbejdet med civilsamfundet.

* Frem til 2020 udfase rammebevillingen og fremadrettet støtte virksomheder og organisationer i Afrika eller internationalt, som formår at arbejde på markedspræmisserne og ikke forringe dem.

* Fokus på budgetstøtte direkte til regeringer (basketfunding) og være med til at opbygge kapaciteten i den offentlige sektor.

* Bidrage med sparring til regeringer om ambitiøse reformer og gøre dem i stand til at leverer velfærdsydelser og (samtidig) udelukke at vestlige organisationer gør det.

* Være konsekvent overfor regeringer, som til stadighed misbruger midler og ikke aktivt bekæmper korruption.

Det ville her klæde Danmark at sætte stolen for døren for lande som Uganda og Kenya, der i den grad udnytter vores tossedumhed og desuden er et pragteksempel på, hvad en forceret demokratiproces kan gøre ved lande, hvor samfundet ikke er klar til det.

* Kanalisere flere midler direkte til de danske ambassader i partner-landene for at styrke de ovennævnte initiativer og det direkte samarbejde med den private sektor og eliminere nord og syd-samarbejde, som vi kender det i dag.

* Erkende at danske organisationers arbejde med civilsamfundet under Projektrådgivningen (PRNGOs) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) rammer, som de er i dag, er afprøvet uden megen succes gennem de sidste mange år.

Vi anbefaler at udfase PRNGO som institution, ligesom NGO Forum og DUFs bistandsbevilling inden 2015.

Det er meget vigtigt, at vi nu tør tage fat om roden på problemet.

Educat vil i løbet af foråret kæmpe for, at der ikke som førhen bliver tale om små justeringer af udviklingsstrategien, men at det bliver et opgør med bistand som tilgang og et skift i vores opfattelse af Afrika og måden vi arbejder med Afrika.

Educat holder et debatarrangement i København den 14. marts hvor personer og organisationer, som arbejder med udvikling, vil få mulighed for at bidrage til debatten.

Man kan følge opdateringer på www.educat.dk

————
Andreas Nørlem Christensen leder organisationen Educat, som arbejder med fattigdomsbekæmpelse i Rwanda i Centralafrika ved at fokusere på iværksætteri og privat sektorudvikling i bred forstand.

Har boet i Afrika i syv år og i fire lande, dertil besøgt 11 lande syd for Sahara. Har altid beskæftiget sig med udvikling og på denne baggrund og med disse erfaringer har debattøren klare anbefalinger og holdninger til Danmarks fortsatte arbejde med og i Afrika.