Ghana og Danmarks fælles historie går langt tilbage. Udviklingssamarbejdet begyndte i 1958 – blot ét år efter at Ghana opnåede uafhængighed fra Storbritannien.
Men som det nok er mange bekendt, var danskerne til stede allerede små 300 år tidligere. Dengang kom danskerne bl.a. som slavehandlere og stod for transporten af titusindvis af afrikanere til tvangsarbejde i de europæiske kolonier i Amerika og Caribien.
Det kapitel af Danmarkshistorien får handels- og udviklingsministeren genopfrisket, når han i denne uge besøger Ghana. Et af punkterne i hans program er nemlig en rundvisning på Osu Castle, som hed Christiansborg, da det var centrum for de danske aktiviteter mellem 1660 og 1850.
Synergi mellem handel og udvikling
Afrika-færden, der også bringer ham til Uganda, er Mogens Jensens første store rejse som handels- og udviklingsminister.
Hvis man skal sætte en overskrift på besøget, er synergi mellem handel og udvikling ikke helt ved siden af.
Ministeren er jo netop minister for både handel og udvikling – den første af sin slags.
Da han blev udnævnt i begyndelsen af februar, kom det som en stor overraskelse for de fleste.
Overraskelsen skyldtes både at det blev ham, der ellers primært har markeret sig indenfor kulturpolitikken, der skulle varetage den danske udviklingsbistand på 16 milliarder kroner om året og over, at handel og udvikling blev samlet under én minister.
Fra visse dele af den danske udviklingsbranche lød der da også lynhurtigt kritiske røster. F.eks. sagde IBIS’ generalsekretær Vagn Berthelsen:
“Det er forstemmende, at regeringen nedlægger udviklingsministerposten som selvstændig ressort. De fattige lande har i den grad brug for en stemme, der taler deres sag”.
Læs hele artiklen om udnævnelsen her: En ny minister, der kom som en stor, stor overraskelse
Til det svarede Mogens Jensen i et indlæg på U-landsnyt.dk:
”Danmark har fortsat både en handelsminister og en udviklingsminister. Handelsfremme og udviklingssamarbejdet har hvert sit formål og hver sin berettigelse”.
“Men både udviklingslandene og danske virksomheder kan drage nytte af, at snitfladerne styrkes. Jeg er helt bevidst om, at der selvfølgelig er udfordringer forbundet med dette, men jeg ser ikke nogen modsætning mellem handels- og udviklingssamarbejdet”.
Læs hele indlægget her: Udviklingssamarbejdet er ikke skjult erhvervsfremme.
Danidas arbejde i Ghana
Danida har fire programmer i den vestafrikanske nation, som er et af Danmarks prioritetslande i bistanden:
1. Budgetstøtte.
Altså støtte direkte ind i statens budgetter – der har som mål at støtte Ghanas vækst- og udviklingsstrategi. Programmet kører i samarbejde med ni andre donorlande.
2. Støtte til den private sektor.
Dette program har som mål at forbedre forholdene for ghanesiske virksomheder, styrke lokale og udenlandske investeringer, støtte udviklingen af bæredygtige vækststrategier for virksomhederne og at skabe flere jobs. Netop manglen på jobs er en af de store udfordringer i et land med enorm ungdomsarbejdsløshed.
3. Sundhedsprogrammet.
Det støtter Ghanas sundhedsministerium gennem budgetstøtte og NGOen Christian Health Organization of Ghana, der udfører en del opgaver inden for sundhed.
4. God regeringsførelse.
Dette program dækker over støtte til decentralisering, det offentliges serviceydelser, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Desuden er der en række projekter indenfor erhverv, Danida Business Partnerships og Danida Business Finance samt universitetsudvikling via Building Stronger Universities.
Dertil kommer et kulturprogram, der i stigende grad vil blive samtænkt med Danmarks voksende økonomiske engagement i Ghana. Især det sidste er noget vi vil vende tilbage til i løbet af ugen.
Vækst og udfordringer
Ghana er på vej frem. Økonomien vokser flot og i 2010 blev landet opklassificeret til gruppen af mellemindkomstlande, altså taget ud af gruppen af lavindkomstlande .
I 2011 toppede den økonomisk vækst med 15 procent. Det er dog uvist om de høje vækstrater kan fortsætte.
Landet står nemlig overfor en stribe økonomiske udfordringer:
* Høj inflation – 13,8 procent.
* Faldende vækst.
* Valutaen, Cedi, er faldet i forhold til den amerikanske dollar.
* Høj rente – 18 procent, der er en af Afrikas højeste.
* Forsinkelser på projekter, der handler om at bruge gas til at fremstille energi. Forsinkelserne skyldes at gasrørledningen fra et eventuelt oliefelt ud for kysten er forsinket.
* Mindre olieproduktion end planlagt. Det skyldes også den forsinkede gasrørledning fra oliefeltet. For når gassen ikke kan føres væk – og dermed udnyttes – skal den brændes af, hvilket hæmmer olieproduktionen.
* Faldende guldpriser (Ghana er en stor guldproducent).
* Kakaosmugleri til nabolandet Elfenbenskysten. Det er attraktivt, fordi den svækkede Cedi bevirker lavere betaling til kakaofarmerne.
Bistanden forandres
Den mangeårige danske bistand har ifølge udenrigsministeriet “bidraget markant til at rodfæste demokratiet og fremme social og økonomisk udvikling, hvilket også sætter dansk erhvervsliv i en særlig position til at udnytte det stigende kommercielle potentiale i landet.”
Det betyder – igen ifølge ministeriet – at Ghana og Danmarks samarbejde er ved at ændre sig fra traditionel udviklingsbistand til et strategisk samarbejde med fokus på erhverv, herunder grøn og inklusiv vækst.
I det nye strategiske samarbejde, der forventes at blive offentliggjort under besøget, lægges der også op til et ”værdipolitisk samarbejde”.
Og det erhvervsrettede samarbejde fylder en del i ministerens program. Han skal bl.a. besøge flere danske virksomheder og mødes med danske erhvervsledere, der arbejder i landet.
Kultursamarbejde som løftestang for erhvervsfremme
Under overskriften Ligestilling, kønsbaseret vold og LGBT besøger ministeren organisationen Marie Stopes International, der bl.a. arbejder med voldsramte kvinder, kvinders sundhed og familieplanlægning.
I januar offentliggjorde Mogens Jensens forgænger som minister for udviklingsområdet Rasmus Helveg Petersen (R) en dansk bevilling på 85 millioner kroner til organisationen.
Under samme overskrift mødes handels- og udviklingsministeren med Ghanas minister for ligestilling, børn og social beskyttelse, Nana Oye Lithur. Hun gjorde sig bemærket, da hun i forbindelse med sin udnævnelse understregede, at hun ville beskytte landets homoseksuelle.
Det udmelding faldt ikke i god jord alle steder i befolkningen. Sex mellem mænd er ulovligt og homoseksuelle er generelt udsat for diskrimination.
Det sidste punkt på dagsordenen er kultursamarbejde som løftestang for erhvervsfremme, som det hedder i programmet.
Ifølge planen skal ministeren dog ikke tage del i den store kunst- og kulturfestival Celebrating Accra Arts Festival, der er støttet af den danske ambassade i landet og som markerer slutningen på Ghana Denmark Culture Fund.
Også til Uganda
Efter tre dage i Ghana flyver ministeren og hans følge tværs over kontinentet til Uganda.
Her kommer det i høj grad til at handle om den kontroversielle lov mod homoseksualitet, der blev underskrevet af præsident Yoweri Museveni i februar.
Den er en markant skærpelse af den hidtidige lov mod homoseksualitet. Den nye lov indebærer mulighed for fængsel på livstid for “oprørende homoseksuel adfærd”, opfordrer til angiveri og forbyder bl.a. støtte til organisationer, der arbejder for homoseksuelles rettigheder.
U-landsnyt.dk deltager også i denne del af ministerens rejse.
