Seniorforskerne Rasmus Alenius Boserup, forskningsleder Luis Martinez (CERI) og seniorforsker emeritus Ulla Holm advarer imod de langsigtede konsekvenser af Vestens sikkerhedspolitik i Nordafrika og Sahel.
De kalder den kortsigtet og farlig i et nyligt papir fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Her analyserer de tre forskere faldgruberne og argumenterer for, at de vestlige landes pres på Algeriet for at benytte sine betydelige militære muskler til at stabilisere Libyen og Mali måske nok vil give kortsigtet nedkæmpelse af terrorister.
Men det vil samtidig, forklarer de, med stor sandsynlighed føre til:
* at konflikterne i regionen optrappes,
* at politisk vold øges,
* at politiske beslutningeprocesser i Algeriet yderligere underlægges militære logikker, og
* at civile politiske institutioner, oppositionen og civilsamfundet i Algeriet marginaliseres og undertrykkes yderligere.
Kort sagt: Det vil bringe langstrakt politisk ustabilitet til Algeriet og regionen som helhed samt påvirke de velkendte sikkerhedsudfordringer herhjemme.
Som følge heraf peger forfatterne på politiske initiativer, som Vesten bør sætte i gang for at begrænse effekterne af militariseringen af Algeriet og nordafrikansk regional politik.
Synspunkterne publiceres i DIIS-rapporten “Algeria after the Revolts: Regime Ednurance in a time of Contention and regional insecurity”.
Man kan læse rapporten på
http://en.diis.dk/home/news/2014/algeria+after+the+revolts