Den internationale indsats for at få bugt med ebola er så langsom og usammenhængende, at vi risikerer en ”dobbelt fiasko, hvor svaret i første omgang kom for langsomt, og i anden omgang er for dårligt tilpasset”, siger direktør for Læger uden Grænser (MSF) i Danmark, Michael Gylling Nielsen, onsdag.
Tre måneder efter, at MSF opfordrede lande med biologisk katastrofeberedskab til hurtigst muligt at sende personale og materielle ressourcer til Vestafrika, har de tre hårdest ramte lande i den store fattige region efterhånden modtaget lidt bistand fra det internationale samfund.
Udenlandske regeringer har imidlertid især fokuseret på finansiering eller opførelse af ebola-klinikker og overladt bemanding til de nationale myndigheder, lokalt sundhedspersonale og NGO’er, som ikke nødvendigvis har ekspertisen til at gøre det.
Det fremgår af en artikel i seneste nyhedsbrev onsdag fra den humanitære medicinske organisations danske afdeling
”Mange internationale aktører synes ude af stand til hurtigt at tilpasse sig den konstant skiftende situation. Resultatet er, at ressourcerne fordeles på aktiviteter, der ikke længere passer til situationen”, anfører Gylling Nielsen.
Han uddyber:
“Det er fint, at verden og Danmark er begyndt at reagere. Men vi mangler desværre stadig at se handling i Vestafrika”.
“Vi oplever, at der i hele regionen mangler tilstrækkelige faciliteter til isolering og udredning af patienter, hvor der er behov. I landområderne i Liberia, hvor der stadig er stor spredning af smitten, er der ingen transportmuligheder til laboratorieprøver”.
”I Sierra Leone f.eks. ringer folk til den internationale ebola-hotline, som de skal, når der er mistanke om smitte. Men de får at vide, at de skal isolere personen derhjemme”, forklarer Michael Gylling Nielsen.
Hotspots i konstant bevægelse
Guinea, Sierra Leone, Liberia – og nu Mali – er alle i forskellige faser af udbruddet. Hotspots, hvor udbruddet blusser op, er i konstant bevægelse.
Der er presserende behov for fleksibel støtte i alle disse områder, indtil udbruddet er overstået. Det vil sige, indtil de allersidste personer, der har risiko for at være smittet, er blevet undersøgt og viser sig at være ebola-frie.
I Sierra Leone er der f.eks. akut mangel på sengekapacitet i hovedstaden Freetown og den vestlige region. I denne weekend modtog MSF-centret i Kailahun 10 patienter, der var kommet fra Freetown, da der ikke var nogen ledige pladser tættere på hovedstaden.
Freetown ligger ni timers kørsel fra Kailahun. Undervejs i ambulancen kan mange, der er med, fordi de har symptomer på ebola, blive smittede – og smittede kan nå at dø.
Samtidig er der i Liberias hovedstad Monrovia ved at blive bygget store behandlingsklinikker – på trods af, at der lige netop her, er en passende kapacitet og et fald i ebolatilfælde.
Alle aktører, der er involveret i bekæmpelsen af ebola, bør have en fleksibel tilgang til indsatsen og fordele ressourcerne, så de går til de mest presserende behov på et givet tidspunkt og sted, hedder det.
Alarmerende i Guinea
Guinea var det første land, der blev ramt af ebola i Vestafrika.
I første omgang fik landet lidt international støtte. Da epidemien spredte sig til nabolandene, gik de største internationale bidrag herefter til Liberia og Sierra Leone.
Men nu er situationen i Guinea alarmerende. Siden august har antallet af tilfælde i Guinea været stigende.
I november var der omkring 25 procent flere tilfælde end i oktober. Udbruddet er desuden spredt geografisk. I nye områder i landet finder man hele tiden smittede. 17 af Guineas 33 landdistrikter har rapporteret tilfælde i de seneste tre uger.
Man kan læse mere om MSF og ebolaepidemien i Vestafrika på
http://msf.dk/ebola-i-vestafrika
