Tysklands regering vil bruge bistand som pression

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Tyskland har problemer med at komme af med afviste asylansøgere, så nu foreslår flere højtstående ministre, at bruge udviklingsbistanden som pression for at få fattige lande til at tage afviste asylansøgere tilbage. Det skriver Deutche Welle mandag.

Forslaget kommer fra vicekansler Sigmar Gabriel og støttes bl.a. af indenrigsminister Thomas de Maiziere. I et interview med magasinet ”Der Spiegel” siger Sigmar Gabriel, at lande som ikke samarbejder i tilstrækkelig grad ikke skal regne med at få tysk udviklingsbistand.

Problemet er yderst aktuelt i Danmarks sydlige naboland. Tuneseren Anis Amri, som angiveligt stod bag lastbilangrebet på et julemarked i Berlin 19. december sidste år, havde søgt asyl i Tyskland.

Hans ansøgning var blevet afvist og han var blevet bedt om at forlade landet. Men de tunesiske myndigheder afviste i første omgang, at han skulle være tunesisk statsborger. Men efter lidt forsinkelser fik Amri et tunesisk pas. Men det ankom to dage efter angrebet.