Topmøde: Afrikanske lande forpligter sig til kamp mod børneægteskaber

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Afrikanske toppolitikere, religiøse ledere, FN, ungdomsgrupper og NGO’er har i denne uge været samlet i Senegals hovedstad Dakar for at finde konkrete måder at få stoppet det massive omfang af børneægteskaber i Vest- og Centralafrika. 

Fra officiel dansk side skulle udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og kronprinsesse Mary have deltaget. Udenrigsministeriet mente dog, at det var for farligt for dem at rejse til Dakar, hvilket betød at rejsen blev aflyst.

Læs mere: Tørnæs og Mary aflyser rejse og møde om børneægteskaber (21.10.2017)

I Niger bliver tre ud af fire kvinder gift før de bliver 18

Mere end en tredjedel af alle piger i regionen bliver tvunget ind i ægteskab, før de fylder 18 år. I et land som Niger, hvor piger allerede må giftes bort som 15-årige, er det hele 76 procent. 

Men det lover 24 lande i Vest- og Centralafrika nu at bekæmpe. I slutteksten fra topmødet, der blev afsluttet onsdag, er landene bl.a. enige om at understrege betydningen af børns og kvinders rettigheder, når det gælder adgang til f.eks. sundhed, uddannelse og ligestilling, og at enhver form for formel eller uformel ægtepagt, der indgås før begge parter er over 18 år er ”et brud på børns og kvinders rettigheder”. 

Det skriver organisationen Red Barnet i en pressemeddelelse fredag.                      

Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm har deltaget på topmødet, som organisationen har været en af initiativtagerne til: 

”Der er et momentum nu, hvor stærke kræfter kan være med til at skabe forandring for de mange piger, der tvinges ind i ægteskab, mens de stadig er børn. Men det kræver et stærkt civilsamfund, der får opbakning til at udvikle og styrke indsatser for piger, der kan forebygge, at de bliver giftet bort. Her taler vi især om skolegang, jobskabelse og sundhedsfremmende indsatser,” siger han. 

Langt fra de fine ord til konkret handling

Selv om de mange lande har vist stort engagement og forpligtelse på topmødet, er der dog fortsat lang vej, før ord bliver til handling. Først og fremmest er der behov for, at organisationer og donorer bakker op om de stærke kræfter i civilsamfundet, som arbejder for at forebygge børneægteskaber.

”Vi ved, at den bedste forebyggelse er, at pigerne kommer i skole. I Mali, som jeg besøgte forud for topmødet, har en gruppe kvinder for eksempel skabt deres egen andelskasse, hvor kvinderne kan få adgang til lån, hvis de sender deres døtre i skole. Den type initiativer skal vi støtte op om. Derudover er der massiv brug for at bakke civilsamfundet op, når det gælder udviklingen af job og fokus på sundhed. Begge dele styrker pigerne og deres mulighed for selvstændighed”. 

FN’s verdensmål slår fast, at børneægteskaber skal være afskaffet inden 2030. Dermed har verdenssamfundet forpligtet sig til at ændre de normer og traditioner, der forhindrer pigerne i at leve det liv, de ønsker. 

Selv om flere lande har forbudt børneægteskaber, bliver mere end 20.000 piger under 18 år stadig tvunget ind i ulovlige ægteskaber hver eneste dag. Mindst 7,5 millioner piger om året får dermed frarøvet deres barndom og fremtidsmuligheder. Sådan lød konklusionen fra en fælles rapport fra Verdensbanken og Red Barnet, ’Ending Child Marriage: Child Marriage Laws and their Limitations’, tidligere på måneden. 

Læs mere om rapporten: Ny rapport: Alarmerende behov for indgreb mod børneægteskaber (11.10.2017)