Det var vidt forskellige miljøer der mødtes til arrangementet ”SOCIALE IVÆRKSÆTTERE I AFRIKA’S DIGITALE REVOLUTION 2.0” i IDA på Kalvebod Brygge onsdag d. 24 januar. En blanding af ingeniører, ingeniørstuderende, studerende fra CBS, iværksættere, forretningsfolk og en mindre del fra bistandsmiljøet.
Læs mere og download præsentationer fra arrangementet på IDA Global Development´s hjemmeside her
”Det er et interessant initiativ, der kobler teknologi, diplomati og udvikling. Jeg håber det også kan inspirerer danskere med afrikansk baggrund til socialt iværksætteri.” udtaler en deltager, Djamal Boussari. Han er uddannet computer-ingeniør med rødder i Benin.
Tech-velopment, sammentrækning af teknologi og udvikling, er aftenens buzzword. Og det fylder allerede i det danske udviklingsarbejde.
Erfaringer
To danske tech-startups fortalte om deres erfaringer med at bruge teknologi. Den danske virksomhed M-PAYG giver landsbyer i Tanzania uden adgang til elektricitet adgang til solenergi. Via mobile-pay tilbagebetaler husstande solcelle-anlægget. Det er små mobile ratebetalinger a 35 kr./måned.
M-PAYG samarbejder med organisationer ”on-the ground” og har først undersøgt befolkningens behov og daglige adfærd. Derefter har de udformet produktet.
”Har man først fået adgang til elektricitet, så er det svært at undvære”. Fortæller Diana Lundgren fra M-PAYG
Virksomheden går efter profit, men også for at forbedrer folks liv. Grundlæggerne af viksomheden har baggrunde indenfor den finansielle sektor og drivkræften er lysten til at gøre en forskel og samtidig skabe en bæredygtig forretning.
Den danske NGO Maternity Foundation har udviklet en app der redder liv. Med visionen ‘Ingen kvinde skal dø for at give liv’ arbejder organisationen for at styrke gravide kvinder og nybagte mødre og opbygge kapacitet i sundhedspersonalet. Målet er at flere kvinder føder med professionel hjælp.
Kvinder og spædbørn dør ofte på grund af simple komplikationer – blandt andet fordi kvinderne føder langt fra en sundhedsklinik eller et hospital, eller fordi de ikke bliver tilset af uddannet og professionelt personale. Maternity Foundation har udviklet et sms system til gravide og en app til sundhedspersonale.
App’en er udviklet i samarbejde med eksperter fra blandt Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
”Vores værktøj adresserer et udækket behov. Men teknologi står ikke alene. Vores app fungerer i samspillet mellem sundhedssektoren og teknologien.” påpeger Anna Frellsen CEO i Maternity Foundation.
Organisationen har blandt andet erfaring fra Etiopien og Ghana. Nogle steder er app’en koblet på sundhedsuddannelsen og fungerer eksempelvis som en del af jordemoder uddannelsen.
Det vægtes at app’en skal tilpasses de enkelte lande og den specifikke kontekst sådan så teknologien understøtter sundhedsuddannelsen. Den kan aldrig erstatte uddannelse af sundhedspersonale.
Maternity Fundation arbejder med mange forskellige partnere og fonde, både danske og udenlandske, og organisationen er et godt eksempel på en ny trend – en organisation der ikke følger en traditionel model baseret på klassisk donor afhængighed.
Vækstpotentiale i Afrika
I 2016 startede Lisbeth Stausholm Zacho en ny investeringsfond, Nordic Impact, med det formål at skabe positiv social og bæredygtig forandring i udviklingslande – med et finansielt afkast. Der er brug for sociale iværksættere der kan spille en afgørende rolle for langsigtet udvikling.
I USA findes der mange impact fonde, men Danmark halter bagud. Og det er en skam, for der er solid dansk ekspertise indenfor governance, teknik og eksempelvis landbrug, som kan kombineres med lokale afrikanske netværk.
Motivationen blev lagt da Lisbeth Zacho i sit tidligere job som vicedirektør i SOS Børnebyerne arbejdede med social business i udviklingslande. Udover SOS Børnebyerne, har Lisbeth en baggrund som kontorchef i Danmarks Nationalbank, økonom i IMF og konsulent i Verdensbanken.
Nordic Impact har screenet en lang række afrikanske virksomheder. Fælles for dem er, at der er mobiltelefoner involveret i stort set alle løsningerne.
”I forhold til eksempelvis Europa er der i de kommende årtier et kæmpe vækstpotentiale i Afrika.” Fastslår Lisbeth Stausholm Zacho
Danmark er first mover
René Taus Hansen fra Udenrigsministeriet fortæller begejstret om innovation i udviklingssamarbejdet. Danske tech-virksomheder skal på banen og Danmark skal være på forkant med at identificere løsninger.
Sociale iværksættere kan være med til at løse sociale problemer via forretningsmodeller. Der er ingen problemer i, at udviklingsprojekter bliver en business case.
Tech-velopment er det nye paradigme i udviklingssamarbejdet og begrebet bruges nu ofte i sektoren. Men udover at være et forsøg på nytænkning af udviklingssamarbejdet, er der også meget forvirring om hvad det helt konkret handler om.
Ny teknologi står i centrum. Der har dog tidligere været eksempler på, hvordan danskstøttede projekter med henblik på at fremme teknologisk udvikling i Afrika har slået fejl. Dem skal vi lære af.
Men er det de rigtige ting, man i første omgang foretager sig? Eller gøres de samme ting igen blot på en ny måde?
Og hvad er Udenrigsministeriets rolle? Spørgsmålet går igen.
Og giver det mening at tale om Afrika som en ensartet størrelse? Afrika består af over 50 forskellige nationer. Forstår vi de reelle markedsmuligheder og risici, hvis vi tegner Afrika med en for bred pensel?
Det handler om at styrke og udvikle netværk der trækker på ekspertise fra forskellige sektorer: teknologimiljø, businessmiljø og udviklingsfolk.
I 2017 blev en dansk tech-ambassadør udnævnt til at stå i spidsen for den nye udenrigspolitiske satsning.
I en ny pulje afsættes 60 millioner kroner til tech-velopment.