Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Olsen har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder to afrikanere, to asiater, to latinamerikanere og fire europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
TV2 har lanceret en ny quiz med titlen ”Jo færre jo bedre”. På premiereaftenen søndag den 6. januar skulle deltagerne remse navne op på sangere, der havde sunget med på ”Afrika” af Nanna Lüders, som i 1985 medvirkede til at skaffe hjælp i en alvorlig sultkatastrofe.
Når sådant et spørgsmål bliver stillet i en quiz, er det naturligvis, fordi der er en rimelig sandsynlighed for, at deltagerne kan levere svar, hvad de sandelig også gjorde. Sangen har sat sig fast i vores kulturarv: ”Det bliver bedre dag for dag, hvis vi giver en hånd til Afrika” – underforstået en hånd uden krav og modydelser, uden forventninger om eget bidrag.
Ingen tvivl om, at sangen reddede liv i sin tid; men dens langsigtede virkning er, at en vision om ligeværdige omgangsformer mellem europæere og afrikanere skubbes længere ud i fremtiden. Sangen kaster lange skygger, selv om den kun er et symptom af mange, som får danskerne til primært at se på afrikanerne som nogen, man skal have ondt af og give hjælp.
Selv når man præsenterer håndværksprodukter fra Afrika, må man igen og igen høre nogle af kunderne på markederne forholde sig til, om de vil give hjælp – eller om det er vores egne, vi skal sørge for. Håndværk burde ellers være til at tage og føle på. Her vises kreativitet, opfindsomhed og handlekraft og i de fleste tilfælde en glæde ved farver, som modsvarer tidens tendens til sort-hvide stuer og køkkener i de danske hjem.
Det er op ad bakke at vise positive billeder af afrikanere, når næsten alle elektroniske og papirbaserede medier primært holder sig til de negative; men der er vel ikke andet at gøre end at holde ud.
