Sygdommen malaria er en af de største dræbere i verden. Ifølge FN’s sundhedsorganisation, WHO, døde 435.000 mennesker af sygdommen i 2017. Det svarer til knap 1.200 om dagen.
Derfor er nyheden om afprøvningen af vaccinen RTS.S, der for nylig blev sat i gang i Malawi og i den kommende uge Ghana, vigtig. Som det tredje og sidste land sætter Kenya gang i brugen af RTS.S i de kommende uger, oplyser WHO.
Vaccinen gives til børn under to år. Den er blevet testet i kliniske forsøg og der er derfor styr på, hvordan den virker.
Forsøgene i de tre lande handler derfor om, at indsamle oplysninger og erfaringer, der skal være med til at danne grundlag for de anbefalinger om brugen af vaccinen, som WHO skal formulere til brug i hele verden.
Forsøgene skal blandt andet bruges til at undersøge, hvor meget dødeligheden kan nedbringes og hvor nemt eller svært det er at få forældrene til at komme til tiden, så børnene kan få de nødvendige fire doser vaccine på de rigtige tidspunkter.
At forsøgene foretages i afrikanske lande er ikke tilfældigt, for langt de fleste dødsfald sker her. Flere end 250.000 afrikanske børn dør af sygdommen hvert år og det er fortrinsvist børn under fem år, som bukker under.
RTS.S-vaccinen har været under udvikling i 30 år. I kliniske forsøg har den forhindret fire ud af 10 malariatilfælde, herunder tre ud af 10 af den værste udgave af sygdommen.
Snu parasitter
”Det er den hidtil eneste malariavaccine, der er afprøvet i såkaldte kliniske fase 3-forsøg, og som derfor kan registreres som et lægemiddel. Den giver en vis, men ikke særligt god beskyttelse, som relativt hurtigt aftager efter man er blevet vaccineret 3-4 gange,” forklarer professor Thor Grundtvig Theander fra Center for medicinsk parasitologi, Københavns Universitet, til Globalnyt.
Thor Grundtvig Theander er en af verdens førende eksperter indenfor malaria, som han har forsket i gennem det meste af sin karriere.
”Der arbejdes intenst på at udvikle nye og bedre malariavacciner. I allerbedste fald er de til rådighed om 5-10 år,” siger han videre.
På spørgsmålet om, der en dag bliver udviklet en vaccine, som vil gøre de vaccinerede helt immune overfor malaria, svarer han:
”Det skændes malariaforskere om. Det bliver nok svært, for malariaparasitter er dygtige til at snyde immunforsvaret. Hvis man kunne udvikle vacciner, der beskytter mod de mest alvorlige malaria tilfælde, der forårsager død og komplikationer, vil meget være vundet.”
Med de værktøjer, der nu er til rådighed er det ikke muligt at udrydde sygdommen, siger Thor Grundtvig Theander. Men han udelukker ikke at det vil blive muligt i fremtiden. Men inden for den overskuelige fremtid er vaccinen et supplement til myggenet, insektspray og lægebehandling.
”Sammen med andre metoder til bekæmpelse, især bekæmpelse af myg, forhindring af at myg stikker mennesker og hurtig effektivt behandling, vil effektive vacciner kunne reducere malaria til et mere håndterbart sundhedsproblem,” siger han.
Der foreligger ikke oplysninger om prisen for en malariavaccination. Forsøgene i de tre lande er finansieret af en række internationale organisationer og medicinalvirksomheden GSK, der har produceret vaccinen.
Store fremskridt – men nu står det stille
Udbredelsen af myggenet har gennem de seneste 15 skabt store fremskrift i kampen mod sygdommen, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er den øverste chef i WHO.
Men, tilføjer han, fremskridtene er stoppet og visse steder er sygdomssituationen faktisk blevet værre. Derfor er der brug for nye løsninger og vaccinen her er derfor meget lovende. Den har potentialet til at redde titusinder af børns liv.
Forebyggelse er dyrt for de fattige
Malaria skyldes parasitten palmodium, der overfører af myg. Derfor er den bedste måde at undgå sygdommen, at tage forebyggende medicin under ophold i områder med smitterisiko, sove under myggenet og bruge spray, der afskrækker myggene.
Symptomerne er feber, kulderystelser, hovedpine, svimmelhed, maveproblemer, muskelsmerter, ledsmerter, rygsmerter og tør hoste og de kommer almindeligvis en til to uger efter man er blevet smittet.
Der findes behandlinger mod sygdommen og danskere, der bliver smittet har god udsigt til at blive helbredt, hvis de kommer i behandling hurtigt.
Men for den mestendels fattige befolkning i Malawi, Ghana og Kenya er der den forebyggende medicin langt uden for økonomisk rækkevidde og for mange er der heller ikke umiddelbart mulighed for at få lægehjælp.