Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Det brænder i Arktis. Det er en trist nyhed for klimaet, og desværre ikke den eneste dårlige nyhed denne sommer. Gamle temperaturrekorder er blevet slået, en efter en, og mange europæiske lande har oplevet temperaturer på over 40 grader.
Ny forskning understreger samtidigt, at de naturfænomener, vi ser i dag, skyldes globale klimaforandringer, og ikke kun er tilfældigheder eller en naturlig udvikling, som klimaskeptikere ellers påstår.
Hvordan opretholder man så håbet i en strøm af dårlige og skræmmende nyheder? Hvis det er sandt, som forskerne siger, at dagens klimaforandringer skyldes udslip flere år tilbage i tiden, hvad vil så ske i fremtiden, når de enorme mængder udslip, vi udleder i dag, for alvor rammer?
Jeg er bange for, at vi vil blive ved med at se klimarelaterede katastrofer rundt om i verden, og det vil ikke kun være katastrofer, der rammer andre lande end Danmark. Vi vil også fornemme forandringerne her i Norden. Men trods mine bange anelser har jeg stadig et håb for en bedre fremtid!
Politikere begynder at forstå alvoren
Selv om der er mange dårlige klimarelaterede nyheder, hører vi også flere og flere positive og vigtige tiltag rundt om i verden. Der er sket et skift i manges bevidsthed, og der er et større globalt fokus på, at der kan, og skal gøres noget for at skabe en mere bæredygtig udvikling.
Den globale ungdomsbevægelse ”Fridays for Future” er blandt andet et tydeligt og klart signal om, at der er en stærk vilje til forandring. Men der er også andre tegn. Flere firmaer introducerer klimastrategier, som skal styre produktionen, og i Folkekirkens Nødhjælp er vi glade at se, hvor meget interesse der er for vores Facebookside “Os, der vil leve mere klimavenligt”.
Politikere rundt om i verden begynder også at forstå, at der skal tages initiativer. Kina har for nylig sagt, at de vil øge ambitionen, og klima fylder meget, når EU nu går ind i en ny mandatperiode med nyt parlament og kommission. I Danmark satte stort set alle partier fokus på klima i valgkampen, og vi er nu ved at få et af verdens mest ambitiøse klimamål.
I efteråret vil den internationale klimadebat blive ved med at handle meget om mål. Alle lande skal senest i 2020 præsentere nye planer for sit klimaarbejde, og allerede ved FNs generalforsamling i september kan vi forvente, at statsministre og præsidenter fortæller, hvad de vil opnå med sin politik.
Men debatten og talerne må ikke kun handle om mål. Der skal også tales om konkrete løsninger og handling. Mit personlige klimahåb handler om mere vedvarende energi, mere effektive energiløsninger, mindre madspild, flere træer, en miljøvenligere transport og en mere bæredygtig madproduktion.
Det kan du gøre for klimaet
Folkekirkens Nødhjælp har en række konkrete klimaløsninger:
Madspild – Køb ind i en af vores Wefood-butikker eller støt etableringen af flere butikker.
Klimavenlig mad – Hvis du vil prøve at spise lidt mere klimavenligt, kan du finde inspiration på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Forbrug – Køb genbrug i stedet for nye ting eller bliv frivillig i en genbrugsbutik.
Læs også artiklen om det brændende Arktis i The Guardian.
