Globalnyt podcast: Når det at spille musik bliver en kamp for ligestilling

46328362384_334c15833e_c
Kvinderne i orkestret Tausi Women's Taarab sprænger rammerne for de traditionelle kvinderoller.
Foto: Rashde Fidigo (CC BY-NC-ND 2.0)
Forfatter billede

31. oktober 2019

Hør første afsnit her. Du kan også høre podcasten på Spotify eller iTunes, og du kan downloade alle seriens afsnit her.

Musikken samler kvinder

Mariam Hamdani er initiativtager bag Zanzibars eneste kvindeorkester, Tausi Women’s Taarab.

Med orkestret har hun skabt et fællesskab for kvinder, der er ambitiøse med musikken og vil være med til at holde liv i den traditionelle musikgenre, taarab.

Men det er ikke nemt at være kvinde og spille instrumenter. I traditionel taarab må en kvinde kun synge, mens mændene spiller på instrumenterne.

Mariam Hamdani og de andre kvinder har kæmpet hårdt for at blive taget seriøst, og i år er de blevet inviteret til at spille på den internationale musikfestival, Sauti za Busara.

I første afsnit af podcastserien Wanawake kan du høre kvindernes historier og orkestrets vej fra øvelokalet til den store scene.

Klik på titlen for at høre de øvrige fire afsnit i serien. Du kan også downloade alle podcastens afsnit.

Wanawake er swahili og betyder ”kvinder”, for i denne podcast har kvinderne ordet.

Sauti za Busara

Sauti za Busara er en festival for afrikansk musik, der finder sted hvert år i februar i Stone Town, Zanzibar.

Festivalen har mere end 16 år på bagen, og hvert år optræder flere hundrede kunstnere fra det afrikanske kontinent – både etablerede og populære navne men også nye og mere ukendte. Mange nye talenter er blevet opdaget på Sauti za Busara.

Sauti za Busara 2019.


Foto: Markus Meissl (CC BY-NC-ND 2.0)

 

Wanawake – en podcast i fem afsnit

Afsnit 1: Når det at spille musik bliver en kamp for ligestilling (dette afsnit)

Afsnit 2: Kvinder mellem tradition og turisme

Afsnit 3: Hvor meget plads får kvinders stemmer i det offentlige rum?

Afsnit 4: Er ligestilling også mændenes kamp?

Afsnit 5: Er denne prinsesse fra 1800-tallets Zanzibar et feministisk ideal i dag?

 

Podcasten er produceret af Ida Sophie Skriver Olsen med støtte fra Globalnyt og Danidas Oplysningspulje.

Ida kan kontaktes på [email protected]