Mange børn sulter allerede, og det bliver kun værre. Indbyggerne i Madagaskar nærmer sig “Lean Season,” perioden fra man har sået eller plantet og frem til høsten. På landet betyder det, at der ikke er meget arbejde at få, og at der for hver dag er mindre på lageret.
Forudsigelserne fra en række organisationer er grumme. Hvert femte barn i den sydlige del af landet risikerer at dø af sult i løbet af det næste halve år, hvis ikke det får hjælp udefra.
Sulten har hærget længe.
Over en million mennesker i det sydlige Madagaskar oplever alvorlig og akut fødevareusikkerhed, skrev FN’s Fødevareprogram (WFP) i det sene forår i en fælles udtalelse med FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Tørke og sult plager stadig landet, tørken er den værste siden 80’erne.
Antallet af mennesker i fødevarekrise på globalt plan er steget med 20 millioner fra 2019 til 2020, skrev Globalnyt i maj måned, da vi gav et overblik over fødevarekriser i 2021.
Her var konklusionen, at den største årsag til fødevareusikkerhed sidste år var konflikter, som 100 millioner personer var påvirket af.
Den næststørste årsag til fødevareusikkerhed var Covid-19 og de økonomiske chokbølger, der fulgte med pandemien. Derudover er voldsomme vejrfænomener som ekstreme regnskyl, oversvømmelser og tropiske orkaner også skyld i fødevarekriser verden over.
Læs hele artiklen her: Konflikt og Covid-19 har forværret fødevarekrisen i 2020
Tørken fortsætter
Madagaskar skriver sig ind i denne statistik, og landet har været hårdt ramt af voldsomme vejrfænomener de seneste par år. Siden 2015 har Madagaskar kun fået begrænsede mængder nedbør, og derfor har der været tørke i landet i årevis.
Regnen er nødvendig for befolkningens afgrøder, og samtidig med tørken, spiller udpining af jord, sandstorme og afskovning en rolle for jordens frugtbarhed, skriver WFP.
Siden december sidste år har Madagaskar været ramt af to tropiske storme, som gav kraftig vind og regnfald og fordrev mennesker fra deres hjem.
Derudover har Covid-19, malaria og skadedyrsangreb plaget landet i 2020 og 2021 og bidraget til krisesituationen i landet, der i forvejen er meget fattigt.
Pandemien har kostet en tilbagegang i landets økonomi på 4,2 procent i 2020, estimerer IPC (Integrated Food Security Phase Classification) i en statusrapport udarbejdet for WFP om Madagaskar og udgivet den 28. september.
Desuden er der registreret mere end to millioner tilfælde af malaria i 2020, viser en anden statusrapport udarbejdet af OCHA , FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender, fra marts 2021.
Den sydlige del af landet, Grand Sud, er værst ramt.
I slutningen af maj måned skrev Globalnyt også om Madagaskar, og om madagaskere, der måtte spise både insekter, kaktusser og blade for at stille sulten.
Læs mere her: Hungersnød truer i det sydlige Madagaskar
Tørken var spået til at blive værst fra januar til april 2021, vurderede FN’s humanitære afdeling tilbage i marts, men både tørken og sulten hærger stadig. Og nu anslår Verdensfødevareprogrammet, at der bliver brug for nødhjælp til flere end en million mennesker frem til april 2022.
Dobbelt så mange i katastrofesituation
IPC, der vurderer fødevaresikkerhed, forventer at 1,3 millioner mennesker i Madagaskar frem til december 2021 risikerer at mangle mad, de vil, som det hedder, opleve akut fødevareusikkerhed. Det er en stigning på 170.000 på blot tre måneder.
Der ventes også en stor stigning i antallet af mennesker, der kategoriseres i den værste fase af fødevareusikkerhed, fase fem – ’mennesker i katastrofe.’ Fra april til september vurderede IPC, at 14.000 madagaskere befandt sig i denne fase, som er den værste på skalaen, og som betyder at folk risikerer at dø af sult. Nu spås det, at antallet af mennesker, der katastrofalt mangler mad bliver dobbelt så stort inden næste år.
Manglen på mad, fødevareusikkerhed, opgøres i fem faser. Af dem betyder fase tre mennesker i krise, fase fire betyder mennesker i nød og fase fem i en katastrofesituation. Nu er fremtidsudsigterne for de næste tre måneder, at der vil være 1,3 millioner mennesker i krise-, nød- eller katastrofe-fasen.
Kort over den hårdt ramte sydlige del af Madagaskar. Farverne indikerer, hvilken fase af fødevareusikkerhed regionerne estimeres til at befinde sig i okt.-dec. 2021.
Foto: IPC
Konsekvenserne er dystre
Fødevarekrisen rammer hårdest i de sydlige regioner, og IPC vurderer, at Atsimo Andrefana-regionen vil opleve en reduktion i landbrugsproduktionen, som skyldes manglen på nedbør og nedbørens uregelmæssighed i 2020-2021.
En lavere produktion betyder højere priser på primære råvarer. Samtidig kommer madagaskerne på baggrund af en dårligere høst til at opleve mangel på frø til udplantning i november, som har betydning for fremtidens produktion.
De dystre udmeldinger fra FN-enheden er, at mindst 500.000 børn i den sydlige del af Madagaskar under 5 år forventes at være akut underernæret i månederne frem til april 2022. Mere end en femtedel af børnene forventes at få brug for livsreddende assistance, skriver FN i statusrapporten fra september.
The Famine Early Warning Systems Network (FEWS NET), efterlyser udvidet nødhjælp til de sydlige regioner efter oktober måned. Netværket udarbejder tidlige opdateringer på fødevare- og humanitære kriser i landene i Vest- og Østafrika. Netværket blev etableret af det amerikanske agentur for international udvikling, USAID, i 1985, og har i august måned udsendt en opdatering på situationen i Madagaskar, hvori de understreger behovet for nødhjælp i form af madrationer til befolkningen i syd, så situationen ikke forværres.
