Lidt over et århundrede efter plast blev opfundet, hober plastikskrald sig op overalt på kloden. Ikke mindst vores oceaner er ramt.
Vi “kvæler vores oceaner med plastikaffald”, som FN’s generalsekretær, António Guterres, nævnte på One Ocean Summit fredag, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, havde inviteret til diskussion om den internationale indsats for verdenshavene.
Men plastikskrald flyder ikke blot i oceaner. Affaldet er stort set at finde alle steder på kloden fra den dybeste havbund til de højeste tinder på Mount Everest. Der har været talt meget om, hvordan plastikplagen kan bekæmpes, og nu vil der sandsynligvis komme en international aftale, der skal håndtere problemet.
Tre forslag
I år fylder FN’s Miljøprogram (UNEP) med danske Inger Andersen i spidsen 50 år. Og på den kommende forsamling i slutningen af februar vil medlemslandene indlede forhandlinger om en global traktat, der skal reducere plastikskrald. I første omgang skal der gives mandat til videre forhandlinger. Der er kommet flere forslag til et udgangspunkt for disse forhandlinger.
Nogle af de store spørgsmål om traktaten er, om den skal være juridisk bindende for landene eller bygge på en frivillig ramme, og om den kun skal rette sig mod plastik i verdenshavene eller være bredere. Der er også foreløbigt uenighed om, hvorvidt traktaten kun skal handle om håndtering af plastikaffaldet, eller om den skal handle om hele livscyklussen for plastik – fra produktion til deponering.
Det er tydeligt ud fra de oplæg, der er kommet fra forskellige lande under UNEP. Foreløbig er Indiens oplæg det mindst ambitiøse, fremgår det af en artikel på mediet The Third Pole. Indiens forslag er det seneste, der er kommet, og her bliver der lagt op til en frivillig ramme for traktaten, som kun skal omhandle plastikskrald i verdenshavene.
I den modsatte ambitionsende er udkastet fra Rwanda og Peru. Deres forslag understreger, at den nye traktat skal være juridisk bindende for landene. Samtidigt er der fokus på hele plastiks livscyklus fra produktion til affald, mens der er fokus på skrald både på hav og land. Forslaget fra Rwanda og Peru har støtte fra 54 lande, herunder Filippinerne, Pakistan og EU. Macron nævnte da også på konferencen fredag, at der er behov for en bindende traktat. John Kerry, USA’s klimadiplomat, understregede ligeledes, at der behov for en global traktat for at hindre “vores angreb på verdenshavene med plastikaffald”, men han undlod at nævne, om den skal være juridisk bindende.
USA’s tidligere præsident Donald Trump var modstander af en global traktat om plastik, men nu er der altså nye toner fra Det Hvide Hus. Det er endnu ikke helt klart, hvad en anden vigtig aktør, Kina, har af ønsker til en kommende traktat.
Japan har sendt et tredje forslag til UNEP, men lige nu forhandler den asiatiske ønation med Rwanda og Peru om et kompromis mellem de to tekster. Forventningen er, at der bliver nedsat en ramme for de videre forhandlinger under FN’s forsamling fra d. 28. februar til d. 2. marts.
