2 år siden
-
11:28
Tchad nationaliserer Exxon Mobils aktiver
Tchads regering har udmeldt, at den har valgt at nationalisere alle Exxon Mobils aktiver, rapporterer Al-Jazeera.
Nationalisering skyldes regeringens utilfredshed med en salgsaftale på 2,8 milliarder kroner, som Exxon Mobil havde underskrevet med det britiske selskab Savannah Energy i 2022. Aftalen afveg ifølge Tchads regering så meget fra, hvad Exxon Mobil havde præsenteret regeringen for, at myndigheder allerede sidste år meldte ud, at de ville stoppe salget for at beskytte nationale interesser.
Exxon Mobils aktiver inkluderer 40 procents ejerskab af syv oliefelter, der producerer 28,000 tønder olie om dagen, og delvist ejerskab af en 1,000 kilometer lang olieledning, der giver det landfaste Tchad mulighed for at eksportere sin olie. Dertil indeholdt salget Exxon Mobils tilladelser og autorisationer til olieudforskning og udvinding.
Savannah Energy har i en pressemeddelelse sagt, at det bestrider nationalisering, som det beskriver som værende i strid med internationale konventioner.
2 år siden
-
17:27
Sommertidsstrid i Libanon
Libanons midlertidige regering har besluttet at udskyde overgangen til sommertid indtil den tyvende april, beretter Al-Jazeera.
Beslutningen bliver set som et forsøg på at appellere til den muslimske del af befolkningen ved at sikre kortere fastetid gennem ramadanen, men har splittet befolkningen.
Den kristne kirke meldte i lørdags ud, at den ikke accepterer udskydelsen af sommertiden. Det estimeres, at Libanons befolkning består af cirka tyve procent kristne, og religiøse skillelinjer spillede en stor rolle i den libanesiske borgerkrig i 1980’erne. Beslutningen er dog efter sigende indgået som et kompromis imellem Shia- og Sunni-muslimske politikere.
Andre interessegrupper kritiserer beslutningen eller nægter ikke at overgå til sommertid. Det skyldes særligt, at beslutningen giver økonomiske problemer, for eksempel i forhold til flyforbindelser, og mindsker den i forvejen lave internationale tillid til det libanesiske politiske system.
Libanon har været i en økonomisk krise siden 2019, og ifølge Verdensbanken skyldes det økonomiske krise i udpræget grad landets egen politiske elite.
-
16:47
Honduras vælger Kina frem for Taiwan
Kina har overtalt det Mellemamerikanske land Honduras til at kappe de diplomatiske forbindelser til Taiwan og i stedet knytte sig til Kina. New York Times betegner det som et hårdt slag for både Taiwan, som Beijing anser for en del af sit territorium, og for USA, der har prøvet at samle støtte til Taiwan i Centralamerika.
Herudover skifter Honduras side kort før Taiwans præsident tager på en tur gennem Mellemamerika og videre til USA.
Honduras er ikke et land, der fylder meget i den politiske magtkamp mellem USA og Kina. Grunden til, at det kan betegnes som et slag for både Taiwan og USA, er, at der nu er meget få lande tilbage, der diplomatisk står på Taiwans side. Det gør nu kun 12 lande og Vatikanet. Derfor fylder det meget, uanset hvor lille et land, der bryder med flokken.
Honduras’ udenrigsministerium meddelte lørdag, at Taiwan er en umistelig del af Kina, og at regeringen i Honduras har givet Taiwan besked om, at de diplomatiske forbindelser er blevet afbrudt, og at Honduras herefter ikke vil have officielle forbindelser eller kontakter med Taiwan.
2 år siden
-
12:51
Pakistan strammer reglerne for afghanske flygtninge
Trods den forværrede økonomiske og humanitære situation i Afghanistan, vælger den pakistanske regering nu at stramme reglerne for afghanske flygtninge og dermed gøre det mindre attraktivt at flygte til Pakistan, skriver The New Humanitarian.
De nye restriktioner sker oven i en bølge af tilbageholdelser og udvisninger. Lørdag den 18. marts sendte den pakistanske regering omkring 331 afghanere tilbage til Talibans styre, heriblandt 70, der var blevet fængslet for manglende dokumentation. Udvisningen er blot det seneste eksempel på Pakistans mere strikse udlændingepolitik.
De seneste måneder er tusindvis af afghanske flygtninge blevet fængslet for at have overskredet deres visum eller manglede tilstrækkelig dokumentation. Mere end 1.000 er i øjeblikket fængslet, og mindst tre er døde i varetægt.
I denne uge annoncerede regeringen, at det vil blive sværere for afghanske flygtninge at bevæge sig rundt i landet. Afghanere skal nu registreres hos politiet, hvis de rejser mellem byer eller provinser.
Flere end 600.000 afghanere er flygtet til Pakistan, siden Taliban kom til magten i august 2021. Det betyder, at Pakistan lige nu huser 3,7 millioner afghanske flygtninge, hvoraf kun 1,32 millioner er registreret hos FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.
-
12:00
Zebraen Sero slap løs i Seoul
Torsdag brød den unge zebra, Sero, ud fra sin indhegning og undslap den zoologiske have i Seouls Gwangjjin-gu-distrikt, rapporterede The Guardian. Det florerede med billeder og videoer af Sero, der gik og galoperede gennem Seoul på de sociale medier.
Sero nåede at være på fri fod i Seoul i over tre timer, før den blev fanget i en snæver sidegade. Her fik han syv injektioner med et muskelafslappende middel, som er sundere end fuld bedøvelse. Sero er tilbage i sin indhegning og ved godt helbred.
Den unge hanzebra har dog et oprørsk sind, fortæller en dyrepasser til CNN. Sero mistede sine forældre sidste år, og har siden da blandt andet været i slåskampe med kænguruer i den zoologiske have
Det er ikke første gang, at dyr undslipper fra derfra. Tilbage i 2005 undslap seks elefanter, som derefter trængte ind i både en skole og en restaurant. En kvinde blev såret i den forbindelse.
-
11:08
UK sender asylansøgere på hospital i Rwanda efter selvmordsforsøg
De britiske myndigheder har sendt fem tamilske asylansøgere til et militærhospital i Rwanda for at modtage behandling, efter at de har forsøgt at begå selvmord i en lejr på den britisk-kontrollerede ø Diego Garcia i det Indiske Ocean. Det skriver The New Humanitarian.
De fem, hvoraf mindst én er kvinde, tilhører Sri Lankas tamilske mindretal og beskyldes af myndighederne for at have været med i oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Ifølge The New Humanitarian har de fortalt, at de har været udsat for tortur hos sikkerhedsstyrkerne i Sri Lanka.
Det er anden gang, at de britiske myndigheder sender asylansøgere fra Diego Garcia til Rwanda for at få behandling. Første gang var i november 2022.
Der er knap 100 tamilske asylansøgere på øen. De komfra Sri Lanka og Indien, og forsøgte at sejle til Canada for at få asyl. Men deres båd brød sammen, og de blev reddet af den britiske flåde, som bragte dem til Diego Garcia, der er én stor militærbase.
Diego Garcia har er særlig juridisk status, som har fået de britiske myndigheder til at konkludere, at den international flygtningekonvention ikke gælder der.
2 år siden
-
20:34
Indisk oppositions politiker dømt til to års fængsel for injurier
Det indiske parlamentsmedlem Rahul Gandhi, er blevet dømt til to års fængsel for ærekrænkelse af en domstol i Gujarat, rapporter Times of India.
Rahul Gandhi er en prominent figur i indisk politik. Han er Indira Gandhis barnebarn og den tidligere leder af Indiens Nationale Kongres Parti (INC).
Rahul blev dømt for udtalelser, han kom med i forbindelse med en tale under valgkampen i 2019. Her stillede Rahul det retoriske spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at alle tyvene har Modi som deres fælles efternavn?”.
Selvom talen primært var rettet imod Narenda Modi, den siddende statsminister i Indien, så var det Parnesh Modi, der anmeldte Rahul Gandhi. Parnesh er også medlem af regeringspartiet BJP og en tidligere minister i Gujarat.
Dommen falder kort tid efter at Rahul gennemførte sin 3,500 kilometer lange pilgrimsvandring, yatra, på tværs af Indien. Rahuls pilgrimsfærd har været med til at få hans popularitet til at stige markant.
Det har særligt gjort meget for at forbedre hans ry, efter at hans lederskab af INC førte til et katastrofalt valgresultat for partiet i 2019. Rahul blev efter valget erstattet af sin mor Sonia Gandhi.
Det er ikke den første eller eneste sag mod Rahul og andre oppositionspolitikere i Indien, som regeringspartiet står bag.
Rahul Gandhi er løsladt mod kaution, og forventes at anke dommen.
-
13:52
Regeringen vil kriminalisere krigsforbrydelser og tortur i den danske straffelov
Den danske regering støtter nu op om SFs forslag om at indføre en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i den danske straffelov. Det fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag den 20. marts til Ritzau.
Den kommende lovændring vil betyde, at Danmark kan retsforfølge krigsforbrydere for de krigsforbrydelser, de har begået, hvis de kommer her til landet.
Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, Dignity og Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret regeringen for ikke at have kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk lovgivning.
Udover Italien er Danmark lige nu det eneste EU-land, der endnu ikke har en specifik lovgivning om krigsforbrydelser, skriver Institut for Menneskerettigheder.
Som det er nu, vil krigsforbrydere, der opholder sig i Danmark, kun kunne dømmes efter straffeloven. Det betyder, at personer, der har voldtaget, tortureret og henrettet under krigen, alene kan blive straffet for lovovertrædelser som vold, overgreb og mord.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder vil en ændring af straffeloven sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at Danmark ikke er en sikker havn, hvor de kan slippe for at blive tiltalt og dømt for internationale forbrydelser.
Regeringen nedsætter nu et udvalg, der skal lave et udkast til et lovforslag, og forventer at kunne vedtage en ny lov i foråret 2024.
-
13:50
Kina køber energi af Rusland som aldrig før
Kina og Rusland rykker tættere og tættere på hinanden, og det skyldes især en øget energihandel mellem de to lande, skriver mediet Quartz.
Handlen mellem Kina og Rusland er det seneste år steget markant. Officielle tal fra de kinesiske myndigheder viser, at Kinas import af russisk olie, gas og kul er steget med mere end 50 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Værdien af kinesisk import af russisk brændstof mellem marts 2022 og februar 2023 udgjorde op mod 89 milliarder dollars, svarende til mere end 608 milliarder kroner, ifølge kinesiske statistikker. Året forinden lå dette tal på 57 milliarder dollars.
Hvor Saudi-Arabien tidligere var Kinas største oliekilde, har Rusland nu indtaget den plads. Rusland ønsker med det stærkere handelssamarbejde at gøre sig mindre afhængig af energieksport til Europa. Den ekstra indtjening fra energisalget hjælper desuden Putin med dække omkostningerne ved krigen i Ukraine samt statens voksende budgetunderskud.
Men ikke mindst er samarbejdet en fordel for kineserne, der importerer sanktioneret russisk energi med fine rabatter. Ifølge Quartz har forholdet mellem de to stormagter rykket sig det seneste år. Rusland nu langt mere økonomisk afhængig af Kina end omvendt.
-
12:36
Diabetikere i det globale syd mangler adgang til insulin
Halvdelen af alle diabetikere i det globale syd har ikke tilstrækkelig adgang til insulin, beretter the Guardian. Problemet skyldes både begrænset produktion og de høje priser. Situationen er kun blevet værre som følge af den globale inflationskrise.
Det globale insulin marked er domineret af tre medicinalfirmaer, Eli Lilly, Sanofi og danske Novo Nordisk. Tidligere på måneden udmeldte de tre firmaer, at de vil sænke priserne på insulin i USA, som har de højeste priser i verden.
Men i relative priser er prisen på insulin dog langt fra højst i USA. Ifølge T1International, en ngo der arbejder for universel adgang til insulin, betaler folk gennemsnit fire gange så meget af deres indtjening for insulin i Nigeria som i USA. I Kenya er prisen på insulin 12,5 gange højere end i USA, når det bliver sat i forhold til indtjeningen.
Selvom medicinfirmaerne donerer insulin og samarbejder med internationale nødhjælps- og udvekslingsorganisationer, og som Novo Nordics med ”Defeat Diabetes” initivet sænker prisen på gamle typer af insulin, er det dog langt fra tilstrækkeligt til at dække det store globale behov.
En af årsagerne til at priserne i lav- og mellem-indkomst landene er så relativt meget højere end i høj-indkomst landene, er at disse lande ikke kan presse medicinal firmaerne til at holde priserne på et niveau, som diabetikerne kan betale.
Illustrativt valgte Novo Nordisk at trække deres produkter i Grækenland i 2013, efter at staten i forbindelse med den voldsomme økonomiske krise krævede at prisen på insulin blev sænket med 25 procent. Novo genoptog først handlen i Grækenland efter massivt internationalt pres, og kun til højere priser, skriver the Guardian.
-
12:12
Pandemi og krig skyder prisen på mælk i vejret i Indien
Mælk er i gennemsnit blevet 6,5 procent dyrere i Indien over det seneste år. Hver måned er prisen steget – og med en hastighed, der var mere end dobbelt så høj som før corona-pandemien, skriver Quartz.
Siden årsskiftet er prisen på det populære mælke-mærke Amuls sødmælk steget fra 58 til 66 indiske rupier. Prisstigningen på næsten 14 procent er dobbelt så høj som landets generelle inflation.
Forklaringen på Indiens høje mælke-inflation skal findes i corona-pandemien og inflationskrisen efter Ukraine-krigen. Da hoteller, restauranter og andre store aftagere af mælk lukkede ned, styrtdykkede efterspørgslen på landmændenes råmælk. Det fik landmændene til at slagte store dele af deres bestand, ligesom det tilbageværende kvæg fik mindre mad.
Ifølge RS Sodhi, der er direktør for Indian Dairy Association, er priserne på fodder til malkekvæg blevet mellem 20 og 25 procent dyrere i løbet af det sidste år. De køer, der nu skal levere mælk til verdens største mælkeproducent, har været underernæret i flere år, og derfor er der ikke lige så meget mælk i yverne.
Under genåbningen efter corona-pandemien var inderne desuden hurtige til at eksportere mælkeprodukter, da den internationale efterspørgsel og værdi var skudt i vejret. Det har også været med til at underminere udbuddet i verdens næstmest folkerige land.
I 2021 og 2022 stod Indien for lige under en fjerdedel af verdens samlede mælkeproduktion med mere end 210 millioner tons mælk.
2 år siden
-
12:34
Ugandas parlament vedtager ny anti-LGBTQ-lovgivning
Ugandas parlament har vedtaget den mest vidtrækkende anti-LGBTQ-lov på det afrikanske kontinent, skriver Al-Jazeera. Den nye lovgivning i Uganda kriminaliserer ikke kun ikke-heteroseksuelle handlinger og forhold, men også ikke-binær identitet.
Fortalere for lovgivningen i parlamentet sagde, at lovene vil beskytte Ugandas traditionelle og kristne samfund.
Loven skal ratificeres af Ugandas præsident Yoweri Museveni, før den træder i kræft. En anti-LGBTQ-lov blev erklæret ugyldig af Ugandas højesteret i 2013, fordi retten fandt, at lovgivningen var forfatningsstridig. Men en ny lovgivning blev vedtaget året efter.
2014 lovgivningen har ifølge Human Rights Watch ført til diskrimination, overgreb og betydeligt begrænset retssikkerhed i Uganda.
Den nye lov kritiseres for at være i strid med Ugandas egen forfatning og de internationale konventioner om menneskerettigheder. Loven vil blandt andet betyde at:
- LGBTQ-identitet vil blive straffet med op til 10 års fængsel.
- Al ikke-heteroseksuel sex vil blive klassificeret som voldtægt, da loven ikke anerkender at der kan være givet samtykke.
- Støtte, facilitering og udbredelse af ikke-heteroseksuelle og ikke-kønsbinære forhold og identitet bliver strafbart.
- Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf for en HIV-smittet.
- Ikke-heteroseksuelle forhold og handlinger kan medføre dødsstraf, hvis der er personer under 18 år involveret.
-
11:16
Syv ud af de ti mest vandstressede lande findes i Mellemøsten og Nordafrika
I dag, den 22. marts, er FNs Verdensdag for Vand. Formålet med dagen er at sætte fokus på vigtigheden af rent drikkevand og gøre status over, hvilke udfordringer verden står over for i forhold til at skaffe adgang til rent drikkevand for alle.
Ifølge UN Water lever 2,3 milliarder mennesker i såkaldt vandstressede lande. Det svarer til mere end en fjerdel af verdens befolkning.
Vandstress opstår når den mængde af vand der anvendes i et land, overstiger mængden af vandressourcer. Det betyder helt enkelt, at grundvandsmagasinerne bliver tømt hurtigere, end de kan nå at blive genopbygget.
Ifølge Al-Jazeera ligger syv ud af de ti mest vandstressede lande i Mellemøsten og Nordafrika. I de syv lande ligger det gennemsnitlige vandstressniveau på 820 procent. Det svarer til, at det årlige vandudtag er otte gange højere end vandforsyningen fra vedvarende ressourcer.
Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater er de lande med de højeste vandstressniveauer i regionen.
MENA-regionen har et overvejende tørt klima med lav nedbør og høje temperaturer. For at skaffe regionens indbyggere nok rent drikkevand, er flere lande, især i Golfen, afhængige af afsaltning – en proces, der fjerner salt fra havvand.
2 år siden
-
13:19
Thailand holder parlamentsvalg den 14. maj
Thailands valgkommission har annonceret, at der vil blive holdt parlamentsvalg den 14. maj, skriver Reuters. Udmelding kom dagen efter, at Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, underskrev et dekret, der opløste parlamentet.
Den siddende pro-militære regering, ledet af statsminister Prayuth Chan-ocha, er dog ikke trådt af.
Ifølge Al-Jazeera, står det største oppositionsparti, ledet af milliardæren Paetongtarn Shinawatra, til at besejre det siddende regeringsparti. Paetongtarn, som er datter og niece til to forhenværende statsministre, står ifølge den seneste meningsmåling til at få 38,2 procent af stemmerne.
Det er det andet valg siden militær kuppet tilbage i 2014, og det første siden de voldsomme pro-demokratiske demonstrationer i 2020.
-
10:10
Xi Jinping fordømmer mord på ni kinesiske minearbejdere i CAR
Søndag blev en nyåbnet mine tæt ved byen Bambari i den Centralafrikanske Republik angrebet. Bevæbnede mænd dræbte ni kinesiske minearbejdere og sårede to, skriver BBC.
Fra borgmesteren i Bambari lyder det, at oprørere fra gruppen Coalition of Patriots for Change (CPC) står bag. Men oprørsgruppen selv mener, at de russiske lejesoldater i Wagner-gruppen udførte angrebet.
Wagner-gruppen har ikke kommenteret på beskyldningerne.
Både Wagner og Kina har de senere år involveret sig massivt i ressource-rige afrikanske lande som den Centralafrikanske Republik. Her har Wagner-tropperne ifølge FN tidligere begået overgreb mod civile, fredsbevarende tropper, nødhjælpsarbejdere og journalister.
Den kinesiske præsident Xi Jinping har udtalt, at de ansvarlige for angrebet skal “straffes hårdt” inden for lovens rammer. Det kinesiske udenrigsministerium opfordrer alle kinesiske statsborgere til at forlade farlige områder i landet, og det gælder “hele den Centralafrikanske Republik, undtagen hovedstaden Bangui.”
Der har været adskillige angreb mod kinesere, der er i det centralafrikanske land for at bygge de mange projekter, den kinesiske stat er partner i. Udviklingsprojekterne tæller både udvinding af naturressourcer, men også infrastruktur som mobilnetværk.
2 år siden
-
16:37
Intensiv ”manhunt” på sikh-separatist i Punjab
De indiske myndigheder har lukket for det mobile internet og sms-tjenester i Punjab provinsen og har arresteret over 100 personer i tre dages jagt på den selvudnævnte religiøse leder og sikh-separatist Amritpal Singh, rapporter Al-Jazeera.
Lørdag forsøgte politiet i Punjab at anholde Amritpal, men selvom hans bil-kortege blev stoppet i et de mange checkpoints, politiet havde opstillet, lykkedes det ham at undslippe efter en længere biljagt. Den foregik på strækning på over 20 kilometer og blev efter sigende livestreamet, beretter BBC.
Arrestordren på Amritpal kom, efter at han og hans tilhængere angreb en politistation i udkanten af Amritsar med sværd, knive og skydevåben i sidste måned, da en af hans tilhængere var blevet anholdt. Adskillige politifolk blev såret under angrebet.
Amritpal er leder af organisationen Waris Punjab De, der arbejder for oprettelsen af en selvstændig nation, Khalistan, for sikher, bestående af de indiske og pakistanske Punjab provinser.
Hans popularitet er steget i de seneste måneder, og hans budskaber om et hjemland for sikherne og en tilbagevenden til traditionelle værdier har mødt bred opbakning i Punjab provinsen.
Det skyldes både den indiske regerings hindu-nationalistiske ideologi, som vækker stor bekymring hos Indiens religiøse minoritetsgrupper, og de store sociale og økonomiske problemer i Punjab, skriver BBC.
I 1980erne var der en blodig uafhængighedskamp i Punjab provinsen mellem sikh-militser og den indiske regering. En konflikt, som kostede tusindvis af civile livet. Der er frygt for, at Waris Punjab De’s militante handlinger er tegn på, at en sekterisk konflikt igen vil blusse op, fortalte professor Parminder Singh til BBC.
Selvom Amritpal Singh formodes at være på fri fod, har Waris Punjab De’s advokat meldt ud, at Amritpal er blevet anholdt, men ikke er blevet stillet for en domstol, fordi politiet planlægger at henrette ham i et iscenesat sammenstød.
-
14:57
FN´s Klimapanels synteserapport udkommet i dag
FN´s Klimapanels (IPCC) synteserapport er udkommet i dag samtidigt med, at der er klimaministermøde i København. Rapporten opsummerer seks rapporter, der er skrevet mellem 2018 og 2022, i et ikke fagligt sprog, og indeholder både en status over klimaforandringer og anbefalinger til, hvordan 2030-målsætningerne kan nås. Rapporten blev frigivet mandag klokken 14.
Rapporterne bygger på den eksisterende globale forskning og har været igennem meget omfattende peer-reviews. Alligevel er rapporterne ikke kun et videnskabelige produkt, men er sammensat af både videnskabsfolk og 195 politiske delegerede. Særligt synteserapporten har udløst bekymring for, at den vil sætte politiske hensyn over videnskabelig konsensus.
Synteserapporten bygger på tre undersøgelsesrapporter og tre temarapporter:
Den seneste rapport, Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change, udkom den fjerde april 2022.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den foregående rapport, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, udkom den 28. februar 2022.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den tredje undersøgelsesrapport, Climate Change 2021: the Physical Science Basis, udkom den niende august 2021.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den sidste specialrapport, The Ocean and Cryosphere in a Changing Climate, udkom i September 2019.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den anden special rapport, Climate Change and Land, udkom I august 2019.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
Den første specialrapport, Global Warming of 1.5°C, udkom i oktober, 2018.
Læs mere om den rapport på Globalnyt her.
-
13:10
Jordskælv i Ecuador dræber 15
Natten mellem lørdag og søndag blev det sydlige Ecuador ramt af et jordskælv, beretter BBC. Jordskælvet havde sit epicenter seks kilometer uden for Balao i Guayas-provinsen, som ligger cirka 80 kilometer fra Ecuadors næststørste by, Guayagil.
14 mennesker omkom i Ecuadors Guayas, El Oro og Azuay-provinser, mens en fireårig pige omkom i det nordlige Peru. Ifølge Mercopress er 446 tilskadekomne blevet tilset på hospitaler i Ecuador, hvoraf 252 kunne udskrives samme dag.
Der har været omfattende skade på bygninger og infrastruktur, og mange boliger, erhvervsejendomme og broer er helt kollapset.
Ifølge det amerikanske USGS lå jordskælvet på 6,7 på Richterskalaen, mens det ifølge Peru’s Geofysiske Institut (IGP) lå på 7,0. Der har været et efterskælv på 4,8.
Siden 1950 er flere end 5.700 mennesker omkommet som følge af jordskælv i Ecuador. Tilbage i 2016 kostede et jordskælv på 7,8 flere end 700 mennesker livet.
-
11:26
Talibans ledelse i kamp mod nepotisme
Lederen af Afghanistans Taliban-bevægelse, Hibatullah Akhundzada, har beordret ledere ned gennem bevægelsens – og dermed statens – hierarkier til holde op med at ansætte deres sønner og andre familiemedlemmer i det offentlige. Og dem, der allerede er blevet ansat, skal fyres. Det skriver BBC.
Da bevægelsen tog magten i landet i august 2021, blev chefer i offentlige institutioner i flere tilfælde smidt ud, mens andre stak af. Der verserer historier om, at uerfarne blev ansat i stedet – ansat på grund af personlige forbindelser frem for kvalifikationer.
2 år siden
-
13:37
Mindst 22 mennesker dræbt ved kloster i Myanmar
En obduktion viser, at mindst 22 mennesker, heraf tre buddhistiske munke, blev skudt på klos hold ved et kloster. De nye oplysninger er ifølge militærjuntaens kritikere et tegn på, at styrets tropper har massakreret civile, skriver nyhedsbureauet Reuters.
En talsmand for regeringen siger, at hæren har kæmpet mod oprørsgrupper i den sydlige Pinlaung-region, men at tropperne ikke har skadet civile. Ifølge regeringen er de civile blevet skudt af oprørsgruppen Karenni Nationalities Defense Force (KNDF), som rykkede ind i byen, efter regeringstropperne havde forladt den.
En talsmand fra KNDF hævder det modsatte. Han henviser til en video, hvor KNDF-tropperne finder de livløse kroppe med skudsår i hovederne og på overkroppene, da de ankommer til byen Nan Neint, efter regeringstropperne har trukket sig ud.
Obduktionen er foretaget af Dr. Ye Zaw, som også er en del af National Unity Government, en eksilregering, der blev dannet, efter militæret i februar 2021 kuppede det demokratisk valgte parlament. Siden er juntaen flere gange blevet beskyldt for overgreb mod landets civilbefolkning.
-
13:07
Colombia producerer nu rekordmeget kokain
Efterspørgslen på kokain er steget markant efter Covid-19, og det har fået produktionen af det hvide pulver til at nå et rekordhøjt niveau, viser en ny rapport fra FNs kontor for narkotika og kriminalitet.
Ifølge rapporten steg dyrkningen af kokablade med 35 procent mellem 2020 og 2021. Og i samme periode begyndte flere og flere smuglere at bruge internationale posttjenester til at få narkotika ud til forbrugerne, blandt andet på grund af restriktioner på passagerflyvninger. I blandt andet Storbritannien har der været en betydelig stigning i beslaglæggelser af kokain i pakke- og postforsendelser.
Selve efterspørgslen på kokain faldt imidlertid under pandemien, hvor natklubber og barer blev lukket. Men ifølge rapporten har corona-dykket haft minimal indflydelse på de langsigtede tendenser.
I en kommentar til rapporten fortæller FNs forsknings- og trendchef Angela Me, at udbuddet af kokain er steget i Sydamerika, efterhånden som kriminelle grupper har taget kontrol over områder, der tidligere var drevet af Colombias oprørsgruppe Revolutionary Armed Forces of Colombia. Det har ført til konkurrence mellem grupper, der i sidste ende får produktionen til at stige, skriver BBC.
-
11:47
Civilsamfundspuljen får ansøgninger på i alt 89 millioner kroner
Til Civilsamfundspuljens ansøgningsfrist 8. marts modtog Civilsamfund i Udvikling (CISU) i alt 36 ansøgninger, som samlet har ansøgt om i alt 89 millioner kroner. Der er dermed fortsat pres på puljen, som til marts-runden har i alt 33 millioner kroner til udviklingsindsatser, skriver CISU i deres nyhedsbrev.
12 af de indsendte ansøgninger har ansøgt om et beløb på under en million kroner, hvilket betyder, at de er sikret en godkendelse, hvis de vurderes støtteværdige.
Civilsamfundspuljen har til formål at gøre fattige og udsatte grupper i stand til selv at arbejde med forhold, som de selv anser for vigtige, relevante og nødvendige, for at forbedre deres levevilkår i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Puljen kan søges af folkelige organisationer forankret i Danmark, der samarbejder med en eller flere lokale partnere i udviklingslande.
For de øvrige 24 ansøgninger gælder det, at de både skal vurderes støtteværdige og have en høj score for at få en bevilling. Alle ansøgninger vil få svar senest den 16. maj.
2 år siden
-
13:42
Cyklonen Freddy har nu slået 225 ihjel i Malawi
Den tropiske cyklon Freddy, der efter alt at dømme er den længstvarende nogensinde af sin slags, ramte igen Malawi den 11. marts. De kraftige vindstød og den voldsomme nedbør har nu kostet 225 mennesker livet i det sydøstafrikanske land, skriver Anadolu Agency.
På et pressemøde onsdag bad præsident Lazarus Chakwera om støtte fra det internationale samfund, efter mindst 90.000 mennesker ifølge myndighedernes oplysninger har måttet flygte fra deres hjem. 707 mennesker er blevet indlagt med skader efter stormen, og 41 er fortsat savnede.
Cyklonen Freddy ramte første gang det sydøstlige Afrika i februar og har siden ramt både Madagaskar, Mozambique, Zimbabwe og Malawi igen. Nødhjælpsorganisationer frygter, at de store vandmasser yderligere kan øge risikoen for kolerasmitte, særligt i Malawi.
Cyklonen har slået mindst 307 mennesker ihjel i alt: 225 i Malawi, 63 i Mozambique, 17 i Madagaskar og to i Zimbabwe.
-
12:33
Frygt for at børn kidnappes fra jordskælvsområder i Tyrkiet
Når katastrofer rammer og samfund kastes ud i kaos, er der risiko for at bortkomne børn bliver kidnappet og bortadopteret af lyssky personer og organisationer.
Frygten for netop det fik forældre til at stimle sammen om redningsarbejdere i den tyrkiske by Kahramanmaraş efter det voldsomme jordskælv, som forårsagede store ødelæggelser i det sydvestlige Tyrkiet og nordlige Syrien den 6. februar.
Ifølge det arabiske medie Daraj skete det i mindst et tilfælde, at forældre og andre familiemedlemmer opholdt sig alt for tæt ved bygninger, som var i fare for at styrte sammen. Det gjorde de angiveligt af frygt for, at deres børn skulle blive kidnappet, når og hvis de blev reddet ud fra murbrokkerne.
At frygten ikke var ubegrundet underbygges af, at både de tyrkiske og de syriske myndigheder har udsendt advarsler om, at kriminelle grupper rent faktisk forsøger at kidnappe børn i katastrofeområderne.
-
11:40
Honduras klar til at skifte Taiwan ud med Kina
Honduras Præsident Xiomara Castro har meldt ud, at hun har bedt udenrigsminister Eduardo Reina om at åbne officielle diplomatiske relationer med Kina, skriver Al-Jazeera. Kina tillader ikke, at lande, de har diplomatiske forhold med, også anerkender Taiwan som et selvstændigt land. Taiwan står derfor til at miste anerkendelsen fra en af de kun 14 tilbageværende nationalstater, der officielt anerkender den østasiatiske ø som en stat.
Castro sagde allerede tilbage i 2021,at hun ville foretrække bånd til Kina fremfor Taiwan, men valgte senere at ændre kurs. Siden har Kina blandt andet lånt Honduras 300 millioner dollar (omkring 2,1 milliarder kroner) til at bygge et vandkraftværk, og endnu et lån af den størrelse er under forhandling.
Kina har arbejdet intensivt for at isolere Taiwan, siden Tsai Ing-Wen blev valgt til præsident for Taiwan for første gang tilbage i 2016. Med Honduras har ni lande nu brudt deres bånd med Taiwan siden Tsai tiltrådte. I samme periode har Taiwan kun åbnet nye diplomatiske forbinder med den ikke-anerkendte nation Somaliland.
Castros udmelding kommer kun en måned før præsident Tsais planlagte rejse til lande i Mellemamerika og USA. Her skal præsidenten blandt andet mødes med Kevin McCarthy, forperson for den amerikanske kongres. Da Tsai mødtes med den tidligere forperson, Nancy Pelosi, i Taipei sidste år, udløste det voldsomme reaktioner fra Beijing.
Uden Honduras vil Taiwan kun være anerkendt af 13 ud af de 193 stater i FN: Eswatini, Vatikanstaten, Belize, Guatemala, Haiti, Paraguy, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Marshalløerne, Palau, Nauru og Tuvalu.
-
11:04
Indiske landmænd protesterer i gaderne, mens løg rådner på markerne
Tusindvis af landmænd i den vestindiske delstat Maharashtra har begivet sig ud på en 200 kilometer lang protestmarch til Mumbai. De protesterer over, at prisen på løg er styrtdykket i løbet af de sidste par uger, skriver BBC.
På Namdev Thakares familiegård i Nashik-distriktet ligger rækker af løg og rådner. Landmanden fortæller til BBC, at han ikke vil bruge penge på at hyre arbejdere til at høste løgene og få dem ud på markedet, fordi han alligevel ikke kan dække omkostningerne.
Frustrationen har bredt sig hos løgdyrkerne. En landmand har brændt sine afgrøder i desperation, mens andre har sendt pakker med løg til premierminister Narendra Modi i et forsøg på at tiltrække opmærksomhed.
Med omkring 24 millioner tons årligt er Indien verdens næststørste producent af løg, lige i hælene på Kina. Delstaten Maharashtra står for mere end halvdelen af produktionen. Omkring 10-15 procent af den landsdækkende produktion eksporteres til andre lande.
Protesterne har fået myndighederne til at annoncere, at de vil bidrage med økonomisk hjælp til løgproducenterne. Men landmændene har afvist forslaget og sagt, at de vil fortsætte deres protester.
2 år siden
-
16:26
Konflikt i DR Congo driver hundredtusinder på flugt
Mindst 300.000 mennesker blev ifølge tal fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, drevet på flugt i den Demokratiske Republik Congos Nord-Kivu-provins alene i februar. UNCHR, Læger Uden Grænser og andre organisationer klager over manglende støtte til at håndtere den eskalerende konflikt mellem regeringsstyrker, fredsbevarende tropper fra East African Community og M23-oprørsgruppen.
Det estimeres, at mindst 800.000 mennesker er blevet drevet på flugt siden marts sidste år, hvor M23 bevægelsen igen blev aktiv efter næsten 10 års pause. Oprørsbevægelsen er angiveligt støttet og finansieret af Rwandas regering.
En fredsaftale mellem M23 og DRC’s regering trådte i kraft tirsdag sidste uge, men blev brudt allerede inden ugen var omme. Begge parter beskylder modparten for at have brudt freden først.
DRC er et af de mest konfliktramte lande i Afrika, og ifølge FN er der 5,8 millioner internt fordrevne og over 800.000 flygtninge fra landet. Situationen er meget kompleks, og udover M23 er der mere end 120 andre oprørsgrupper i DRC.
UNHCR har meldt ud, at de kun har fået finansieret otte procent af deres DRC-budget for 2023, mens Røde Kors advarer om, at manglende støtte fra internationale donorer kan føre til en regulær humanitær katastrofe.
-
12:04
Ny stor Ukrainefond tager 1,2 mia fra udviklingsbistanden
Onsdag vedtog Folketinget at etablere en ny fond på syv milliarder kroner, som skal støtte Ukraine. Fonden skal bruges både til militær, civil og erhvervsmæssig støtte, skriver DR. Alle folketingets partier står bag aftalen undtagen Enhedslisten og Alternativet, der ikke er med i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.
Af de syv milliarder kroner afsættes 5,4 milliarder til militær støtte. 400.000 millioner afsættes til at støtte virksomheder, der vil eksportere til Ukraine. De resterende 1,2 milliarder kroner afsættes til civil og humanitær hjælp. Disse midler bliver taget fra udviklingsmidlerne, og det har allerede mødt kritik.
Udviklingsorganisationen CARE skriver på Twitter: ”Selvfølgelig skal DK støtte Ukraine, men ikke med penge fra udviklingsbistanden. Verdens fattigste med samme store, akutte behov skal ikke betale. Der er overskud på statsfinanserne – vi har råd.”
Alternativets udviklingsordfører Sasha Faxe skriver samme sted: ”Meget vigtigt at støtte Ukraine, men stærkt problematisk at tage 1,2 mia fra udviklingsbistanden til formålet. Udviklingsbistand skal være øremærket det globale syd.”
De Radikales leder, Martin Lidegaard, er enig med Sasha Faxe i at det er problematisk at bruge midler fra udviklingsbistanden.
”Men vi vil selvfølgelig gerne være med til at støtte Ukraine. Derfor er vi med,” siger han ifølge Ritzau.
-
10:56
Pakistan: Mange såret ved forsøg på at anholde eks-premierminister
Politibetjente bruger tåregas og vandkanoner mod tilhængere af den afsatte premierminister Imran Khan, som har taget opstilling uden for hans hjem, skriver ABC News. Mindst 35 af Khans tilhængere er angiveligt sårede, mens 100 betjente ifølge de lokale myndigheder er kommet til skade under sammenstødene.
Sammenstødene begyndte tirsdag, da betjentene rykkede frem mod Khans hus for at pågribe ham, efter han ikke mødte op til en retssag sidste uge. Khan er anklaget for under sin tid som premierminister at have solgt gaver, han fik i embedsmedfør.
I en video tirsdag hævdede Imran Khan, at han var indstillet på at rejse til Islamabad under betingelserne i hans arrestordre, men at politiet ikke havde accepteret. I Højesteretten har Khans advokater argumenteret for at få suspenderet arrestordren, og en afgørelse var forventet onsdag.
Khan har flere gange udtalt, at korruptionssagerne mod ham er politisk motiverede med henblik på at underminere ham og hans parti op til Pakistans valg i efteråret. Den tidligere cricket-stjerne blev i april 2022 afsat som premierminister efter et mistillidsvotum i parlamentet, hvor oppositionen beskyldte ham for undertrykkelse af politiske modstandere og dårlig forvaltning af landets kriseramte økonomi.
Læs også: Folkemængde vil beskytte Pakistans tidligere premierminister mod fængsling
Parlamentsmedlemmet Marriyum Aurangzeb siger, at anklagerne og arrestordren ikke er politisk motiverede, og at betjentene udelukkende handler efter retssystemets forskrifter. Hun beskylder Khan for at bruge sine partimedlemmer samt kvinder og børn som menneskelige skjold.
-
10:53
Libanons økonomiske nedsmeltning fortsætter
Tirsdag den 14. marts oversteg den amerikanske dollar en kurs på 100.000 libanesiske pund. Libanons nationalvaluta har aldrig været mindre værd, skriver Al-Jazeera.
Det libanesiske pund er styrtdykket med mere end 98 procent i forhold til den amerikanske dollar, siden landet gik ind i en økonomisk krise i 2019 efter årtier med statsstøttet korruption og ringe forvaltning af økonomien.
Valutaens dyk er blot den seneste dystre milepæl i landets økonomiske krise, der har skubbet tre fjerdedele af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.
De libanesiske banker, der også går under navnet ‘zombiebanker’, har længe har haft begrænsninger på, hvor meget folk kan få lov til at hæve. Det har fået flere frustrerede libanesere til at forsøge at røve banker – ikke for at stjæle andres penge, men for at få adgang til egne opsparinger.
Samme dag som valutaen tog sit dyk, lukkede de libanesiske banker endnu engang, da medarbejdere valgte at genoptage den strejke, der begyndte i februar måned.
På trods af krisens alvor, har den politiske elite, som i vid udstrækning har fået skylden for landets økonomiske kollaps, undladt at gøre noget for at kontrollere valutaens frie fald.
