Det går stærkt med udryddelse af dyre- og plantearter på den lille afrikanske ø Mauritius. Den ligger i det Indiske Ocean et stykke øst for Madagaskar. Som tilfældet er med den vestlige naboø har dyrelivet i Mauritius kunne udvikle sig i fred med mange arter, der er unikke for øen.
Siden mennesker ankom til øen i 1600-tallet er det imidlertid gået tilbage for naturen, og mange af de arter, der uddør på Mauritius bliver tabt for hele verden. Tabet af dyrearter vil føre til et tilsvarende tab af plantearter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
“Hovedkonklusionen i vores studie er, at der har været udryddelse af dyrearter, og det vil føre til udryddelse af plantearter,” forklarer Julia Helena Heinen, som er postdoc på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og førsteforfatter på det nye studie, til Globalnyt.
Forskningen peger dermed på, at samspillet mellem dyr og planter er essentielt for økosystemer. Samtidigt viser studiet, at tabte dyrearters positive indvirkninger på et økosystem er meget svære at erstatte.
Da menneskene ankom…
Julia Heinen fortæller, at situationen på Mauritius er meget lig den udvikling, som har været på andre forholdsvist isolerede øer rundt omkring i verden. Der er en trussel om masseuddøen af arter i Mauritius, men forskeren foretrækker ikke at bruge netop det begreb om udviklingen for naturen på øen.
”Mauritius har været et hotspot for udryddelse,” siger hun i stedet.
Årsagerne til det store tab af arter er vanskelige for forskerne klart at angive, men det tog for alvor fart, da portugisiske opdagelsesrejsende ankom til øen i 1600-tallet. Og der er sandsynligvis en sammenhæng.
”Mennesker ankom med skibe, og de havde ikke meget mad med, så de var sultne og skulle skaffe føde på øen. Derudover havde de dyr med sig. Rotten kom sammen med skibene, og de spiser fuglene og deres æg,” fortæller hun
Siden er der kommet forskellige husdyr og kæledyr til øen, men de nye arter har i høj grad været katastrofale for de oprindelige dyrarter i Mauritius. De kan nemlig ikke sådan lige komme væk.
”Dyrene på øen var ikke vant til rovdyr. Og de kan ikke flygte. De er isolerede på øen,” forklarer forskeren.
Tabet af dyrearter i Mauritius bliver ofte til et tab for hele verden, da øer generelt har mange endemiske arter – arter, der altså ikke lever andre steder i verden. Det mest kendte tilfælde i Mauritius er dronten. Det var en fugl, som ikke kunne flyve og blev op til en meter høj. Den er ikke set siden det 17. århundrede, og udryddelsen af arten betyder, at den nu er helt forsvundet fra Jordens overflade.
En gavnlig, men upopulær flagermus
Tabet af dyrearter betyder, at planterne kommer til at lide afsavn. De oprindelige dyr på øen var nemlig i høj grad med til at sprede frø, så planterne blev naturligt udbredt på øen. Den funktion forsvinder med dyrene. Og det vil ramme tilbage på dyrearterne, for det betyder, at dyrene mister vigtige kilder til føde.
Der er altså en vekselvirkning, som gør, at økosystemet langsomt forfalder. Økosystemerne er ikke lige til at gendanne, for de nye arter, der er bragt til øen har ikke de samme gavnlige funktioner i Mauritius særegne natur. De nye arter er typisk ikke bragt til øen for at fremme biodiversiteten, men selv hvis man havde det mål for øje, er det ikke sikkert, at det kan erstatte de oprindelige dyr.
”Det er ikke sikkert, at det er en løsning at introducere nye arter med det formål at øge biodiversiteten. Nye dyr er ikke så gode til at udføre det arbejde,” siger hun.
De nye arter i Mauritius har typisk ødelagt frøene ved at bide i dem i stedet for at spise dem hele. I sidstnævnte tilfælde bliver planterne spredt ved, at frøene kommer helskindet gennem dyrenes fordøjelsessystem.
Julia Heinen peger på, at den bedste løsning er at bevare de hjemmehørende arter, der stadig befinder sig på øen. Også her er der imidlertid udfordringer. En af de meget gavnlige endemiske arter på øen er frugtflagermusen (Pteropus niger). Det er en af de få dyrearter tilbage på øen, der er meget effektiv til at sprede frø. Til trods for den positive indsats er flagermusen aldeles upopulær blandt befolkningen på Mauritius.
”Indbyggerne på øen kan ikke lide den, fordi mange har mangotræer i haven. Flagermusen spiser mango, og den laver en masse støj. Det ville være meget positivt, hvis befolkningen stoppede med at dræbe frugtflagermusen. Det er en af de eneste arter, der er tilbage, som kan sprede frø,” fortæller Julia Heinen
En af årsagerne til, at flagermusen går på hugst i øens baghaver er, at der ikke er meget føde til flagermusen tilbage i skovene. Der er har været en omfattende afskovning på Mauritius gennem århundrederne, og i dag er kun fire procent af øens oprindelige skov tilbage, tilføjer forskeren.
Skal dronten genoplives fra de døde?
Bag de hvide sandstrande og naturoplevelser, som rejsebureauerne lokker med, gemmer der sig altså en mindre tiltalende historie om tab af natur i Mauritius. Der er dog også positive tendenser for naturen på Mauritius, understreger Julia Heinen.
”Der er håb. Der er en masse bevaringsprojekter på øen, og initiativer til at få arter tilbage. Det gælder eksempelvis den lyserøde due (Nesoenas mayeri, red). Den har været tæt på at uddø, men det er lykkedes at øge bestanden de seneste årtier,” forklarer Julia Heinen.
Den lyserøde due lever kun på Mauritius og var i 1990’erne forsvindende nær udryddelse. Fuglen har derfor bevæget sig fra at være kritisk truet til i dag at være skrøbelige på IUCN’s rødliste, og det skyldes i særdeleshed den indsats, der har været for at bevare arten.
Der er også mere farverige forsøg på at bringe den naturlige tilstand tilbage til Mauritius. Der er planer om at genoplive dronten ved hjælp af dna og genredigering, fortæller Julia Heinen. Hun er dog ikke særligt begejstret for den plan.
”Der er snak om at bringe dronten tilbage, men det er et kontroversielt emne. Der mangler plads til den. Jeg ville foretrække at gøre en indsats for at bevare de dyr, der er tilbage på Mauritius.”