1 år siden
-
15:48
Vikingeborge får selskab af afrikansk regnskov og palæstinensiske ruiner
Unescos Verdensarvskomité er i disse dage samlet i Riyadh i Saudi-Arabien for at finde ud af, hvilke kultur- og naturhistoriske fænomener, der fortjener en plads på den præstigefulde liste. I Danmark kan vi gælde os over, at fem danske vikingeringborge er blevet anerkendt som verdensarv, men det er langt fra det eneste nye bidrag på listen.
En bid af den vigtige Congo-regnskov, som Globalnyt for nyligt har bragt en longread om, er også blevet anerkendt som verdensarv. Arealet på cirka 11.800 kvadratkilometer, hvilket nogenlunde svarer til Sjælland, Fyn, Lolland og Falster lagt sammen, er dog kun en brøkdel af den 1,78 millioner kvadratkilometer store regnskov.
Også en gruppe præhistoriske ruiner nær det antikke Jericho i Palæstina er blevet tilføjet til listen, til trods for israelske protester. Ifølge Al-Jazeera skriver Israels udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at landet anser optagelsen for at være ”endnu et tegn på palæstinensernes kyniske brug af Unesco og organisationens politisering.”
I alt er 19 områder blevet optaget på listen i denne omgang.
-
14:50
Dansk spiralkampagne mod grønlandske kvinder skal nu undersøges og udredes
Efter udgivelsen af DR’s podcastserie ”Spiralkampagnen” fra 2022 har der været særdeles stor opmærksomhed på Danmarks behandling af det grønlandske folk fra 1950’erne og frem, både i danske og grønlandske medier.
De grønlandske kvinder blev udsat for det overgreb, at de mod deres vilje fik sat spiraler op som led i forebyggelsen af grønlandsk befolkningstilvækst. Derudover døjer de med svære senfølger både psykisk og fysisk, som følge af behandlingerne. Spiralsagen skal nu udredes og et kommissorium og forskerhold er sat på opgaven. De grønlandske kvinders egne historier skal spille en afgørende rolle i forskningen, melder KNR.
Kommissoriet har dog været længe undervejs og møder kritik fra Múte B. Egede, formand for Nalakkersuisut, da der i maj 2023 stadig ikke var valgt et forskningshold, på trods af at arbejdet skal begynde allerede i september 2023. Han mener, at den danske regering forhaler udredningen, hvilket sundhedsminister Sophie Løhde dog afviser overfor Sermitsiaq, med begrundelsen at folketingsvalget i november 2022 har forsinket processen.
Senest i udviklingen har over 140 grønlandske kvinder allieret sig med Ehmer Pramming Advokater for at opnå både undskyldning og erstatning fra den danske stat, siden det nedsatte kommissorium ikke kan dømme i sagen, men blot klarlægge handlingsforløbet. Forskningen fortsætter frem til 2025, hvor udredningen skal ligge klar.
-
11:43
FN’s Generalforsamling: Hverken Xi, Putin, Sunak eller Macron dukker op
Verdens ledere valfarter i disse dage til New York, til åbningen af den 78. udgave af FN’s Generalforsamling.
Særligt to nationers ledere glimrer dog ved deres fravær. Hverken Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens premierminister Rishi Sunak vil være tilstede på Manhattan til årets generalforsamling. De to lande deltager stort set altid på statschef-niveau.
Af de fem sværvægtere, der er permanente medlemmer og har veto i FN’s magtfulde Sikkerhedsråd, er det kun værtslandet USA, der stiller med den øverste regeringsleder.
Rusland og Kina sender ikke henholdsvis Vladimir Putin eller Xi Jinping, der begge er sjældne gæster til det årlige møde for alle FN’s 193 medlemslande. Russerne sender i stedet udenrigsminister Sergei Lavrov, mens kineserne sender vicepræsident Han Zheng i stedet for udenrigsminister Wang Yi, der har deltaget de seneste år.
Ifølge kommentatorer peger det på, at Kina ikke forventer det store af årets Generalforsamling, da Kinas vicepræsident typisk er mere kransekagefigur end beslutningstager.
Hvorfor de to europæiske ledere ikke dukker op, er der ingen officiel forklaring på. Kilder i den franske og britiske regering siger til Politico, at Macron bliver hjemme for at være vært for først den britiske konge og så paven, mens Rishi Sunak går glip af sin første Generalforsamling som britisk premierminister, efter hans konservative parti – og premierministeren selv – er kommet i modvind i de seneste meningsmålinger.
Det norske medie Panorama spekulerer i, at Macron ikke vil møde de afrikanske lande, der er grundigt trætte af Frankrig, og at Sunak ikke vil klandres for den britiske miljøpolitik.
1 år siden
-
15:05
Den Dominikanske Republik lukker grænsen til Haiti over strid om flodkanal
Torsdag annoncerede præsidenten for den dominikanske republik, Luis Abinader, at landet fredag morgen, den 15. september, vil lukke grænsen til nabolandet Haiti. Det skyldes en strid om et haitiansk kanalprojekt, der vil trække vand fra den fælles Dajabón-flod, der også er kendt som Massakre-floden.
Det er en gruppe bønder, der selvstændigt har genoptaget kanalprojektet, som gik i stå efter mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse i 2021. Det fortæller konsulent Diego Da Rin fra The International Crisis Group til AP. Bønderne har brug for vandet til deres afgrøder, fordi landet – ud over en række alvorlige problemer med bandevold, fattigdom og et politisk system, der reelt er brudt sammen – også er plaget af tørke.
Præsident Abinader mener, at kanalen vil trække vand væk fra floden til skade for dominikanske bønder, og forhandlinger mellem de to lande har foreløbigt ikke ført til resultater. Præsidenten så sig derfor nødsaget til at tage ”drastiske værktøjer i brug”, udtalte han på et pressemøde torsdag.
Grænselukningen kommer til at skade begge lande økonomisk, men især Haiti, da mange haitianere arbejder eller sælger deres varer i Den Dominikanske Republik.
-
12:10
Første dom er faldet efter stormen på Brasiliens kongres
I går, torsdag den 14. september, faldt den første dom i det retslige efterspil efter stormen på Brasiliens kongres, højesteret og præsidentpalads, som tilhængere af den tidligere præsident Jair Bolsonaro stod bag den 8. januar i år.
En 57-årig mand, der filmede sig selv bryde ind i kongressen, er af Brasiliens højesteret blevet idømt 17 års fængsel for sin deltagelse i stormen, der af retten bliver anset som et kupforsøg. Ifølge The Guardian skal flere hundrede lignende sager for retten i løbet af de næste par måneder.
Det var dog ikke et enigt dommerpanel, der stod bag dommen. To dommere, udnævnt af Jair Bolsonaro, argumenterede for en mildere dom, og én af dem, dommer André Mendonça, antydede endda, at præsident Lula da Silvas administration bevidst havde slækket på sikkerheden for at lade stormen finde sted.
”Du sidder i den højesteret, der blev ødelagt den dag, og siger, at der var en regeringskonspiration imod regeringen selv. Spar os,” svarede dommer Alexandre de Moraes igen ifølge nyhedsbureauet AP.
-
10:56
Indonesere tvangsflyttes for at gøre plads til kinesisk fabrik
Den indonesiske regering har givet 7.500 lokale indbyggere på øen Rempang besked om at pakke deres liv sammen og flytte 60 kilometer ind i landet, væk fra deres hjem ved kysten. Området skal nemlig omlægges til industri for at gøre plads til en kinesisk solcellefabrik, der efter planen skal være verdens andenstørste.
Rempangs nuværende indbyggere fik først besked om, at deres hjem ville blive inddraget i udviklingsplanerne tidligt i september, og det har sat gang i en række store protester. Mindst 43 er blevet arresteret i demonstrationerne, der ifølge Time Magazine er et eksempel på indonesernes stigende utilfredsheds med en række udviklingsprojekter, ofte finansieret af Kina, som tvinger lokale indbyggere væk fra deres hjem.
Beboerne på Rempang lever primært af havet, og derfor er det særligt ødelæggende for deres livsførelse at tvinge dem væk fra deres hjem ved kysten og ind i landet, siger Ian Wilson fra det australske Murdoch University, der har forsket i indonesiske tvangsflytninger.
”Det gør skade og skaber fattigdom, når man ødelægger komplekse sociale forhold,” forklarer han til Al-Jazeera.
”Mens de bygger noget nyt, ødelægger de folks liv.”
1 år siden
-
14:13
Danmark støtter Marokko efter ødelæggende jordskælv
Regeringen bidrager med 7,5 millioner kroner til nødhjælpsindsatsen i Marokko, efter et ødelæggende jordskælv ramte områderne omkring Atlasbjergene og byerne Marrakesh og Agadir fredag. Det fortæller Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Der meldes tirsdag om mere end 2.800 ofre og mere ende 2.500 tilskadekomne, og WHO vurderer, at omkring 300.000 er påvirkede af situationen.
Læs også: Det er nogle af Marokkos fattigste, som er ramt hårdest af jordskælvet
”Marokko går lige nu gennem en særdeles svær tid. Den humanitære situation er alvorlig, særligt i de bjergrige og fjerntliggende egne. Jeg er derfor glad for, at Danmark nu kan støtte det nødhjælpsarbejde, marokkanerne selv har sat i gang. Med vores bidrag støtter vi op om marokkansk Røde Halvmånes vigtige arbejde med blandt andet at sende førstehjælp, telte og støtte til berørte lokalsamfund,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Støtten kommer, efter regeringen i Marokko for kort tid siden officielt gav grønt lys til assistance fra Internationale Røde Kors og Røde Halvmånes Forbunds (IFRC). Den danske bistand går gennem IFRC og støtter op om organisationens hjælpearbejde i form af blandt andet førstehjælp, støtte til sundhedsklinikker og transport af sårede. Indsatsen vil også fokusere på at give bistand til at hjælpe jordskælvsofrene videre oven på katastrofen i form af blandt andet kontanthjælp til genopbygning af huse og psykologisk førstehjælp.
Samtidig omlægges der omkring 600.000 fra Danmarks eksisterende samarbejde med FN’s Migrationsorganisation (IOM) i Marokko til at sikre husly og hjælp til sårbare børn, der er blevet adskilt fra deres forældre efter jordskælvet.
1 år siden
-
16:29
Grænsen mellem USA og Mexico er verdens farligste rute for migranter
Ifølge FN’s Migrationsorganisation IOM er grænsen mellem USA og Mexico den farligste landrute for migranter i verden. Sidste år døde eller forsvandt mindst 686 mennesker fra grænseområdet, men det reelle tal kan være endnu højere, mener IOM. Grænsens ørkenområde er særligt farligt for migranter, der både risikerer at fryse ihjel om vinteren og dø af hedeslag om sommeren.
Ifølge Reuters udtaler IOM’s talsmand, Paul Dillon, at tallene er en vigtig påmindelse om, at det er bydende nødvendigt at handle og skabe lovlige veje til migration.
For mindre en to uger siden bragte Globalnyt en artikelminiserie om, hvordan syd- og latinamerikanske flygtninge risikerer både liv og lemmer i forsøget på at komme til USA og skabe sig et bedre liv. Her kan man blandt andet læse historien om, hvordan Eva Suazo, i et forsøg på at skabe sig et bedre liv, tog turen fra Honduras til Mexico og endte alene i mørket, uden ben med døden ved sin side.
-
16:28
Kinesiske kvinder kritiserer kønsstereotyper på sociale medier
Som mange andre asiatiske lande har også Kina problemer med faldende fødselsrater. Derfor har landet sat gang i en række tiltag, der skal få unge mennesker til at gifte sig og gerne få mindst to børn. Det har også sat sine spor i den kinesiske mode- og skønhedsindustri, hvor ærbart tøj og en diskret makeup bliver markedsført som værende ”velegnet til ægteskab”.
Men det er bestemt ikke alle kvinder, der bryder sig om den trend. På Kinas største sociale medie, Weibo, er der gang i en livlig debat om, hvorvidt trenden er sexistisk og bygger på forældede kønsroller.
”Jeg gør efter en stil, der siger ’uegnet til ægteskab’. Jeg elsker at træne og shoppe, og jeg er en superfeminist, der elsker at skændes,” skriver én bruger, mens en anden supplerer: ”Kom tilbage, når ’velegnet svigersøn’ bliver opfattet som et kompliment.”
Debatter som denne er ifølge the Guardian en del af en tendens til, at unge kinesiske kvinder i stigende grad gør oprør mod landets forældede kønsroller.
-
13:49
Bedre ernæring kan nedsætte tuberkulosedødsfald markant
10.000 indiske borgere har deltaget i et feltstudie med fokus på tuberkulosepatienter, og hvilken betydning sund kort har på patienterne. I projektet modtog tuberkulosepatienter en pakke med 10 kilo mad om måneden med for eksempel ris, mælkepulver, olie og multivitaminer sammen med deres tuberkulosemedicin.
Forsøget viser, at de første to måneder af behandlingen med mad og medicin øger patienternes vægt med fem procent, hvilket reducerer risikoen for at dø af sygdommen med 60 procent. Samtidig viser studiet, at andelen af familiemedlemmer, som bliver smittet af sygdommen, falder med 40 procent ved nærende kost. Det skriver The Guardian.
Indien er det land i verden med den højeste antal tuberkulosepatienter- og dødsfald. Landets regering har derfor sat sig for at mindske antallet af smittede med 80 procent og antallet af dødsfald med 90 procent, når kalenderen skriver 2025.
Forskerne bag det treårige forskningsprojekt begyndte i 2019, og størstedelen af deltagerne kommer fra områder langt ude på landet i den indiske stat Jharkhand. Flere end 80 procent af patienterne var undervægtige i begyndelsen af forsøget, mens studiet viser, at 75 procent af patienterne kunne komme tilbage til deres arbejde efter forsøgets behandling.
1 år siden
-
15:17
Etiopisk melding truer fortsat samarbejde om vandmangel i Afrika
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, annoncerede søndag at The Grand Ethiopean Renaissance Dam nu er blevet fyldt og derfor kan beskrives som afsluttet, skriver Al-Jazeera. The Grand Ethiopean Renaissance Dam, også kendt under navnet GERD, er en enorm etiopisk dæmning placeret på Nilen. Meldingen skaber splid i det internationale samarbejde om dæmningen, da Egypten og Sudan nu frygter for deres befolkningers fremtidige vandforsyning.
Læs også: Etiopisk dæmning truer Nilens vand, men Egypten har en plan
De tre lande har siden 27. august 2023 genoptaget samarbejdet om en aftale, der skal fordele Nilens vandressourcer. Det egyptiske udenrigsministerium fordømmer Etiopiens handling som illegal, mens den etiopiske regering selv kalder dæmningen for ”en gave til generationer”, fordi den vil kunne fordoble landets produktion af elektricitet. Det møder kritik fra Egypten, fordi Nilen altid har været de omkringliggende landes primære kilde til både vand- og fødevaresikkerhed.
Undersøgelser fra FN viser, at både Egypten og Sudan allerede er svært ramte af vandmangel og i stadigt større fare for at løbe tør for vand, hvorfor dæmningen vil få store konsekvenser for Egyptens og Sudans befolkninger.
1 år siden
-
19:34
Svært at nå de landsbyer, der blev hårdest ramt af jordskælvet i Marokko
Dødstallet efter jordskælvet i Atlasbjergene i Marokko passerede søndag 2000. Men myndigheder og alle andre har stadigt svært ved at nå frem med hjælp og for eksempel ambulancer til de bjerglandsbyer tættest på skælvets epicenter, som er blevet allerværst ramt.
Jordvejene i området er blevet ødelagt eller blokeret af klippestykker, skriver al Jazeera.
I storbyen Marrakech, 70 kilometer fra epicentret, er det især indbyggerne i den historiske bydel, der er blevet ramt, ligesom flere af de berømte og bevaringsværdige bygninger er blevet beskadiget.
Jordskælvet blev målt til 6,8 på Richter-skalaen. Det er ikke en styrke, der sædvanligvis udløser så store ødelæggelser, som det er sket i Marokko. Men jordskælvet fandt sted i blot 26 kilometers dybde, og derfor er det gået så galt, skriver al Jazeera.
-
11:42
Vesten skabte det moderne Kina
Det er Vesten, der har gjort Kina til hele verdens fabrik og dermed skabt dets “tvangs-produktions model”, lyder det fra den indiske oppositionspolitiker Rahul Gandhi. South China Morning Post bringer historien om, at Indien gerne vil tilbyde en vision for produktion i et demokratisk miljø.
Rahul Gandhi, der talte ved et civilsamfundsarrangement i Bruxelles, sagde, at det var USA og Europa, der havde skabt det moderne Kina, fordi man ikke har taget sociale hensyn, når man er gået på storindkøb. Derfor er det muligt at have store produktionshaller med 100.000 arbejdere, siger Rahul Gandhi.
Han understreger, at Indien ikke kan levere den produktion, Kina kan. Men anbefaler Vesten at samarbejde om at udvikle en mere menneskelig model.
Rahul Gandhi kommer formentlig til at udfordre den nuværende ministerpræsident Narendra Modi ved valget næste år.
1 år siden
-
15:15
Tidligere Mossad-chef sammenligner Israels besættelse med apartheid
Israels besættelse af Vestbredden er apartheid mod palæstinenserne. Det siger Tamir Pardo, som er tidligere leder af den israelske efterretningstjeneste Mossad. Han er blot den seneste i rækken af prominente israelere, som sammenligner besættelsen af Vestbredden med Sydafrikas Apartheid-system.
Ifølge The Guardian vil Tamir Pardos udtalelse dog have høj indflydelse i landet, fordi efterretningstjenesten er meget respekteret i Israel samtidig med, at hans udtalelse kommer i en tid, hvor der ikke er udsigt til en uafhængig palæstinensisk stat.
70-årige Tamir Pardo blev valgt til leder af Mossad i 2011 af landets premiereminister, Benjamin Netanyahu. Hans udtalelse møder nu stor kritik fra Netanyahus parti, fordi de mener, at han i stedet for burde forsvare Israel og det israelske militær.
Sidste år stod Amnesty International også frem og kaldte Israels behandling af palæstinensere for apartheid. Det skrev vi en artikel om, som du kan læse her.
-
13:42
Guatemalas tidligere præsident får otte års fængsel i sag om korruption
Otto Pérez Molina, Guatemalas tidligere præsident, er blevet dømt til otte års fængsel for korruption, hvidvaskning og bedrageri. Under retssagen har han erkendt sig skyldig i anklagerne, skriver BBC. Han har blandt andet modtaget millioner af amerikanske dollars i bestikkelse for kontrakter til flere end 70 virksomheder.
Otto Pérez Molina var leder af landet fra 2012 til 2015, hvor han blev tvunget af posten som landets præsident af anti-korruptionsprotester. Han blev arresteret dagen efter, han stoppede som præsident, og har været fængslet siden.
Allerede sidste år blev 72-årige Otto Pérez Molina og hans tidligere vicepræsident dømt skyldige i en anden sag. Her kom det frem, at de har styret en bestikkelsesordning ved landets toldmyndighed. Begge korruptionssager er blevet afsløret med hjælp fra Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala, som blev oprettet af FN i samarbejde med Guatemala for netop at udrydde korruption i landet.
1 år siden
-
20:19
Fotojournalist fra Myanmar dømt til fængsel for sit arbejde
Fotojournalisten Sai Zaw Thaike dækkede tidligere på året konsekvenserne af cyklonen Mocha i Myanmar-delstaten Rakhine. Det er her, hvor den muslimske minoritet Rohingya hører til. Ifølge FN havde flere end en million mennesker akut brug for hjælp efter cyklonen, men militærjuntaen suspenderede al nødhjælp til området.
Fotojournalisten blev anholdt af militærjuntaen i maj i år og er nu blevet dømt 20 års fængsel og tvangsarbejde for sin dækning. Det skriver The Guardian, som har talt med chefredaktøren på mediet Myanmar Now, hvor fotojournalisten arbejdede. Chefredaktøren, Swe Win, siger også, at dommen er endnu et billede på, at pressefriheden er blevet totalsmadret, efter militærjuntaen kom til magten.
Siden militæret væltede Aung San Suu Kyis regering i 2021, er situationen i landet blevet markant værre. Blandt andet er antallet af væbnede oprørsgrupper eksploderet, og landet befinder sig i en humanitær krise. Netop det har vi talt med seniorforsker Helene Maria Kyed fra Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS, om i et afsnit af Globalnyts podcast Højtryk. Du kan finde afsnittet her.
-
12:15
Mindst fem millioner på flugt efter måneders væbnet konflikt i Sudan
Ifølge den seneste udmelding fra IOM, FNs Internationale Organisation for Migration, er flere end fem millioner indbyggere i Sudan blevet tvunget til at flygte fra deres hjem på grund de seneste måneders kampe i det afrikanske land. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Siden konflikten brød ud for cirka fem måneder siden, er flere end fire millioner sudanesere på flugt internt i landet, mens 1.1 million borgere er flygtet til Sudans nabolande heriblandt Egypten og Chad.
Siden april har der været mindst ni våbenhvileaftaler, som alle er blevet overtrådt. Det tyder derfor ikke på, at krigen mellem militæret og den halvofficielle styrke Rapid Support Forces (RSF) snart vil nå til en ende.
Hvis du har lyst til at vide mere om situationen i Sudan, havde vi før sommer besøg af en dansk Sudan-kender i vores podcast Højtryk. Hun fortæller blandt andet om frygten for, at konflikten eskalerer.
-
7:29
Netværk har tvunget cubanere til at kæmpe for Rusland i Ukraine
En menneskesmuglerring er blevet afsløret i Cuba. Ifølge udenrigsministeriet i Cuba leverer netværket cubanske borgere til den russiske kamp i Ukraine. Det gælder både cubanere, som bor i Rusland, og også cubanske borgere i Cuba.
Netværket af menneskesmuglere blev opdaget af det cubanske indenrigsministerium, og der arbejdes nu på at opløse det, lyder det fra den cubanske regering. Her slår regeringen også fast, at Cuba ikke tager del i krigen i Ukraine, og den tager samtidig kraftig afstand til menneskesmuglerne.
Den russiske regering har ikke udtalt sig om sagen endnu. Det har dog tidligere været fremme, at den russiske regering vil øge antallet af soldater, som deltager i krigen mod Ukraine, med 30 procent. Det skriver Al Jazeera.
1 år siden
-
13:39
Stillehavsland flytter ambassade til Jerusalem – Israel betaler
Papua Ny Guinea, som ligger lige nord for Australien, har flyttet sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Dermed slutter landet sig til en gruppe på nu fem lande og territorier, der anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det er et kontroversielt emne, for langt de fleste af verdens lande er imod denne anerkendelse, hvilket skyldes, at store dele af byen er besat område.
Den papuanske statsminister, James Marape, indviede ambassaden sammen med sin israelske kollega Benjamin Netanyahu under et besøg i landet 6. september, og fortalte i den sammenhæng, at Israel vil betale omkostningerne for ambassaden i de første tre år.
Marabe begrunder sin regerings beslutning med, at Papua Ny Guinea er et stærkt kristent land, og at det derfor ikke kunne komme udenom at anerkende Jerusalem som hovedstaden for det israelske folk.
Han håber desuden på israelske investeringer i sit hjemland, hvor størstedelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
En forhenværende generaldirektør i den israelske udenrigstjeneste, Alon Leir, kalder aftalen mellem de to lande ’utrolig’ og ’vanvittig’.
”Jeg har været diplomat i mere end 30 år, og jeg har aldrig hørt om, at et værtsland har betalt for en udenlandsk ambassade,” siger han ifølge australske ABC.
De andre lande og territorier, som har flyttet deres ambassader til Jerusalem er USA, Honduras, Guatemala og Kosovo.
1 år siden
-
18:11
Skandale får sundhedseksperter til at kræve større åbenhed om WHO’s valg af regionale chefer
Det er ikke fordi, større åbenhed vil gøre op med de geografiske hensyn, der altid bliver taget i Verdenssundhedsorganisationen og alle andre steder i FN-systemet. Det vil heller ikke sætte en stopper for alle studehandlerne om topposter. Men måske vil det sikre, at ansøgerne i det mindste er kvalificerede, skriver Devex.
Det er begrundelsen for at omkring 60 sundhedseksperter har sendt et brev til WHO’s ledelse, som har kvitteret med at holde et møde med alle kandidaterne til posten som regional chef i den vestlige Stilehavsregion.
Chefen i den region blev fyret i marts efter masser af anklager om racisme, misbrug og uetisk opførsel. Det er WHO’s medlemslande, der vælger de regionale direktører. I oktober er der valg til posterne i det vestlige Stillehav, Sydøstasien og det østlige Middelhav.
-
14:12
Oliebosser i retten for krigsforbrydelser
To topchefer i et svensk oliefirma kom tirsdag for retten i Stockholm anklaget for meddelagtighed i krigsforbrydelser i Sudan i perioden 1999 til 2003. Det er svenske Ian Lundin og schweiziske Alex Schneiter, som var henholdsvis direktør og vicedirektør i firmaet Lundin Energy, som drev en række oliefelter i det, der i dag er Sydsudan.
De to anklages for at have bedt den sudanesiske stat om at stå for sikkerheden ved en af firmaets olieboringer. Ifølge anklagen skal landets militær herefter have bombet fra luften, dræbt civile og nedbrændt hele landsbyer.
De to risikerer fængsel på op til livstid. Anklageren kræver desuden at der skal beslaglægges 2,4 milliarder svenske kroner fra firmaet, som i dag hedder Orron Energy.
De to nægter sig skyldige, skriver nyhedsbureauet Reuters. Fra forsvaret lyder det, at der ikke er beviser mod de to, og at sagen bliver et enormt spild af tid og penge. Sagen forventes afsluttet i 2026.
Læs også Globalnyts artikel fra november 2021, der går mere i detaljer med sagen.
1 år siden
-
16:36
Twitter anklages for at dele fortrolige oplysninger med Saudi Arabien
The Guardian rapporterer, at aktivisten Areej al-Sadhan, hvis bror blev idømt 20 års fængsel for at have kritiseret den saudiarabiske regering online, har lagt sag an mod det sociale medie X, der indtil for nyligt var kendt som Twitter.
I 2014 og 2015 blev mediet infiltreret af saudiarabiske agenter, der sendte fortrolige oplysninger om ellers anonyme Twitter-brugere til regimet i Saudi Arabien. Ifølge søgsmålet valgte Twitter og den daværende CEO, Jack Dorsey, bevidst at ignorere den saudiarabiske regerings handlinger for at bevare gode forbindelser til det mellemøstlige kongedømme.
I sidste uge kunne nyhedsbureauet AP meddele, at en 54-årig saudiarabisk mand, Muhammad al-Ghamdi, er blevet dømt til døden udelukkende på baggrund af sin online aktivitet på YouTube og Twitter. Manden, hvis Twitter-konti ifølge Human Rights Watch havde omtrent ti følgere, havde udtrykt sig kritisk om den saudiarabiske regering og kongefamilie.
Et af det amerikanske søgsmåls anklager er netop, at Twitter ikke i tilstrækkelig grad har oplyst de berørte brugere om, at deres data var blevet kompromitteret. Havde selskabet gjort det, kunne folk som Muhammad al-Ghamdi måske være flygtet, inden regimet fik fat i dem, lyder det i anklagebeskrivelsen.
-
14:59
Første afrikanske klimatopmøde starter i dag i Kenya
I dag går Africa Climate Summit 2023, det første klimatopmøde for afrikanske nationer, i gang i Kenya i hovedstaden Nairobi. Mere end 20 afrikanske statsoverhoveder deltager sammen med gæster som FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i det tre dage lange møde, der efter planen skal udmunde i en deklaration fra de deltagende afrikanske lande.
Det er Kenyas præsident, William Ruto, der har taget initiativ til mødet. Statsoverhovederne skal blandt andet diskutere klimainvesteringer, partnerskaber og finansiering af den grønne omstilling, ikke mindst som forberedelse til COP28 i Dubai senere i år.
”Vi holder dette topmøde nu for ikke at blive ved med at gentage de samme budskaber. Vi afholder mødet for at give Afrika mulighed for at finde løsninger på problemerne,” siger Ali Mohamed, der er Kenyas særlige klimarepræsentant, ifølge Reuters.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) deltager også i mødet. Her har han netop annonceret, at Danmarks bidrag til Den Grønne Klimafond lander på 1,6 milliarder kroner for 2024-2027, hvilket er en fordobling i sammenligning med det seneste bidrag.
1 år siden
-
15:13
Kampvalg om Singapores præsidentpost for første gang i 12 år
Opdatering 3.9.2023: Som ventet blev det Tharman Shanmugaratnam, der vandt valget, skriver BBC.
I dag, fredag, går Singapore til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident. Det er første gang i 12 år, der er kampvalg om posten, der, udover enkelte magtbeføjelser, primært har symbolsk betydning.
Præsidentposten skal bestrides af en uafhængig kandidat, og der er strenge krav til kandidaternes erfaring. Ved det seneste valg for seks år siden var det kun den nuværende præsident, Halimah Yacob, der slap gennem nåleøjet.
I år er der dog tre kandidater. Favoritten, Tharman Shanmugaratnam, er også regeringspartiet PAP’s foretrukne kandidat, og ifølge forsker ved The National University of Singapore Rebecca Grace Tan er han da også en kandidat, som ”folk vil have svært ved ikke at stemme på i et land, hvor vi værdsætter erfaring”. Det siger hun til The Guardian.
Men netop Tharmans forbindelse til PAP kan også blive et problem for den 66-årige præsidentkandidat. Regeringspartiet har nemlig været involveret i en række skandaler – blandt andet er transportministeren blevet anholdt og sigtet for korruption – og det måske give momentum for Tharmans rival, Tan Kin Lian, skriver Al-Jazeera.
-
11:43
LGBT+ under angreb fra flere fronter i Libanon
Mens Libanon stadig er præget af en dyb økonomisk krise og i mere end 10 måneder har stået uden præsident, fordi parlamentet ikke kan komme til enighed, stiger modstanden mod LGBT+ i landet.
Både kristne og muslimske ekstremistiske grupper står bag vold og hærværk, der er rettet mod LGBT+-begivenheder og symboler. I sidste uge hærgede en gruppe ekstremistiske kristne, der kalder sig Soldiers of God, et dragshow i en klub i Beirut, og Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah har opfordret til at indføre dødsstraf for homoseksuelle handlinger.
Libanon har ellers tidligere været relativt tolerant over for LGBT+. Men både politikere og religiøse grupper tegner i stigende grad et billede af LGBT+-miljøet som et vestligt angreb på traditionelle libanesiske værdier.
Ifølge Helem, der er en libanesisk interesseorganisation for LGBT+, bliver homoseksuelle og transkønnede gjort til syndebuk for at distrahere befolkningen fra politikernes mislykkede forsøg på at løse Libanons mange kriser.
”Er der nogle af disse mennesker, der har løsninger for vand, elektricitet og sundhed? De har ingenting. Og når de ikke har noget at tilbyde, skaber de et fjendebillede,” siger Tarek Zeidan, leder af Helem, til nyhedsbureauet AP.
-
11:29
Saudisk sportseventyr fortsætter
Saudi-Arabien har endnu engang investeret store beløb i sportens verden. Denne gang med en ni-cifret investering i den amerikanske kampsport MMA, skriver nyhedsmediet Quartz.
SRJ Sports Investments, et nyt selskab etableret af Saudi-Arabiens Public Investment Fund (PIF), meddelte i en pressemeddelelse i går den 30. august, at den har købt en mindre andel i den amerikanske MMA-liga, Professional Fighters League. Ifølge Financial Times lyder investeringen på 100 millioner dollars. I pressemeddelsen står der desuden, at SRJ planlægger at skabe en regional liga i Mellemøsten og Nordafrika i 2024.
SRJ Sports Investments blev oprettet den 6. august, men det er nu ikke første gang, at landets investeringsarm rækker ind i sportens verden. Siden kronprins Mohammad bin Salman lancerede sin Vision 2030-plan i 2016, har Saudi-Arabien investeret milliarder af dollars i sportssgrene som golf, Formel 1, boksning, basketball, cricket og ikke mindst fodbold, hvor verdensstjerner som Neymar og Cristiano Ronaldo har forladt europæiske klubber til fordel for saudiske.
Og med en nyoprettet sportsfond under landets Public Investment Fund tyder det på, at kongerigets sportseventyr endnu ikke har nået sin ende. Tværtimod. Spørgsmålet er så bare, hvad det næste bliver.
1 år siden
-
15:12
Australien stemmer om flere rettigheder til oprindelige folk
Skal Australiens to oprindelige befolkninger, aboriginerne og Torres Islands-beboerne, anerkendes i landets grundlov, og skal der etableres et organ, som skal give dem mulighed for at rådgive om ny lovgivning? Det skal vælgerne i landet tage stilling til ved en folkeafstemning 14. oktober, skriver BBC.
Det rådgivende organ skal vælges blandt og af medlemmerne af de to oprindelige befolkninger, og meningen er, at rådet skal komme med input og råd til ny lovgivning, så den bedst imødekommer de særlige vilkår som den oprindelige befolkning lever under.
Den australske stat har aldrig indgået en traktat med landets oprindelige indbyggere, som for manges vedkommende oplever diskrimination og marginalisering i samfundet.
Der er tale om en vejledende folkeafstemning, som – hvis det bliver et ’ja’ – vil sende spørgsmålet videre til parlamentet. For at opnå et ’ja’ i en folkeafstemning skal der være et flertal i hele befolkningen samt flertal i fire ud af landets seks delstater.
-
13:30
Gabons kupmagere sætter navn på leder
Den nye leder i den centralafrikanske land, efter onsdags militærkup, hedder Brice Clotaire Oligui Nguema og er general. Det er uklart, om han har tænkt sig at fortsætte som leder af landet.
Han er hjemmevant i magtens centrum, for han har tidligere været bodyguard for tidligere præsident Omar Bongo, som var far til den nu afsatte præsident, Ali Bongo. Ifølge blandt andet Al-Jazeera er han desuden fætter til Ali Bongo og en del af den lille elite, som har nydt godt af landets store olieindtægter.
Han har modtaget militær uddannelse i Marokko og har været leder af landets sikkerhedstjeneste. Siden 2019 har han stået i spidsen for republikanergarden, som er en særlig militærenhed med ansvar for præsidentens sikkerhed.
-
11:49
To kvinder er hovedkandidater til Mexicos præsidentvalg i 2024
Når mexicanerne skal vælge en ny præsident i juni 2024 kommer valget sandsynligvis til at stå mellem to kvinder. Det står klart efter en koalition af tre partier, heriblandt Det Institutionelle Revolutionsparti (PRI), som sad på magten i landet frem til 2000, har valgt Xóchitl Gálvez som deres fælles kandidat.
Xóchitl Gálvez er 60 år og medlem af landets senat, som er det ene af parlamentets to kamre. Hun er uddannet indenfor computerteknologi og har grundlagt sin egen virksomhed, som blandt andet leverer ydelser til den mexicanske stat, fortæller BBC.
Hun stammer fra en fattig familie i byen Hidalgo i den centrale del af landet og hendes far tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Otomi.
Hendes mest sandsynlige modkandidat er Claudia Sheinbaum Pardo, som ventes at blive kandidat for partiet Morena, som den nuværende præsident, Andrés Manuel López Obrador – kendt som AMLO – også tilhører. Claudia Sheinbaum Pardo er uddannet ingeniør og har en ph.d. med speciale i energi. Hun har desuden været borgmester i Mexico By.
Den populære Andrés Manuel López Obrador kan ikke stille op til valget igen, fordi en præsident kun må sidde på posten i en enkelt periode, som varer seks år.
1 år siden
-
16:16
Hjælp til Amazonskoven på finansloven
Står det til regeringen skal Danmark støtte Amazonfonden med 150 millioner kroner som et bidrag til den brasilianske regerings indsats mod skovrydningen i verdens største regnskov. Det fortæller minister for udviklingssamarbejde og globalklimapolitik, Dan Jørgensen (S), forud for regeringens kommende finanslovsudspil.
Amazonfonden finansierer projekter og initiativer, som blandt andet bidrager til at reducere skovrydning, beskytte biodiversitet og forbedre lokalbefolkningens levevilkår. Det er den brasilianske regerings ambition, at skovrydningen i Amazonas er stoppet inden 2030.
Støtten til Amazonskoven er en del af regeringens styrket indsats for bevarelse af skove. Faktisk afsætter regeringen 350 millioner kroner til en markant styrket indsats, og det vil primært være områder, som netop er truet af skovrydning og skovforringelse.
Konflikten om skovrydningen i Amazonas er også temaet i dokumentaren ”The Territory”, som vi har anmeldt her på Globalnyt.
