”Der er denne her følelse af resignation – både hos mig og folk i det hele taget. Det er som om, at lige meget hvem der vinder, så er vi det samme sted. Der er ikke nogen tro på, at nogen af kandidaterne rent faktisk kan få landet ud af situationen.”
Ordene kommer fra Nilda Baez, en 33-årig hjemmehjælper fra en af Buenos Aires provinser, som Al-Jazeera har talt med i anledning af søndagens valg i Argentina. Hun er langt fra den eneste, der ikke ser lyst på fremtiden: Ifølge tal fra Gallup mener 62 procent af argentinerne, at landets økonomiske situation bliver værre og værre, og det er ikke uden grund.
Inflationen i forhold til sidste år ligger på 138 procent, statskassen er snart tom for dollars, eksporten lider efter en voldsom tørke i starten af året, og 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Det står så grelt til, at den nuværende præsident, Alberto Fernández, helt ekstraordinært har valgt ikke at genopstille – han er simpelthen for upopulær efter de seneste års økonomiske nedtur i det ellers ressourcerige land.
Tre hovedkandidater
Slaget skal stå mellem tre ret forskellige kandidater: den nuværende erhvervsminister og centrumvenstrekandidat Sergio Massa, en konservativ oppositionspolitiker og tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich og ikke mindst den højreradikale Javier Milei, der har positioneret sig som en udfordrer til det traditionelle politiske etablissement i samme stil som Donald Trump og Jair Bolsonaro. De sidste to kandidater, Juan Schiaretti og Myriam Bregman, regnes ikke for reelle kandidater, da de ikke realistisk kan få nok stemmer til at udfordre de tre andre.
51-årige Sergio Massa har som repræsentant for den venstreorienterede regeringskoalition, Union por la Patria, fået en svær opgave, idet hele tre fjerdedele af befolkningen ifølge en måling fra analyseinstituttet CB Consultora er utilfredse med regerings arbejde. Ifølge Financial Times har Massas løsning været at lægge afstand til den nuværende regering, som han først blev en del af sidste år, og prøve at sælge sig selv som en samlingskandidat, der vil danne regering med de bedst mulige folk – også hvis de kommer fra hans to modstanderes partier.
Den konservative koalition, Juntos por el Cambio, bliver repræsenteret af 67-årige Patricia Bullrich. Hun har brugt sin fortid som sikkerhedsminister på at positionere sig som en kandidat, der vil være ”tough on crime”, for selvom kriminaliteten faktisk er faldende I Argentina, føler borgerne sig mere usikre. Desuden har hun kritiseret regeringens økonomiske politik og lovet at danne ”den mest nøjsomme regering i Argentinas historie” gennem vidtgående nedskæringer i det offentlige budget, skriver Buenos Aires Times.
Den mest omtalte af de tre kandidater er uden tvivl Javier Milei, der til manges overraskelse blev den store vinder ved primærvalget i august. Den kontroversielle kandidat har bygget sin platform på at være en outsider, der udfordrer det eksisterende politiske system og holder af at tage ægte motorsav med til sine vælgermøder som et meget konkret billede på, hvordan han vil rundbarbere det argentinske statsapparat, hvis han kommer til magten.
Milei er økonomisk ultraliberal, men værdipolitisk er han konservativ, og han har blandt andet lovet at afholde en folkeafstemning om kvinders ret til abort, som den nuværende regering indførte i december 2020. I et interview med den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson siger Milei, at han anser abort for at være mord.
Diskussionen om dollarisering
Et af de forslag, der er løbet med meget af opmærksomheden i valgkampen, er Mileis forslag om dollarisering, altså at afskaffe den argentinske peso til fordel for den amerikanske dollar. Det vil betyde en nedlægning af Argentinas nationalbank, og landet vil miste muligheden for at føre sin egen monetære politik – til gengæld sætter det en stopper for inflationen, fordi landet ikke selv vil kunne sætte gang i pengepressen.
Spørgsmålet er dog, om det overhovedet kan lade sig gøre for en økonomi af Argentinas størrelse. Et af problemerne er, hvor de nødvendige dollars til at udskifte de eksisterende pesos skal komme fra, for Argentinas nationalbank har næsten ikke nogen tilbage efter flere års underskud på handelsbalancen. Derfor forholder Den Internationale Valutafond (IMF) sig særdeles tvivlsom overfor Mileis planer.
”Dollarisering er ikke en substitut for fornuftig makroøkonomisk politik,” sagde talsperson for IMF Julie Kozack ifølge France24 i slutningen af september.
Milei har ikke fremlagt en konkret plan for, hvordan dollariseringen skal foregå. Han holder af at sige, at ”argentinerne allerede har valgt deres møntfod” med henvisning til de mange milliarder dollars, almindelige argentinere har vekslet sig til eller har stående på konti i amerikanske banker som værn mod inflationen. Men ligesom mange andre af Mileis økonomiske forslag, er dollariseringsidéen med til at skabe debat om en radikalt anderles måde at gøre tingene på i Argentina – realistisk eller ej.
”Argentinerne står med valget mellem en slags chokterapeutisk tilgang til at takle landes økonomiske problemer eller mere af den samme uortodokse form for politisk udvikling,” skriver økonom Kimberley Sperrfechter i en analyse.
Høj sandsynlighed for anden valgrunde
For at vinde søndagens valg skal en af kandidaterne enten få mere end 45 procent af stemmerne, eller få mere end 40 procent og have et forspring på 10 procentpoint ned til nærmeste kandidat. Eftersom ingen af de tre hovedkandidater før valget stod til at få mere end 25-30 procent af stemmerne, er det meget sandsynligt, at de to kandidater, der får flest stemmer i første runde, skal ud i en afgørende anden runde den 19. november.
Lige nu er Milei og Massa i flere meningsmålinger de to kandidater, der står til at få flest stemmer, men Bullrich er ikke langt bagefter, så det er svært at spå om, hvem der kommer til at stå i den afgørende sidste runde. Ifølge Christopher Sabatini, der er senioranalytiker med fokus på latinamerikanske forhold for Chatham House, har Milei gode chancer for at tage sejren i anden valgrunde, hvis hans modstander bliver en peronist – altså Massa. Bliver det derimod Bullrich, der bliver Mileis modstander, er det sandsynligt, at vælgere fra de traditionelle partier vil gå sammen om at forhindre Milei i at komme til magten, mener han.
”Skulle Milei gå hen og vinde, bliver hans stort set uprøvede økonomiske idéer konfronteret med en argentinsk stat og samfund, der er blevet vant til offentlig gavmildhed gennem statsstøtte og (ofte ikke særligt effektive) sociale sikkerhedsprogrammer,” skriver han i en analyse.
Mange argentinere har dog ikke den store tiltro til, at den økonomiske udvikling kommer til at vende lige foreløbig, lige meget hvem der vinder valget. Nyhedsbureauet AP har talt med gadesælgeren Dávalos, der ikke har tiltro til, at et store kommer til at ændre sig i Argentina:
”Du kan ikke planlægge din fremtid i det her land. Jeg ved, jeg kommer til at dø fattig,” siger han.
