Henry Kissinger døde onsdag i sit hjem i den amerikanske stat Connecticut. Den tidligere amerikanske udenrigsminister og nationale sikkerhedsrådgiver med de tykke brilleglas blev 100 år.
Han trådte for alvor ind på den politiske verdensscene som national sikkerhedsrådgiver for præsident Richard Nixon i 1969 og blev senere udenrigsminister. Han fortsatte som udenrigsminister under Nixons efterfølger, Gerald Ford.
Siden da har har rådgivet flere af USA’s præsidenter. Senest besøgte han flere gange Donald Trump i Det Hvide Hus. Fra 1982 frem til sin død stod han i spidsen for sit eget geopolitiske konsulentfirma, Kissinger Associates, som blandt andet har haft en række multinationale selskaber som kunder.
Fredspris og militærkup
Han efterlader sig et blandet ry. For mange er han nærmest ansigtet på USA’s udenrigspolitik, når den er mest brutal og egennyttig. Kritikere har beskyldt ham for krigsforbrydelser for hans medvirken til bombningen og krigsførelsen i Cambodja i 1970 som et led i den amerikanske krig i Vietnam. En anklage som han vedvarende har afvist.
I 1973 blev han – sammen med den vietnamesiske kommunistleder Lê Đức Thọ – tildelt Nobels fredspris for aftalen om amerikansk tilbagetrækning fra Vietnam. Lê Đức Thọ nægtede dog at modtage prisen, fordi aftalen ikke førte til fred. Kissinger tilbød senere at levere prisen tilbage, efter Syd-Vietnam tabte borgerkrigen til Nord-Vietnam.
Han er også blevet kritiseret for sin opbakning til, at CIA, den amerikanske efterretningstjeneste, kunne støtte militærkuppet i Chile i 1973 og senere for sin støtte til militærkuppet i Argentina i 1976. Begge kup blev af mange i USA set som en nødvendig opdæmning mod Sovjetunionens indflydelse.
I 1972 rejste præsident Nixon til Beijing, hvor han mødets med landets daværende leder, Mao Zedong. Det betød en såkaldt normalisering af forholdet mellem de to lande, som i dag er verdens to supermagter. Det nye forhold afløste 23 års fjendskab, som opstod, da de kommunistiske oprørere vandt magten i Kina, og det hidtidige styre flygtede til Taiwan.
Op til Nixons rejse til Kina havde Kissinger besøgt landet to gange, første gang i hemmelighed for at gøde jorden for Nixons historiske besøg.
Fra tidligere præsident George W. Bush lyder det, at USA har mistet en af sine mest pålidelige og markante stemmer inden for udenrigspolitikken.
Aktiv til det sidste
På trods af, at han nåede at overskride en almindelig pensionsalder med flere årtier, så fortsatte han til det sidste med at mødes med nogle af verdens mest magtfulde personer. Således mødtes han med Kinas leder, Xi Jinping i Beijing i juli og med Ukraines præsident Volodomyr Zelensky i september.
Både som rådgiver, kommentator og foredragsholder har han løbende kommenteret på geopolitiske begivenheder og situationer. I 2014 – efter at Rusland havde taget kontrol med den ukrainske halvø Krim – opfordrede han Vesten og Rusland til at finde sammen om en mindelig løsning i forhold til Ukraine. En løsning, hvor Ukraine beholdte Krim, men samtidig ikke blev en del af NATO, og hvor landet skulle have en status i stil med Finlands – altså en form for neutralitet.
Sådan gik det som bekendt ikke, og efter den russiske invasion af Ukraine har han argumenteret for, at landets bør acceptere at miste Krim og dele af Donbass-regionen til Rusland for at få afsluttet krigen.
Henry Kissinger blev født 27. maj 1923 i byen Fuerth i Bayern i det sydlige Tyskland. Han blev døbt Heinz Alfred Kissinger, men ændrede Heinz til Henry, da han sammen med sin jødiske familie kom til New York i 1938 på flugt fra det nazistiske Tyskland.
I det private var Henry Kissinger en stor fodbold-entusiast. I en periode var han formand for det amerikanske fodboldforbund, og han var æresmedlem af fodboldklubben i fødebyen Fuerth i Tyskland.
