Oprør i Dansk Flygtningehjælp over ledelsens tavshed om Gaza

Mens krigen mellem Hamas og Israel fortsætter, kritiserer en række anonyme medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp organisationens ledelse for at være for passiv.


Foto: Abed Rahim Khatib/Anadolu via Getty Images Grafik: Olivia Koch-Nielsen
Sven Johannesen

8. juli 2024

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det fejlagtigt, at Dansk Flygtningehjælp har været eneafsender på to ud af 26 udtalelser om krigen i Gaza. Dansk Flygtningehjælp har rent faktisk været eneafsender på fire af de 26 udtalelser. Resten er lavet sammen med både danske og internationale organisationer. Vi beklager. 

Præcisering: Dansk Flygtningehjælp understreger, at organisationens ledelse aldrig er blevet præsenteret for den appel, der beskrives i artiklen. Ledelsen har kun modtaget det i artiklen nævnte brev med intern kritik fra Pamoja.

“Følelsen blandt os er, at vi er blevet ladt i stikken.”

Sådan lyder det i en intern appel, der i januar gik rundt blandt medarbejderne i Dansk Flygtningehjælp.

Appellen, der er skrevet på engelsk, dansk, arabisk og fransk, er ifølge Globalnyts oplysninger skrevet på initiativ af en gruppe ansatte på regionale kontorer i lande i Mellemøsten.

Fælles for dem er en stor frustration over den manglende offentlige stillingtagen fra Dansk Flygtningehjælps topledelse til de humanitære konsekvenser af krigen mellem Israel og Hamas.

Appellen er adresseret til generalsekretær Charlotte Slente samt direktionen og bestyrelsen i Dansk Flygtningehjælp. Den indeholder en række kritikpunkter.

Dels om den øverste ledelses manglende reaktion på Gaza-krisen. Dels om ledelsens manglende vilje til at lytte til de medarbejdere, som arbejder i regionen. Og dels om en mangel på et trygt rum, hvor medarbejderne kan udtrykke bekymringer og “bidrage til organisationens retning, uden frygt for at blive straffet eller bedømt som emotionelle og forudindtagede,” som der står.

Appellen er ifølge initiativtagerne underskrevet af 88 medarbejdere. Andre har givet udtryk for støtte, men har undladt at underskrive af frygt for konsekvenserne for deres karriere. Appellen er blevet sendt manuelt rundt i organisationen, så det er ikke alle Dansk Flygtningehjælps 8.000 medarbejdere, der har set den.

I appellen, som Globalnyt er kommet i besiddelse af, udtrykker medarbejderne en kritik af det, de kalder “en bekymrende tavshed fra organisationen på trods af vores rolle som flygtningeorganisation”.

Tavsheden drejer sig om situationen i Gaza, hvor 20.000 palæstinensere ifølge Gazas sundhedsmyndigheder i januar havde mistet livet under israelske angreb. Blandt andet kritiseres Charlotte Slente for at deltage i et højprofileret besøg i Washington i november, som “udelukkende fokuserede på at udvide organisationens finansieringsgrundlag”, mens det blev “udtrykkeligt nægtet” at adressere den humanitære katastrofe, der samtidig udspillede sig i Gaza.

“Det er en følelse, vi har haft i lang tid, men det, der skete efter 7. oktober, har været benzin på bålet,” siger en af appellens initiativtagere til Globalnyt. Personen ønsker at være anonym af frygt for, at udtalelserne vil skade personens karriere.

Globalnyt har desuden under arbejdet med denne artikel modtaget en udtalelse fra personerne bag appellen, hvor de blandt andet forklarer, at:

“Spørgsmålets kerne er, at organisationen er for stærkt på linje med dens donorregeringers interesser, hvilket gør den både for langsom til at handle og simpelthen uvidende om kompleksiteten af ​​de kriser, den forsøger at løse. Appellen kom fra et sted af desillusion og gaslighting fra ledelsen, som allerede har en track record for at omgå stemmer fra medarbejdere med andre baggrunde.”

Gaslightning er et udtryk for at manipulere andre mennesker til at blive i tvivl om deres egen opfattelse af virkeligheden.

Personerne bag appellen skriver også, at:

“Vi mener faktisk, at organisationens positionering som “neutral” er i modstrid med dens mandat om at adressere de grundlæggende årsager til fordrivelse. Historieskrivningen startede ikke 7. oktober, det har været 75 år med bosætter-kolonial praksis og fordrivelse, som kalder på våbenembargoer, som Action Aid eller Oxfam for eksempel har krævet af den danske regering, snarere end lindrende bistand, som ikke adresserer årsagen til, at folk bliver fordrevet i første omgang.”

7. oktober 2023 udførte Hamas et omfattende terrorangreb på Israel, dræbte omkring 1.200 civile og soldater og tog flere hundrede gidsler.

Angrebet fik Israel til at angribe Gaza med historisk voldsomme bombardementer, som har haft enorme civile omkostninger. De kritiske medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp mener, at organisationens ledelse har været alt for fraværende, når det kommer til at rejse kritik af Israels fremfærd i Gaza. En kritik som flere af medarbejderne har forsøgt at rejse i organisationen allerede i oktober.

“Vores budskab er først og fremmest, lyt til os. Det er os, der er i regionen hver dag. Og giv os et rum, hvor vi kan tale med jer. I stedet er vi blevet mødt med enormt megen modstand, decideret gaslighting og to møder, som basalt set bare har handlet om, hvad Dansk Flygtningehjælp gør,” siger den ansatte og tilføjer, at de aldrig har fået en direkte reaktion på appellen fra topledelsen.

Appellen kom fra et sted af desillusion og gaslighting fra ledelsen, som allerede har en track record for at omgå stemmer fra medarbejdere med andre baggrunde

Anonyme ansatte i Dansk Flygtningehjælp

“Det har taget meget på mig at forsøge at råbe ledelsen og nogle af mine kollegaer op. Jeg følte, at jeg blev behandlet, som om jeg var skør,” siger en anden kilde til Globalnyt.

Vi kan ikke udtrykke os frit

Globalnyt har talt med i alt syv medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp, der støtter appellen. Flere er tilknyttet det danske hovedkontor, mens andre er ansat på regionale kontorer. Alle ønsker at være anonyme af frygt for deres karriere. Globalnyt kender deres identitet. Globalnyt har også været i kontakt med to medarbejdere, som støtter appellen, men som ikke ønsker at medvirke.

“Vi føler mere og mere, at vi er overladt til vores små cirkler, hvor vi kan udtrykke os frit. Det er derfor, alle ønsker at være anonyme, for frygten er reel. Den (appellen, red.) kommer ud anonymt, fordi der ingen frihed er til at udtrykke din holdning om Palæstina, ingen åben dialog,” forklarer en medarbejder.

Alle de syv medarbejdere, Globalnyt har talt med, beskriver et mønster i Dansk Flygtningehjælp, hvor medarbejdere, som kritiserer ledelsens linje, bliver stemplet som “problemmagere”. To af dem er med egne ord blevet fortalt, at deres kontrakter ikke står til at blive forlænget, efter at de har udtrykt deres kritik rundt omkring i organisationen. 

Fire af dem er personligt ramt af den humanitære krise i Gaza. De har venner eller familiemedlemmer, som de ikke kan få fat i i området. De regionalt ansatte føler sig under et stort pres, som de ikke mener, at Dansk Flygtningehjælp tager højde for.

“Beskyttelsen af medarbejdere og de ressourcer der er tilgængelige, hvis du har behov for at tage fri eller få psykologisk støtte, er langt mere udtalt i Danmark og for danske medarbejdere, end de er for ikke-danske medarbejdere i organisationen, som langt overgår de danske i antal,” siger en ansat.

I appellen lyder det også, at den respons, de får, når de rejser kritik af Dansk Flygtningehjælps officielle stillingtagen til Gaza-krisen, og den samtidige forventning fra ledelsen om, at medarbejderne fortsætter “business as usual”, “ikke længere er acceptabel”. 

I stedet opfordrer man ledelsen til at anerkende, at organisationen er mangfoldig:

“[S]tørstedelen af medarbejderne kommer faktisk fra kriseramte samfund, og selvom det måske ikke afspejles overalt i den øverste ledelse, er det nødvendigt at yde den passende støtte, de fortjener, på en empatisk måde,” står der.

Charlotte Slente har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har generalsekretæren sendt et mailsvar, hvor hun forholder sig til dele af kritikken. 

Hun anerkender, at mange medarbejdere er personligt berørt af situationen i Gaza. Og hun understreger, at ledelsen løbende har givet medarbejderne mulighed for at udtrykke deres synspunkter, stille spørgsmål og indgå i dialog om organisationens tilgang.

“Ledelsen har på alle niveauer været åbne og lydhøre over for feedback. Vi har måske ikke været i stand til at adressere alle medarbejderes bekymringer og ønsker på den måde, de helst havde set det ske, men vi har lyttet,” skriver hun blandt andet.

lllustration: Olivia Koch-Nielsen.

Palæstina er ikke en undtagelse

De utilfredse medarbejderes appel rummer desuden en række anbefalinger på den korte og lange bane. Iblandt de kortsigtede er kravet om, at Dansk Flygtningehjælp skal “anerkende, at det palæstinensiske spørgsmål ikke er usædvanligt i forhold til andre kriser, herunder dem, DRC (Danish Refugee Council red.) opererer i.”

Ifølge en af appellens initiativtagere får medarbejderne ofte at vide, at Dansk Flygtningehjælp ikke opererer i Palæstina, og derfor ikke er de rigtige til at udtale sig om konflikten. Men den forklaring er ikke god nok, mener medarbejderne. 

“Selv før oktober 2023 har Dansk Flygtningehjælp tjent betydelige palæstinensiske communities af fordrevne i Libanon, Syrien og særligt Jordan,” siger en medarbejder. 

Personen mener, at Dansk Flygtningehjælp, når det kommer til de palæstinensiske flygtninge, kun er villig til at symptombehandle i stedet for at kigge på de grundlæggende årsager til fordrivelsen. Samme påstand findes i appellen.

En anden medarbejder tilføjer:

“Dansk Flygtningehjælp er en organisation, der bekæmper fordrivelse. Det betyder, at vi ønsker, at folk skal kunne vende tilbage til deres hjem eller finde en holdbar løsning, men det gør Dansk Flygtningehjælp ikke her.”

Af andre anbefalinger er oprettelsen af to arbejdsgrupper om henholdsvis antiracisme og omsorgspligt, som kan holde Dansk Flygtningehjælps ledelse og regionale kontorer til ansvar for at rette op på situationen.

Derudover ønsker man, at ledelsen i et svar på appellen forsikrer om, at der ikke vil ske repressalier mod medarbejdere, som ytrer kritik. 

I Charlotte Slentes mailsvar, som ikke forholder sig til hvorvidt Dansk Flygtningehjælp har imødekommet kravene fra appellen, understreger hun, at befolkningen i Gaza er truet af hungersnød, og at flere end 35.000 mennesker er blevet dræbt.

“DRC var ikke operationelt til stede i Gaza tidligere, men vi har siden 7. oktober 2023 løbende engageret os i det globale fortalerarbejde og opfordret til våbenhvile, stop for våbenoverførsler og sikring af uhindret adgang til at levere humanitær hjælp til befolkningen. Det har vi gjort sammen med samarbejdspartnere og ligesindede organisationer,” skriver Charlotte Slente. 

Antiracisme-netværk uden indflydelse

I Dansk Flygtningehjælp har der de seneste år eksisteret et internt antiracisme-netværk ved navn Pamoja (som betyder “sammen” på swahili). Her er det meningen, at interne problemer med forskelsbehandling, kan tages op.

Det er da også her, at gruppen af frustrerede medarbejdere første gang luftede deres tanker, som siden hen udmøntede sig appellen. Pamoja skrev efterfølgende et internt brev til ledelsen om frustrationerne.

“Det brev fik en dårlig modtagelse. Der var ingen accept af, at Pamoja havde åbnet det her trygge rum for at høre, hvad folk følte. Så det var den atmosfære, der var,” siger en medarbejder, der selv har været aktiv i Pamoja.

Illustration: Olivia Koch-Nielsen.

Virakken har foranlediget Dansk Flygtningehjælps regionale direktør til at afholde to videomøder. Men heller ikke her følte medarbejderne sig hørt. Ved et af videomøderne blev appellen delt i gruppechatten, men initiativtagerne har aldrig modtaget respons på appellen fra topledelsen.

“Hvis du spørger hvem som helst fra Pamoja, vil de fortælle dig, at de er ude af stand til at få oprigtige svar eller handlinger ud af ledelsen. Ledelsen ønsker, at vi er der for at tikke en boks af. Det er den følelse, der er i koordinationsteamet,” fortæller medarbejderen.

Globalnyt har ikke været i kontakt med yderligere kilder fra Pamoja for at verificere dette.

Følger regeringens pibe?

En af appellens forfattere medgiver, at Charlotte Slente og Dansk Flygtningehjælp er kommet efter det. Organisationen har flere gange opfordret til våbenhvile og påpeget en humanitær krise, blandt andet tilbage i februar. Dansk Flygtningehjælp har sendt en liste på over 26 udtalelser, som organisationen er kommet med fra den 13. oktober 2023 til i dag. Men det er stadig ikke godt nok, lyder kritikken. For med undtagelse af fire er alle udtalelserne en del af fælles opråb med andre danske og internationale ngo’er.

Hvorfor er det vigtigt, at Dansk Flygtningehjælp siger noget på egen hånd?

“Fordi i andre lande taler vi meget åbent om det, og Charlotte (Slente red.) tager en meget stærk position, når det handler om Sudan, Etiopien eller Ukraine. Hun har været i Ukraine flere gange, og i de tilfælde er der ingen forvirring om, hvem der er aggressoren. Men her har det taget dem lang tid at sige klart, at det her ikke er en krig. Det er ulige parter,” siger en medarbejder.

Ondt i det gode hjerte

Artiklen er en del af serien Ondt i det gode hjerte om en ngo-branche fyldt med passionerede medarbejdere, der ofte lider under dårlige arbejdsforhold. I den kommende tid sætter vi fokus på de værste problemer, men også på steder og personer, der kan inspirere til at gøre det bedre.

Ved du noget, vi bør vide? Så kontakt os endelig på [email protected] .

Eller skriv, ring, WhatsApp til chefredaktør Sven Johannesen.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Husk at bruge en krypteret mailtjeneste (som Protonmail), hvis du vil skrive til os krypteret.

Medarbejderen mener desuden, at det ikke handler om antallet af udtalelser, men om at de er formuleret så vage, at man “kan læse dem begge veje”.

Var Dansk Flygtningehjælp kommet tidligt på banen med en højlydt og principiel udmelding i forhold til Gaza, så havde der ikke været nogen snak om dobbelte standarder, lyder kritikken. 

Flere af medarbejderne problematiserer desuden Charlotte Slentes fortid med 22 års arbejde for Udenrigsministeriet, herunder som ambassadør til Israel.

De mener, det er en medvirkende årsag til, at udmeldingerne fra Danske Flygtningehjælp efter deres mening har fulgt den linje, som den danske regering har lagt.

Regeringens linje blev kort efter de første israelske bombardementer af Gaza efter 7. oktober tegnet op, blandt andet af statsminister Mette Frederiksen. Dengang irettesatte hun en TV2-journalist, da Mette Frederiksen blev spurgt, om hun også ville lægge blomster for døde palæstinensiske børn, når hun havde gjort det for israelske ofre. 

I december ændrede statsministerens svar sig til et “aldeles og entydigt: Ja”. Samtidig stemte Danmark ved en afstemning om en øjeblikkelig våbenhvile i FN’s generalforsamling med Palæstina og 151 andre lande og mod USA og Israel. 

Det er set i det lys, at medarbejderne mener, at Dansk Flygtningehjælp langsomt er blevet mere tydelige om den humanitære krise i Gaza. Men medarbejderne mener stadig, at organisationen er alt for vag.

“Vi valgte at arbejde i DRC på grund af værdier og overbevisninger, men DRC er nødt til at spørge sig selv, om man arbejder for donorernes og ledelsens interesser eller for den mangfoldige lokalbefolkning, der er fordrevet rundt om i verden. 93 procent af personalet er baseret uden for Danmark og har et perspektiv, der er stærkt afkoblet fra København.”

Vi forventer meget snart at kunne være til stede med humanitær nødhjælp i Gaza gennem et tæt partnerskab med det palæstinensiske civilsamfund

Charlotte Slente, Dansk Flygtningehjælp

“Vi vil være stolte af at arbejde i en organisation, der står fast på sine principper på trods af de konsekvenser, det kan medføre. Men på nuværende tidspunkt føles det ikke, som om den repræsenterer os.”

Globalnyt har delt kritikken af, at Dansk Flygtningehjælp lægger sig for meget op af regeringens linje, med Charlotte Slente. Den har hun ikke forholdt sig til i sit mailsvar, men hun skriver i stedet, at:

“DRC har i flere måneder arbejdet på at blive registreret som humanitær aktør i Gaza, og vi er nu ganske tæt på at nå en vigtig milepæl og forventer meget snart at kunne være til stede med humanitær nødhjælp i Gaza gennem et tæt partnerskab med det palæstinensiske civilsamfund.”