Efter Bashar al-Assads fald søndag den 8. december blev gaderne i Syrien fyldt med jubel, da hele verden var vidne til enden på årtiers diktatur. Men bag glæden lurer frygten for kurderne, der spillede en afgørende rolle som Vestens allierede i krigen mod IS.
En frygt, der hurtigt blev bekræftet for mange kurdere i landet, da tyrkiske militser begyndte at bombe kurdisk-kontrollerede områder i det nordøstlige Syrien.
Og det er da påfaldende, at tidligere udenrigsminister Kristian Jensen gik i front på Bluesky og rejste spørgsmålet om, hvorvidt det er på høje tid, at EU og Danmark anerkender kurdernes ret til deres egen stat.
Spørgsmålet leder tankerne mod situationen i det kurdiske selvstyreområde i det nordlige og østlige Syrien, Rojava. Her blev Folkets Forsvarsenheder (YPG) og de kvindelige guerillakæmpere fra Kvindernes Forsvarsenheder (YPJ) i 2014 verdenskendte for deres kampe mod IS.
Men efter flere år med international hyldest står Rojava over for voksende udfordringer. Kurderne er igen i fare i et geopolitisk spil, hvor støtten fra omverdenen svinder, og de risikerer at blive ofret af deres vestlige allierede.
Det fortæller Mustafa Kemal Topal, som er dansk forsker med kurdisk baggrund og adjunkt ved Roskilde Universitet (RUC). Topal flygtede selv som 23-årig studerende til Danmark, efter han opdagede, at de tyrkiske myndigheder havde ham i kikkerten for hans politiske aktivisme i den kurdiske bevægelse.
Det løb mig næsten lidt koldt ned ad ryggen i går, da jeg læste Lars Løkke Rasmussens udmelding
Mustafa Kemal Topal, forsker og debattør
”Det løb mig næsten lidt koldt ned ad ryggen i går, da jeg læste Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at Danmark vil sende 50 millioner kroner i humanitær støtte til Syrien. Jeg er meget nysgerrig på, hvilke organisationer pengene vil blive kanaliseret gennem,” siger Topal.
Tyrkisk og israelsk magtspil
Kurdernes forsøg på at skabe en alternativ samfundsmodel i Rojava-regionen har været præget af både ambition og modstand, fortæller Topal:
“Siden 2013 forsøger man at opbygge et multietnisk og multireligiøst samfund i Rojava, hvor en social kontrakt erstatter traditionel nationalisme. Men projektet har stået over for enorme udfordringer: Konstant krig, økonomiske embargoer og tyrkiske droneangreb, der har ødelagt kritisk infrastruktur. Samtidig er handelsveje fra Assad-kontrollerede områder blevet lukket nu, og grænseovergange til Rojava holdes strengt bevogtede – for eksempel ved det Barzani-styrede nordlige Irak, som er under betydeligt tyrkisk pres.”
Rojava står ikke kun over for ydre trusler, men også eksterne udfordringer, der truer regionens sammenhængskraft. Spændinger mellem forskellige grupper og ændringer i lokale alliancer har skabt et politisk klima præget af uro, hvilket har givet Tyrkiet mulighed for at udnytte situationen.
“I flere områder, særligt i det tidligere Islamisk Stat-kerneområde Al-Hasakah, opstår der protester mod Syrian Democratic Forces (SDF). Demonstranterne ønsker at blive styret af andre grupper, såsom syriske oprørere eller jihadistiske fraktioner. Tyrkiet udnytter denne uro ved at fremme splittelse mellem SDF og deres arabiske allierede. Desuden søger Tyrkiet international støtte for at undgå en fuldskala invasion, samtidig med at de arbejder på at svække Rojava indefra.”
Topal påpeger, at Syrien hidtil har været præget af en form for tredeling: Assad-regimets kontrollerede områder, kurdisk-kontrollerede områder og områder under jihadistisk kontrol.
Imidlertid har Assad-regimets fald og det efterfølgende magtvakuum ændret Mellemøstens magtspil markant:
“Syrien er gået fra at være delt i tre til nu at være opdelt i to, hvor en jihadistisk oprørsgruppe har overtaget store dele af landet. Denne oprørsgruppe har momentum, ikke mindst som følge af Tyrkiets aktive støtte og deres militære operationer i Syrien, hvor de agerer, som om det var deres eget territorium. Samtidig udnytter Israel det syriske luftrum til at gennemføre målrettede angreb mod militære mål. Det er de to lande, der kæmper om at udfylde magtvakuumet, mens Iran er helt ude af billedet.”
For både Tyrkiet og Israel er Syrien således blevet til en geopolitisk slagmark, hvor de søger at fremme deres egne interesser, forklarer forskeren.
“Tyrkiet og Israel udfører luftangreb i Syrien for at svække Irans indflydelse og forhindre landet i at konsolidere sin shia-akse, der strækker sig fra Yemen til Libanon. Israel fokuserer på at neutralisere trusler fra Hizbollah og iransk-støttede militser, mens Tyrkiet deltager for at beskytte sine egne interesser i regionen, især mod kurdiske grupper. Begge lande udnytter det magtvakuum, der opstod efter Assads fald, for at fremme deres strategiske mål.”
Især Israel, der historisk har været tilbageholdende med at erklære fuld støtte til kurdisk selvbestemmelse, har i de seneste år ændret tilgang, i takt med at geopolitiske overvejelser spiller en større rolle i deres strategi:
Mustafa Kemal Topal, adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.
Foto: Privat
“Israel har historisk set ikke vist stor interesse for at støtte kurdisk selvstændighed, trods forsøg fra kurdiske ledere på at opnå støtte under folkeafstemningen om selvstændighed i den selvstyrende kurdiske region i Irak i 2017. Dog har Israel strategiske overvejelser, især i lyset af Netanyahu-regeringens ambitioner om at omtegne Mellemøsten. Kurderne kan derfor ses som et potentielt strategisk kort for Israel, især når det drejer sig om at modarbejde Tyrkiet eller jihadistiske grupper.”
“Netanyahu og andre israelske embedsmænd har på det seneste signaleret støtte til kurderne, både for at fremme stabiliteten og som en buffer mod jihadistisk genopblussen i Irak,” tilføjer Topal.
Læs også: Kurdistan har stemt ja til løsrivelse fra Irak
Og kurderne selv står også i en kompleks situation: På den ene side ønsker de international anerkendelse og selvbestemmelse, men på den anden side er de nødt til at navigere i et geopolitisk landskab, hvor de bliver brugt som brikker i større spil.
Vesten – medspiller eller modstander?
Kurdernes forhold til Vesten har også ofte været præget af både samarbejde og svigt. Et eksempel på dette svigt var i 2019, da Donald Trump pludselig trak amerikanske soldater ud af Syrien og gav Tyrkiet grønt lys til at gennemføre en militær offensiv mod kurdiske styrker i Rojava.
Beslutningen, der blev betragtet som forræderi af mange kurdere, kom kort tid efter, at de kurdiske styrker havde nedkæmpet IS – den terrorgruppe, som Vesten i høj grad betragtede som sin største trussel.
Og det amerikanske exit har haft en dyb indvirkning på kurdernes tillid til Vesten:
“Mistroen over for Vesten – især efter Vestens passivitet over for Tyrkiets offensiver mod kurderne – har fået dem til at blive mere åbne over for pragmatiske alliancer. De søger at maksimere deres muligheder i en håbløs situation. Kurderne er nødt til at tage imod alle de hænder, der bliver rakt ud til dem, fordi det handler om deres grundlæggende overlevelse,” siger Mustafa Kemal Topal.
Derfor kunne RUC-forskeren heller ikke lade være med at forholde sig skeptisk til udenrigsministerens udmelding om, at Danmark vil sende 50 millioner kroner til Syrien.
Kurderne er nødt til at tage imod alle de hænder, der bliver rakt ud til dem, fordi det handler om deres grundlæggende overlevelse
Mustafa Kemal Topal
”Der er jo en mulighed for, at pengene vil gå til danske organisationer som Røde Kors. Men midlerne er aldrig blevet målrettet kurderne i Rojava, hvor omkring 5 millioner mennesker bor, heraf mindst halvdelen som interne flygtninge. Området fungerer som en sikker zone for mange, men mangler de nødvendige ressourcer til at håndtere den store flygtningestrøm, herunder de 70.000 tilbageholdte IS-fanger, som regionen også tager sig af,” uddyber han.
Globalnyt har spurgt Udenrigsministeriet, hvordan pengene vil blive fordelt, og om Danmark kommer til at støtte kurderne i Syrien.
Udenrigsministeriet har sendt dette skriftlige svar:
”Den danske støtte til Syrien på 50 mio. kr. skal imødekomme de akutte humanitære behov i en stærkt omskiftelig situation. Støtten udmøntes gennem Verdensfødevareprogram (WFP) og den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), der er tilstedeværende og erfarne humanitære partnere. De har adgang til alle dele af Syrien, hvor der ikke pågår aktive kamphandlinger, og er således i stand til at operere fuldt i overensstemmelse med humanitære principper. Derudover føres der løbende kontrol med, at danske midler forvaltes i henhold til gældende regler.”
Historisk set har kurderne været ekskluderet fra vigtige forhandlinger, som f.eks. Astana-processen mellem Iran, Rusland og Syrien, fortæller Topal.
Og Mustafa Kemal Topal mener, at der er særligt én vigtig grund til, at vestlige lande skal presse på for at kurderne bliver inkluderet i de kommende syriske regeringsforhandlinger, der forventes at finde sted omkring marts.
De jihadistiske grupper, der udfordrer stabiliteten i området, kan kun overleve, hvis Vesten tillader det
Mustafa Kemal Topal
“De jihadistiske grupper, der udfordrer stabiliteten i området, kan kun overleve, hvis Vesten tillader det. Uden økonomisk og logistisk støtte fra eksterne aktører mangler disse grupper både ressourcer og en langsigtet strategi, hvilket allerede er tydeligt i de interne konflikter, der opstår, når Assad-regimets tilbageerobrede områder bombes af Israel.”
”Stabilitet kræver en koordineret international indsats for at sikre kurdernes plads ved forhandlingsbordet,” tilføjer adjunkten.
Der var engang en ond konge…
En person, som er lykkelig over Assad-regimets undergang, er Jan Pêt Khorto. Khorto er kurder fra Syrien, og så er han digter, forfatter og journalist. I sine ungdomsår som journaliststuderende redigerede han et blad og en undergrundsavis med fokus på menneskerettigheder.
Han blev arresteret og fængslet på grund af sine digte og artikler, og har boet i Danmark siden 2009.
”Det var så surrealistisk at se det i nyhederne – jeg er stadig lidt bange for, at jeg pludselig vågner, og at det hele bare var en sød drøm,” fortæller han.
Læs også: Kultur til din weekend: Syriens kulturelle mosaik med digter og forfatter Jan Pêt Khorto
For mange kurdere som Khorto, har viljen til modstand og oprør været en del af deres identitet fra en tidlig alder. Det er en drivkraft, som ikke bare har formet hans personlige rejse, men også hans litterære værker.
”Når man som kurder står over for den virkelighed, at ens identitet og kultur i sig selv ses som en trussel, er det en konstant påmindelse om, at man ikke betragtes som en legitim del af samfundet på lige fod med andre. Det har haft en enorm stor indflydelse på mig og mit arbejde.”
”Vi kurdere har formået at bevare vores sprog gennem musik, litteratur og poesi. Mange af mine digtsamlinger handler om undertrykkelse og har været inspireret af min kurdiske identitet. Dog handler digtene ikke kun om kurdere, men om alle dem, der lever under undertrykkelse i Syrien og resten af Mellemøsten.”
Jan Pêt Khorto, forfatter og journalist.
Foto: Privat
Den kurdiske digter har to børn og har altid fortalt sin hustru, at hun må tage børnene med på besøg til Syrien en dag, fordi han aldrig kan vende tilbage. Men nu er han glad for, at han kan få lov til at vise børnene sin kultur en dag.
”Jeg betragter jo også Danmark som mit land, men jeg har mine rødder i den kurdiske del af Syrien. Det har altid været vigtigt for mig at videregive noget af min kultur til mine børn.”
En af de måder, Khorto har forsøgt at give sin ældste søn en forståelse for sin baggrund, har været ved at fortælle ham historien om Kawa. Ifølge det kurdiske sagn fejres Newroz – den traditionelle kurdiske nytårsfest – til ære for smeden Kawa, som befriede det kurdiske folk ved at gøre oprør mod den tyranniske kong Dahhak.
For kurderne har myten fået en dybere mening, fordi nytårsfejringen er blevet til et symbol på kampen for frihed.
En historie, der blev relevant igen, da Khorto sad foran fjernsynet en søndag morgen og ikke kunne tro sine øjne. Assad var væk. For altid. Han kunne ikke stoppe glædestårerne – heller ikke da hans fireårige søn spurgte, hvorfor Jan Pêt Khorto var ked af det. Og så kom han i tanke om historien, der måske kunne få sønnen til at forstå, hvad der var sket.
”Jeg forklarede, at man sommetider kan græde af glæde, og at jeg bare var glad. Så spurgte han mig, hvorfor jeg græd af glæde. Hvordan skulle jeg forklare ham det? Og så faldt det mig ind. Jeg sagde til ham, at kong Dahhak var død. Han begyndte at juble og hoppede rundt i stuen.”
Selvom glæden har fyldt meget, føler Khorto, at han som kurder lever i et stort limbo lige nu:
”Vi fejrer Assads fald, men fremtiden ser stadig meget usikker ud. Vil den arabiske regering i Damaskus acceptere vores rettigheder? Kommer det til at blive et frit Syrien for alle?”
Det er kurderne, der har kæmpet på frontlinjerne mod IS, som de uofficielle soldater for Vestens interesser
Jan Pêt Khorto
”Det er kurderne, der har kæmpet på frontlinjerne mod IS, som de uofficielle soldater for Vestens interesser – de kurdere, som har kæmpet, har betalt en høj pris for at beskytte både deres eget folk og den globale sikkerhed. De må ikke blive ladt i stikken,” understreger Khorto.
