Katja Gunnertoft Bojsen er sekretariatsleder i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU)
“Danske kirker hjælper med at tage imod ukrainere,” siger Folketingets formand, Søren Gade, i indbydelsen til markeringen af årsdagen for krigen i Ukraine.
I Ukraine takkede præsident Volodymyr Zelenskyj i december sidste år det Ukrainske Kirkeråd for den afgørende rolle, som kirker og religiøse organisationer spiller under krigen.
Trosbaserede aktører yder ikke blot humanitær bistand, men fungerer også som samlingspunkter for håb, stabilitet og genopbygning for ukrainere både i Ukraine og herhjemme. Alligevel nævnes trosbaserede aktører sjældent, når der i Danmark tales om samarbejde med og støtte til Ukraine. Det bør vi ændre på.
I disse dage drøftes den strategiske ramme for Danmarks strategiske partnerskab med Ukraine 2025-2028. Dette er en oplagt mulighed for at styrke inddragelsen af trosbaserede aktører i Danmarks engagement.
Hvis vi ønsker at sikre en mere effektiv og bæredygtig genopbygning af og støtte til Ukraine, bør vi øge inddragelsen af trosbaserede indsatser, hvor humanitær bistand, udvikling og fredsarbejde tænkes sammen som en helhed.
Religion spiller en central rolle i krigen i Ukraine
Trosbaserede aktører spiller en afgørende rolle i krigen i Ukraine; de yder traumebehandling, skaber samlingspunkter og bidrager til genopbygningen af civilsamfundet. Men religion og kirke er også en central faktor i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Den russisk-ortodokse kirke har aktivt støttet Vladimir Putin og skabt et narrativ om krigen som en ‘hellig kamp’ mod vestlige værdier. Under patriark Kirill af Moskva har kirken velsignet russiske soldater og militære operationer, hvilket i mange russeres øjne har bidraget til at legitimere invasionen.
På den anden side af konflikten spiller den ukrainske ortodokse kirke (OCU), som den største ortodokse kirke i Ukraine, en væsentlig rolle i landets kamp mod Rusland. Siden kirken løsrev sig fra Moskva og blev anerkendt som selvstændig i 2019, er den blevet et stærkt symbol på ukrainsk national selvstændighed og en aktiv modstandskraft, der afviser den russisk-ortodokse kirkes påstande om åndelig enhed mellem de to lande.
De trosbaserede organisationer har været blandt de første til at levere nødhjælp, yde psykosocial støtte og bidrage til genopbygningen.
Konflikten afspejler således ikke kun en religiøs splittelse, men også en bredere politisk og kulturel kamp mellem øst og vest. Dette understreger behovet for at inddrage trosbaserede aktører i udviklings- og fredsarbejdet, blandt andet for at sikre en forståelse for kirkens rolle.
I Ukraine er religion en dybt integreret del af civilsamfundet. De ortodokse kirker udgør en stor del af befolkningen (72 procent i 2022 ifølge Kyiv International Institute of Sociology), men også katolske og protestantiske menigheder spiller en vigtig rolle. De trosbaserede organisationer har været blandt de første til at levere nødhjælp, yde psykosocial støtte og bidrage til genopbygningen.
De har desuden en unik evne til at mobilisere frivillige, hvilket har været en afgørende faktor i at understøtte både nødhjælp og genopbygning i Ukraine.
Den danske Ukraine-strategi må i højere grad anerkende og integrere denne virkelighed. Religiøse aktører har et unikt potentiale for at skabe stabilitet, styrke civilsamfundet og bygge bro i konfliktramte områder.
Danmark har allerede gode erfaringer med at samarbejde med trosbaserede organisationer, blandt andet gennem projektet Pathways to Peace, som er et samarbejde mellem danske og ukrainske religiøse organisationer, der gennem traumebehandling, psykosocial støtte og dialog arbejder for fred og forsoning i Ukraine.
Projektet er støttet af puljen Ukraine-Nexus, som administreres af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), og er bare ét eksempel på et vigtigt og givende partnerskab mellem danske og ukrainske trosbaserede aktører.
En strategisk prioritering er nødvendig
Drøftelserne om Danmarks strategiske partnerskab med Ukraine bør resultere i en målrettet indsats for at styrke samarbejdet med trosbaserede aktører. Dette kræver en konkret inddragelse af og støtte til trosbaserede indsatser, således at den humanitære, udviklings- og fredsskabende indsats kan integreres og styrkes. De trosbaserede organisationer og aktører har allerede bevist deres kapacitet og bør spille en endnu større rolle fremover.
Det er på tide, at vi anerkender den afgørende betydning, religion og trosbaserede aktører har i arbejdet med nødhjælp og fredsskabelse. Ved at styrke deres rolle sikrer vi en mere effektiv, langtidsholdbar og lokalt forankret indsats i Ukraine og regionen.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv endelig på kontakt@globalnyt.dk
