Efter mange års forsømmelser, uindfriede gode intentioner og forspildte chancer er vi nødt til at nulstille forholdet mellem Europa og Afrika. Tiden er inde til et paradigmeskift, som sætter det afrikanske kontinent øverst på EU’s politiske dagsorden. Inden det er for sent.
Vores forbindelser rækker langt ud over den geografiske nærhed. Vi deler værdier, religion, sprog og strategiske interesser, men har også mange fælles udfordringer.
I 2050 vil Afrika have 2,5 mia. indbyggere – en demografisk udvikling, som skaber både udfordringer og muligheder. Afrikanske lande står over for ørkendannelse, hungersnød, pandemier, terrorisme, arbejdsløshed og dårlig regeringsførelse, hvilket giver næring til ustabilitet og bidrager til ukontrolleret indvandring. Nye generationer uden håb vil flytte andre steder hen i deres søgen efter et bedre liv, navnlig til Europa. Hvis man imidlertid skaber reelle muligheder for rigdom i Afrika, vil det tilskynde unge mænd og kvinder til at bidrage til at skabe velstand hjemme. Afrikanerne viser os, at Afrika er et mulighedernes kontinent, som allerede tegner sig for fem af verdens hurtigst voksende økonomier i 2016 med vækstrater på over 7 %.
Afrika holder sin skæbne i sine egne hænder, og Europa er Afrikas ven. Vi kan bidrage med støtte takket være vores teknologiske førerposition og industrielle ekspertise og hjælpe til med at udnytte muligheder og tackle udfordringer, som kun kan håndteres gennem et tæt samarbejde.
Der er gået ti år siden gennemførelsen af den fælles Afrika-EU-strategi, og forventningerne er ikke blevet indfriet. Vi har i Europa har ikke været gode nok til at stille effektive midler til rådighed for at opnå de ønskede resultater.
I stedet for at konsolidere vores position som en førende partner i Afrika taber vi terræn, hvad angår udenlandske investeringer, i forhold til Kina og andre nye konkurrenter, såsom Tyrkiet, Indien og Singapore.
Det femte topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union i Abidjan, som samler over firs statsoverhoveder i slutningen af november, kommer på et afgørende tidspunkt. Det er den perfekte anledning for os til at puste nyt liv i og styrke vores løfter over for hinanden. Vi er imidlertid nødt til at handle nu og tale med en stærk og forenet stemme.
Jeg mener, at grundlaget for et fornyet partnerskab mellem ligestillede deltagere bør bygge på en tilgang, der har mennesker i fokus, og hvor vi ser verden gennem afrikanske øjne. Vores fælles historie er kompleks, men den gør det muligt for os at bygge broer, som andre ikke er i stand til at bygge.
Vores forhold til hinanden bør ikke kun være politisk og institutionelt, men bør derimod fuldt ud inddrage økonomiske aktører og civilsamfundet.
Vores principielle fælles mål må være at skabe reelle muligheder for unge og give dem mulighed for at blive en del af et blomstrende, stærkt og moderne kontinent. Hvis vi kan opnå dette, vil det også medføre enorme og hidtil usete fordele for Europa, idet det kan bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til den ukontrollerede migration og fremme beskæftigelse og vækst gennem bedre investeringer i Afrika.
Den investeringsplan på 3,4 mia. euro, som Europa-Parlamentet godkendte i juli i år, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er imidlertid ikke nok. For at støtte Afrikas bestræbelser på at skabe en bæredygtig industri, et moderne landbrug, bedre adgang til vandforsyning, effektiv infrastruktur samt vedvarende energi og digitalisering, har vi brug for at vedtage en “Marshallplan” for Afrika. Der er også behov for en yderligere indsats for at støtte god regeringsførelse og styrke retsstatsprincippet samt for at fremme kvinders selvstændiggørelse og uddannelse.
Der skal skabes politisk bevidsthed og enighed om behovet for, at der i det næste flerårige EU-budget tildeles mindst 40 mia. euro til et omfattende og ambitiøst partnerskab og investeringsprogram. Den løftestangseffekt, der stammer fra offentlige og private udgifter, kan potentielt være næsten en halv billion euro værd.
Inden for denne ramme kan vi fremme et stærkt økonomisk diplomati, udveksle knowhow, overføre teknologi, opgradere færdigheder og skabe et gunstigt miljø for vækst med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Dette kan igen bidrage til at skabe en blomstrende middelklasse, som kan blive varemærket for en afrikansk socioøkonomisk succeshistorie.
Europa-Parlamentet bør spille en central rolle i at forme debatten. Den 22. november afholder vi en konference forud for Afrika-EU-topmødet, hvor vi sammen med politiske ledere, eksperter og investorer fra begge kontinenter vil drøfte, hvordan vi kan styrke forbindelserne mellem EU og Afrika.
De seneste tyve års tendenser med globalisering, migrationskrise osv. har vist os, at verden hele tiden bliver mindre, og at Afrikas problemer også er blevet til Europas problemer. Det er endnu ikke for sent at få skibet på ret køl og styre det i den rigtige retning, men hvis vi ikke handler nu, kan det få katastrofale følger for borgerne i både Europa og Afrika.