KOMMENTAR
At trække sig fra hiv/aids-bekæmpelsen i u-lande, sådan som det ser ud til, at Danmark nu vil gøre, vil betyde en kolossal kovending i dansk udviklingspolitik
Af Henriette Laursen
direktør i AIDS-Fondet
Vi har med stor undren erfaret, at oplægget til Danmarks nye udviklingspolitik ikke nævner hiv og aids en eneste gang.
Udviklingsministe-ren fremlægger i marts en ny strategi for Danmarks udviklingsbistand. Hvis det endelige udspil ligesom det nuværende oplæg helt undlader at inkludere bekæm-pelse af hiv og aids som en prioritet, vil det udgøre en kolossal kovending i dansk udviklingspolitik
I den nuværende strategi, Partnerskab 2000, der har fungeret de seneste 10 år, slås ellers fast, at hiv/aids-epidemien er en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger.
Partnerskab 2000 har siden været grundlaget for Danmarks høje prioritering af hiv/aids i udviklingspolitikken.
Udviklingsministeren har i adskillige nyere taler og udgivelser bekræftet, at indsatsen mod hiv og aids i verden har regeringens topprioritet. Regeringen har da også besluttet at fordoble antallet af bistandskroner til hiv/aids-bekæmpelse, så den i 2010 udgør en mia. kroner.
Denne høje prioritering er nu tilsyneladende fjernet med et pennestrøg.
UDVIKLINGEN GÅR STÆRKT
Der er imidlertid intet, som har ændret grundlaget for den hidtidige strategi. Hiv og aids er stadig en alvorlig trussel mod byer, lande og regioners mulighed for at skabe økonomisk fremgang og sikkerhed. Sygdommen hæmmer virksomheders muligheder for indtjening, når medarbejdere og deres familier bliver syge og dør.
Selvfølgelig skal man som donorland løbende vurdere, hvordan man støtter bedst, og jeg ser frem til den dag, hvor det ikke længere er nødvendigt at lave særlige indsatser mod hiv og aids. Men der er vi desværre langt fra nået til endnu.
Antallet af mennesker i verden, som lever med hiv og aids, er steget 20 procent i perioden fra 2000 til 2008. I 2008 blev 2,7 millioner verden over smittet med hiv, og globalt set er sygdommen den hyppigste dødsårsag blandt kvinder i den fødedygtige alder.
Der findes stadig ingen vaccine, og der er store udfordringer med at sikre relevant medicinsk behandling i nogle af verdens fattigste lande, fordi behandlingen stiller store krav til et veludbygget sundhedsvæsen.
Ved udgangen af 2008 skønnede man, at 9,7 millioner mennesker i lav- og mellemindkomstlande havde behov for medicinsk behandling, men at kun 4 millioner af dem faktisk havde adgang til hiv-medicin. Reelt går udviklingen i dag så stærkt, at 5 bliver smittet, hver gang vi når at sætte 2 i behandling.
I dag står det altså smerteligt klart, at vi hverken har bremset udbredel-sen af hiv, som vi lovede ved tilslutningen til 2015-målene, eller sikret alle adgang til forebyggelse, behandling og omsorg, som vi lovede på FNs særlige generalforsamling om hiv/aids i 2006.
Selv om der er sket forbedringer, er epidemien fortsat en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger.
Dette syn på sagen er i øvrigt også helt i overensstemmelse med udviklingsministerens partis bud på bedre bistand (2009), hvor hiv udpeges som en af de alvorligste hindringer for vækst og udvikling, specielt i det sydlige Afrika.
ET UHELDIGT SIGNAL
Dansk bistand i forhold til hiv/aids er unik. Dels har vi mange års erfaring i bistand på sundheds- og forskningsområdet, dels har vi en tradition for at tale lige ud af posen og sætte hensynet til effektiv forebyggelse (og evidens) foran hensynet til eventuelle moralske anfægtelser.
Danmark har ikke tøvet med at fastholde distribution af kondomer og femidomer som en kernebestanddel i forebyggelsen, selv om store donorer og visse modtagerlande har syntes, at det var bedre, hvis folk holdt op med at have sex (uden for ægteskabet).
Danmark er gået foran med udbredelse af harm reduction, f.eks. uddeling af rene sprøjter og nåle til stofbrugere. Danmark har også talt USA midt i mod, når det amerikanske bistandssystem har forlangt, at sundhedsklinikker skal tage afstand fra abort eller svangerskabs-forebyggelse.
Danmark har været foregangsland i en sober og målrettet kamp mod hiv og aids og står i en unik position til at sikre adgang til hiv-forebyggelse for de allermest udsatte og marginaliserede grupper.
En strategi uden særligt fokus på bekæmpelse af hiv/aids er en nedprioritering, som vil sende et meget uheldigt signal til andre donorer på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise presser.
At trække sig fra hiv/aids-bekæmpelsen nu ville være som at standse byggeriet af en bro, når man er nået halvvejs over sundet.
Vi har samlet erfaringer, bygget institutioner og forventninger, og vi er lige begyndt at høste frugten af vores indsats.
Det ville være et kolossalt svigt overfor de tusinder af mennesker, som har glæde af dansk bistand, at sætte det seneste årtis investeringer over styr.
Debatindlæg bragt i dagbladet Information mandag den 22. februar 2010 og stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren.
Kilde: www.aidsfondet.dk
