AIDS-Fondets uddeler striber af årspriser for 2009

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

AIDS-Fondet har torsdag uddelt sine årspriser til personer eller organisationer, som har gjort en særlig indsats på hiv/aids-området.

Det drejer sig om Patientprisen, Forskningsprisen og Informationsprisen – de 3 hovedområder, som AIDS-Fondet indsamler og uddeler midler til. I år uddeler AIDS-Fondet en ekstraordinær Erhvervspris.

AIDS-Fondets Informationspris 2009 går til STOP AIDS, fordi organisationen har etableret et CheckPoint, hvor bøsser kan blive testet anonymt for hiv og få rådgivning på en time. Initiativet er vigtigt, fordi det kan være med til at nedbringe det såkaldte mørketal. Mørketallet er den femtedel af danske hiv-smittede, der er ikke ved, at de er smittede.

AIDS-Fondets Patientpris går i år til Ungegruppen, der er en gruppe for hiv-smittede mellem 15 og 25 år. I 2000 etablerede forskningssygeplejerske Lotte Rodkjær og hiv-rådgiver Tinne Laursen fra Skejby Sygehus Ungegruppen, fordi de gennem deres arbejde oplevede, at de unge faldt gennem systemet uden at få den støtte, man har brug for, når man er ung og hiv-smittet.

AIDS-Fondets Forskningspris går i år til Louise Bruun Jørgensen, der er laboratorieleder på Statens Serum Institut. Louise Bruun Jørgensen får prisen for hendes vigtige og respekterede forskning i resistensudvikling overfor hiv-medicin.

AIDS-Fondets Erhvervspris er en ekstraordinær pris, som uddeles, når en virksomhed gør en særlig indsats i kampen mod hiv og aids. Erhvervsprisen gives i år til MAC Cosmetics. I 15 år har virksomheden været frontløber i den globale indsats mod sygdommen og har rejst mere end 70 mio. US dollar og støttet 700 hiv/aids bekæmpelses-projekter verden over.

Prisuddelingen foregik på Zum Biergarten, Axeltorv 12E, København V.

Yderligere oplysninger hos Ida Brix: [email protected] eller tlf. 26 28 65 53