Årets landsindsamling gav lidt mindre til Røde Kors

Forfatter billede

Dansk Røde Kors samlede 17 millioner kr. ind ved den traditionsrige årlige landsindsamling første søndag i oktober.

Det er halvanden million mindre end i 2010, oplyser organisationen på sit website.

– Men det skal ses i lyset af, at danskerne i løbet af de sidste par måneder har bidraget med over 18 mio. kroner til Røde Kors Afrikaindsamling og 111 mio. kr. til organisationernes store fælles indsamling “Afrika Nu”, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

For nogle af de indkomne penge sender Røde Kors mere støtte til de sultende i Østafrika, nødhjælp til Burma og hjælp til børn af indsatte i danske fængsler.

En betydelig del går til katastrofe-fonden, der skal sikre, at Røde Kors kan træde til med kort varsel, hvor end en katastrofe måtte ramme.

– Vi er meget taknemmelige for danskernes støtte. Trods økonomisk krise synes viljen til at hjælpe menne-sker i nød at være usvækket, siger Anders Ladekarl.