Argentina: Hovedvidne mod militærdiktaturets bødler forsvinder

Forfatter billede

Victor Óscar Martínez, der er det eneste vidne til mordet på biskop Horacio Ponce de León i det argentinske militærdiktaturs mest brutale undertrykkelsesår 1977, er forsvundet, oplyser BBC Mundo torsdag.

Landets præsident Cristina Fernández har beordret sikkerhedsstyrkerne til at intensivere eftersøgningen af Martínez, der forsvandt mandag.

Victor Óscar Martínez var sammen med biskoppen på vej til et møde med Vatikanets repræsentant i Argentina for at vidne om militærstyrets forbrydelser, da de blev udsat for et færdselsuheld, der kostede biskoppen livet og fjernede al den dokumentation, som de 2 havde med.

Før sin død blev biskoppen truet på livet af en af de mange militærfolk, der i øjeblikket sidder på anklagebænken i Argentina.